Stort tillykke til alle Helsingør-svømmerne som kæmpede en brav kamp og sikrede Helsingør oprykning til 1. division: Andreas Eklundh Sørensen, Christoffer Carlsen, Christopher Jedel, Isak Eliasson, Joachim Bratt, Johan Heeno Rasmussen, Jonas Holmström, Lucas Hoffmann, Mads Ejdrup Hansen, William Houen, Ömer Faruk Benli, Amanda Hietala, Camilla Feldmann, Helena Hvid Hansen, Johanna Juul Bay-Smidt, Joline Höstman, Karla Louise Balle, Linnea Hietala, Mathilde Maria Thorsen, Mia Wenneick, Sofie Villum Færch. (Privatfoto)

Af Helsingør Dagblad

Helsingørsvømmere rykker op i 1. division

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Svømning: Danske Mesterskaber for hold (DMH) i svømning blev afviklet i weekenden seks forskellige steder i Danmark. Helsingør Svømmeklub deltog i DMH 2. division som blev svømmet i Viborg.

– Vi er taget til dette mesterskab for at vinde, og vi kæmper for og støtter hinanden under hele mesterskabet. Alle kommer til at svømme løb, som ikke er deres stærkeste, men vi svømmer for Helsingør og hvert point tæller, var cheftræner Misja Klevstigs ord til svømmerne inden stævnet startede. Sejr blev det ikke til, men næsten.

Der var hård konkurrence med ni stærke klubber, som udover Helsingør var Hvidovre, Holstebro, Slagelse, Viborg, Vest Brøndby, GTI, USG og ikke mindst Vejle, som stillede med den danske landsholdssvømmer Jeanette Ottesen på holdet.

Vejle lagde sig også hurtigt i spidsen efterfulgt af Helsingør, som sammen med Hvidovre og Holstebro kæmpede om 1.-3. pladserne, som rykker op i 1. division.

Det var på forhånd en stor opgave, som de forholdsvis unge svømmere fra Helsingør Svømmeklub stod overfor.

For en del af svømmerne var det første gang, de var med til DMH, og dette mesterskab er anderledes end et almindelige mesterskaber, idet alle svømmer for holdet, så det er holdets samlede præstationer, der giver resultatet. Modsat almindelige mesterskaber, hvor det er den enkeltes individuelle resultat, der afgør placeringen.

Holdet fra Helsingør har desuden været hårdt ramt af sygdom i ugerne op til og under DMH.

Men takket været vores stærke senior- og juniorsvømmere, to årgangssvømmere, vores svenske trænere Joline Höstmann og Joachim Bratt og ikke mindst et godt samarbejde med Helsingborg Svømmeklub, som gav Helsingør-holdet forstærkning af blandt andet den svenske landsholdssvømmer Christoffer Carlsen, som netop var vendt hjem fra VM i Canada, fik Helsingør-holdet svømmet tilstrækkeligt mange point hjem til en oprykning til 1. division.

Vejle vandt 2. division med 43.974 point foran Helsingør med 42.161 pointog Hvidovre med 41.889 point.

Det var cheftræner Misja Klevstigs andet hold-mesterskab for Helsingør, og han havde på forhånd store forventninger til det unge hold.

– Vi gik ind med en mentalitet om at vinde, og svømmerne gjorde deres yderste for at præstere. Der blev sat et par nye klubrekorder, men det var især bemærkelsesværdigt, at flere af de unge og mindre erfarne svømmere gik ind og svømmede discipliner, de ikke er vant til at svømme.

/Dorthe Hietala

Artiklen sidst ændret: 20. december 2016 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Snevig april 19/20 15-20000 win win 1751730

Job i Nordsjælland

Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633, skift 29/5
Entreprenørfirmaet TS 381440 april 19/20 10-15.000 win win 175173

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu