Af Helsingør Dagblad

Håndboldherrer leverede pinlig indsats

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19

Helsingørs herrehold må muligvis vinke farvel til oprykning efter søndagens nederlag

Selv om Helsingør Håndbolds damer i minutterne forinden havde vist herrerne, hvordan man går sejrs-vejen, så formåede herrerne ikke at gøre damerne kunsten efter og sejre på hjemmebanen i Helsingør Hallen.

Helsingørs herrer var allerede efter knap seks minutters spils kommet bagud med 2-4, og det skulle vise sig at blive værre endnu for hjemmeholdet - faktisk meget værre.

For selv om gæsterne fra Holte/Rudersdal Håndbold ligger som nummer sjok i divisionen, så udviste de stor fightervilje, og lignede så langt fra det bundhold, som de ifølge tabellen skulle være.

Fra start virkede de uimponerede af at skulle spille mod 3. divisions nummer tre, og de formåede også gradvist at øge forspringet til Helsingør, og de kom på både 10-6, 11-7 og 12-8.

Ved stillingen 13-9 til Holte var det dog som om, at Helsingør igen kom ind i kampen, og de begyndte langsomt, men sikkert at vinde ind på gæsternes forspring, da de kom på 10-13, 11-13 og 12-13 med to minutter igen af halvlegen.

Sekunder efter scorede gæsterne dog igen to gange i streg, inden Helsingør fik reduceret til 13-15, hvilket blev halvlegsresultatet

2. halvleg startede godt, men så…
Blot 45 sekunder af 2. halvleg skulle Sebastian Carlsen bruge til at reducere til 14-15, hvilket gav håb for halvlegen.

Gæsterne scorede dog hurtigt til 16-14, mens Helsingørs Mikkel Marcussen blev sendt til afkøling i to minutter. Helsingør fik trods undertallet alligevel sendt bolden i nettet til 15-16 ved Sebastian Carlsen.

Og da hjemmeholdets målmand Martin Lindgaard snuppede et straffe efter 3½ minut, og gæsternes Lauritz Jensen samtidig ryger ud i to minutter, opstod en gylden mulighed for Helsingør for at hente gæsternes forspring.

Og hjemmeholdet fik da også udlignet til 16-16 på et straffekast kort efter.

Men så fik gæsterne et straffekast, der sendte dem i front på ny, inden Helsingør atter udlignede til stillingen 17-17. Det skulle vise sig at være sidste gang i kampen, at hjemmeholdet stod lige med gæsterne.

Fra 17-17 kom gæsterne hurtigt på 19-17 og 20-17 på et straffekast sat ind af Lukas Basvig. Helsingør fulgte dog stadig nogenlunde med, indtil der var spillet 21½ minutter af halvlegen.

Her var gæsterne kommet på 25-22, og det beseglede i virkeligheden hjemmeholdets tunge skæbne, og spillerne gav nærmest op, hvorefter holdet faldt helt fra hinanden.

Gæsterne fik frit spil, og kunne i de sidste otte minutter af kampen score efter forgodtbefindende, og det endte med en gevaldig ørefigen til hjemmeholdet på hele 24-32.

Træner: Det var pinligt
- Personligt synes jeg, det var pinligt, sagde Helsingørs træner Maj-Britt Skeldrup efter holdets blamage på hjemmebanen.

- Vi er oppe i toppen af rækken, og så skal vi også vise det, men i dag falder vi sammen. Vi behøver slet ikke tale oprykning, det skal man gøre sig fortjent til. Nu er vi afhængig af andres resultater.

- Niveauet er meget lavt i de sidste tyve minutter af kampen, og spillerne arbejder slet ikke sammen som et hold. Det var rigtigt skidt i dag, lød det fra en skuffet træner

- Vi har mange gode spillere, og det er ikke okay at tabe med otte mål. Hvis man taber til et bedre hold, så er det det, men i dag taber vi til os selv.

”Vi skal vise stolthed”
De sidste fem kampe skal holdet nu gå ind med åben pande og fighte på trods af det forsmædelige hjemmebanenederlag søndag eftermiddag.

- Vi skal vise vores stolthed i de sidste fem kampe, siger Maj-Britt Skeldrup.

Rykker ned på 4. pladsen
Med søndagens nederlag bliver Helsingørs herrer stående på 22 point, og rykker en plads ned til 4. pladsen i rækken.

Og da både nummer to og tre i rækken, Furesø og KSG, vandt deres respektive kampe i dag, og det førende hold Hillerød også vandt deres seneste kamp, ser det ikke godt ud for Helsingørs opryknings-muligheder.

Samtlige hold i rækken har indtil nu spillet 17 kampe. På 1. pladsen ligger Hillerød med 30 point, Furesø er toer med 27 point, KSG på tredjepladsen har 23 point, og så kommer Helsingør på 4. pladsen.

Helsingørs næste kamp bliver den 5. marts ude mod KSG i Tre-Falke-Hallen.

 

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Nsnet.dk – læs online
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu