Af Helsingør Dagblad

Amerikansk fodbold – en eksplosiv sport i vækst

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

Helsingør: Kronborg Knights oplever stadigt flere, der fascineres af den fysisk krævende kontaktsport. Den lokale klub havde i weekenden besøg af deres træningspartnere fra Vålarenga Trolls, der er Norges ældste hold.

Vålarenga Trolls spiller i den norske Eliteserie, og klubberne havde sat hinanden stævne til en træningslejr, så formen kunne testes før sæsonstarten.

Det var anden gang, man mødtes, og samarbejdet er et led i Kronborg Nights plan om at rykke op i den fineste danske liga, Nationalligaen.

Satser på den fineste række
Klubben var tæt på oprykning til 1. division i sidste sæson. Man satser på, det vil lykkes i den kommende sæson.

Kronborg Nights satser på at rykke op i Nationalligaen senest i 2020. Sådan forlyder det sig i hvert fald fra klubbens sportschef Tom Bertram.

- Lige nu er vi i 2. division. Vi satser på at rykke op i 1. division i næste sæson. Vi har trænerne til det, og vi har spillerne til det. Og vi var meget tæt på sidste år. Målet er at rykke op i Nationalligaen i 2019 eller senest i 2020. Er man der, kan man også komme ud og spille internationale kampe.

- Med træningslejren lægger vi vægt på, at spillerne selvfølgelig bliver bedre spillere individuelt, men også på, at sammenholdet skal blive bedre.

Træningslejren er blevet taget godt imod af klubbens spillere.

- Stort set samtlige seniorspillere er mødt op, og juniorspillerne bakker træningslejren op ved at hente vand og sørge for øvrige fornødenheder. Og mange af spillernes koner har bagt kage til træningslejren.

Mange nye spillere
- Der har været stor tilgang af U-12 og U-19 spillere. Vi arbejder med planer om at lave et U-10 hold. Og vi satser på, at vores ungdomshold U-16 og U-19 vil blive fødekæde til vores seniorhold, siger sportschefen.

- I klubben har vi tidligere arbejdet med amerikanske trænere og spillere. Nu uddanner vi i stedet vores egne trænere gennem forbundet. Det er tidligere spillere, der ’stepper op’ og tager ansvar.

Der er også flere spillere, der vender tilbage til klubben, og flere er på vej. De mange tilbagevendte spillere giver os håb om oprykningen.

Eksplosiv udvikling
Ifølge sportschefen har amerikansk fodbold i de seneste år oplevet en stor udvikling her i Danmark.

- Udviklingen i sporten er eksplosiv i øjeblikket. En 18-årig ungdomsspiller på 80 kilo, der er vokset op med sporten, kan i dag sagtens tackle en voksen rookie (begynder, red.)

Som det sker i mange sportsgrene, oplever man også i amerikansk fodbold en stadigt større specialisering.

- Udviklingen går mod specialtræning, og man er begyndt at bruge forskellige trænere til de enkelte positioner på holdet. De klubber, der er gode i dag, er dem, der har trænerne. Man kommer ikke langt med kun 3-4 trænere.

USA rykker spillerne
For unge spillere, der kunne tænke sig at satse på amerikansk fodbold, er rådet fra sportschef Tom Bertram et Highschool ophold i USA.

- Vi ser, at spillere omkring U-20 rykker helt vildt, hvis de tager et Highschool ophold i USA. De kan rykke deres udvikling 3-5 år på bare ¾ år. Så en god dansk spiller bliver efter et ophold i USA en suverænt god dansk spiller.

De tre unge lokale gutter, der har kastet sig over amerikansk fodbold. Fra venstre er det 15-årige Gustav Fløe Rasmussen, 14-årige Mathias Eliasen og 14-årige Søren Marschall Nørgaard. (Foto: Carsten Bøttcher Pedersen)

Unge spillere: Fed sport
Helsingør Dagblad fik en snak med tre unge fyre, der spiller amerikansk fodbold i klubben. Gustav Fløe Rasmussen fra Espergærde startede med at spille i 2015. Mathias Eliasen fra Espergærde startede lige efter vinterferien i 2016. Og Søren Marschall Nørgaard fra Tikøb, der startede i 2016 umiddelbart før jul.

Gustav, hvordan fik du interesse for amerikansk fodbold?
- Jeg var med min onkel ude for at fotografere amerikansk fodbold, og det så spændende ud, så jeg fik lyst til at prøve. Jeg spurgte mine forældre, om jeg måtte starte, og det sagde de ja til.

Kendte du sporten?
- Nej, overhovedet ikke. Det var helt nyt for mig.

Har du prøvet at spille kamp?
- Vi har været ude og spille stævner sidste år, det var rigtigt fedt! Og vi vandt alle vores kampe.

Har du dyrket sport tidligere?
- Ja, jeg har spillet almindelig fodbold, men det var ikke ligesom her. Der var de bedste, de bedste, og så var det lige meget med de andre. Men her er der brug for alle.

Mathias, hvorfor startede du til amerikansk fodbold?
- Jeg startede, fordi jeg gerne ville ha’ en sport at gå til. Jeg havde ikke gået til noget i et år eller to. Jeg havde altid gerne villet gå til amerikansk fodbold, men jeg kunne ikke finde noget sted at spille.

Har du dyrket sport tidligere?
- Jeg har prøvet lidt forskelligt sport, og jeg har også prøvet at spille almindelig fodbold.

Hvordan fandt du frem til amerikansk fodbold?
- Jeg fandt nogle videoer gennem Youtube, og det har altid set spændende ud. Jeg ser også Superbowl. (Den mest prestigefyldte kamp i USA, red.)

Gustav tilføjer: - Alle, der er entusiaster, ser frem til Superbowl!

Hvor lang tid kunne du tænke dig at spille, Mathias?
- Jeg har tænkt mig at spille lige så længe, det er interessant. Min mor har undersøgt sporten, og har spurgt, om jeg kunne tænke mig at komme på et Highschool ophold for at spille.

Mange ser nok to meter høje og 120 kilo tunge mænd for sig, når de tænker på amerikansk fodbold. Så store er I jo ikke. Kan alle spille med, og kan piger også spille i klubben?
- Ja, pigerne spiller bare med drengene, for der er ikke nok piger til et hold. Der er faktisk én pige, der har spurgt mig om det, siger Mathias.

- Der er også brug for ’recievers’, der griber bolden oppe foran på et hold. De er som regel små og hurtige, fortæller Gustav.

Søren, hvordan er du kommet ind i sporten?
- Jeg havde spillet fodbold i rigtig lang tid, men så begyndte vores hold at gå i opløsning. Mathias fortalte mig om amerikansk fodbold, og så startede jeg lige før jul sidste år.

Hvordan var det så i forhold til almindelig fodbold?
- Det har været meget specielt. Jeg kendte slet ikke noget til sporten, så det har været noget af en udfordring. Og alle på mit hold havde spillet i længere tid.

Hvad er de største forskelle på amerikansk fodbold og almindelig fodbold?
- I amerikansk fodbold er der meget mere fysisk kontakt, og man må bruge kroppen mere end i fodbold. Jeg har altid været glad for, at man måtte bruge sin fysik. Det må man ikke rigtigt i fodbold, hvor det meste bare er lidt skulderskub.

Hvad synes du så om at spille?
- Jeg synes, det er rigtigt sjovt. Jeg har ikke gået her så længe, men mit førstehåndsindtryk er, at det er rigtigt sjovt.

Hvad drømmer du om, kunne du f.eks. tænke dig et Highschool ophold?
- For mig er det bare en fritidsinteresse. Nu ser jeg lige, om det kan udvikle sig til mere. Men det er klart, at hvis jeg får chancen, så tager jeg den.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 30. januar 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
vind salaer – logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu