(Arkivfoto: Claus Birch.)(Arkivfoto: Claus Birch.)

Af Helsingør Dagblad

”Det bliver en fed kamp!”

Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win, Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3

Nordsjælland Håndbolds cheftræner Ian Marko Fog forudser, at lørdagens topkamp mod Skive i 1. division bliver den hidtil sværeste

HÅNDBOLD: Nordsjælland Håndbold spiller sæsonens måske mest afgørende kamp, når de lørdag klokken 16.00 går på banen mod Skive fH på Skives hjemmebane Freja Arena.

”Vi går efter sejr”
– Det er jo en svær kamp, den sværeste indtil nu i år og mod et godt hold. Så det bliver en stor udfordring. Vi vandt kun med et enkelt mål, da vi spillede hjemme mod Skive, men selvfølgelig går vi efter en sejr, siger træner Ian Marko Fog.

– Freja Arena i Skive er et svært sted at spille, og efter vores ’setback’ mod Team Sydhavsøerne, vil vi gerne revanchere os og performe godt deroppe, men vi skal ramme topformen.

– Vi har været meget stabile gennem hele sæsonen, men der kommer altid de der kampe, hvor man bare ikke kan få bolden i kassen. Det sker for alle hold.

”Skive lugter blod”
Ian Marko Fog vurderer, at Skive efter Nordsjælland Håndbolds nederlag hjemme mod Team Sydhavsøerne formentlig nu vil være ekstra tændte og opsatte på at hive en hjemmebanesejr i hus: – De lugter blod nu.

– Vi får sikkert det meste af hallen imod os. Kampen er jo blevet en nyklassiker, fordi vi før har spillet afgørende kampe mod Skive om op – og nedrykning, så det bliver helt sikkert en fed kamp.

Skive er samtidig det eneste hold i 1. division, der kan stille med et par A-landsholdsspillere i Mads Øris Nielsen og Andreas Toudahl.

Stiller med stærkt hold
– I min tid som træner her i Nordsjælland har vi haft et hav af de her kampe om op – eller nedrykning. Det er to stærke hold, så det bliver en svær kamp, men det er også én, vi glæder os meget til.

Bortset fra langtidsskadede Michael Qvist, stiller Nordsjælland Håndbold med det stærkest mulige hold, da hele truppen ifølge træneren er meldt klar til kampen mod Skive.

Stadig mange svære kampe
Selv om der venter Nordsjælland Håndbold et brag af en kamp, resterer der endnu mange vanskelige kampe forude. Og holdet er stadig i en opbygningsfase, fortæller Ian Marko Fog:

– Vi har masser af svære kampe endnu, og den enkelte kamp tæller. Vi er ved at udvikle på det hold, vi har nu, og jorden går ikke under, hvis vi taber i Skive.

Skive må være favorit
– Presset er på Skive. Det er en af de seks points kampe, hvor Skive igen vil være seks point efter os, hvis de taber, lyder vurderingen fra en helt kølig træner.

Stillingen før lørdagens opgør
Nordsjælland kommer til opgøret med 15 sejre i bagagen, mens Skive har 13. Begge hold har spillet to uafgjorte, men hvor Nordsjælland kun har tabt en kamp, har Skive tabt tre.

Nordsjælland fører således 1. division med 32 point for 18 kampe, mens Skive på andenpladsen har 28 point ligeledes for 18 kampe.

Artiklen sidst ændret: 18. februar 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517

Job i Nordsjælland

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Gl. Humebæk kro. april 19/20 15-20.000 1752756 Påske
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu