Af Josephine Vedel

Knivstikkeri på Vapnagård førte til motorcykelulykke

Helsingør: To søstre har været involveret i et blodigt knivstikkeri på Sporegangen på Vapnagård. Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 6.54 i morges.

Den ene af søstrene blev efter overfaldet indlagt på Hillerød Hospital, mens den anden blev kørt til Rigshospitalet. Begge kvinder er udenfor livsfare.

En motorcykelbetjent, der var med i eskorten af ambulancen på vej mod Rigshospitalet, var involveret i en trafikulykke på Helsingørmotorvejen.

Motorcyklisten skulle være uden for livsfare.

Den ulykke fandt sted klokken 07.47 på den tæt trafikerede motorvej i retning mod København. Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Hattel.

Motorcyklisten kørte angiveligt udrykning i den meget tætte trafik. Her kørte han så op i en bil bagfra. Han blev bragt til Rigshospitalet.

En bilinspektør er på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Nordsjællands Politi havde travlt mandag morgen. Et forkullet lig blev et par minutter over seks fundet på togskinnerne ved det ellers idylliske og fredfyldte trinbræt ved Langerød som ligger første stop efter Kvistgård på vej mod Fredensborg.

Artiklen sidst ændret: 24. januar 2017 12:57

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har du spillet padel-tennis?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu