Af Helsingør Dagblad

Helsingørs damer er få point fra oprykning

Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger logo

Helsingør Håndbolds tophold i damernes 3. division sendte forfølgerne Amager SK hjem med et nederlag.

Håndbold, 3. division: Med en sejr på tre mål over de nærmeste forfølgere fra Amager SK, sikrede Helsingør Håndbolds damer sig søndag en vigtig sejr på hjemmebanen i Helsingørhallen.

Sejren smagte ekstra sødt for pigerne, som tilbage i november blev sendt hjem fra Amager med et bittert nederlag på et enkelt mål, idet Amager tog stikket hjem med en spinkel 24-23 sejr. Derfor var det vigtigt, at sejren i går blev på to mål, for dermed er HH bedst i indbyrdes kampe og kan ikke længere indhentes af Amager SK - begge hold har tre kampe tilbage.

En forløsning
Nederlaget i efteråret ærgrede Helsingørs playmaker og anfører, Mie Hansen, grusomt. Hun var derfor ekstra glad på hele holdets vegne for søndagens sejr.

- Det var en forløsning at få revanche efter et-måls-nederlaget mod dem tidligere i sæsonen. Vi havde forberedt os godt, sagde hun.

- Vi har en tendens til at score for lidt i den første del af kampene, og vi havde godt tjek på Amager i anden halvleg. Men det var en svær kamp, fordi dommerne ikke lagde en ens linje. Men sejren kom i hus, og den var vigtig, fortsatte Mie Hansen.

De to hold fulgtes ad gennem hele kampen, og det var først to minutter før tid, da Mie Hansen fik til opgave at omsætte et straffekast til mål, at det tippede.

- Det var uden tvivl det vigtigste straffe, jeg har scoret på i denne sæson, konstaterede profilen efter kampen.

Nogenlunde tilfreds træner
Cheftræner Poul Sørensen var ikke blæst bagud af sine troppers bedrift, men de to point var kærkomne.

- Vi vandt. Noget af det var meget godt, men der var bestemt også noget, der ikke var så godt. Men sådan er det jo med en topkamp som denne her, sagde han.

Et tæt topopgør
Det var generelt et meget tæt topopgør. Amager SK havde overtaget i begyndelsen af kampen, hvor gæsterne flere gange var foran med fire mål og lignede et vinderhold.

Men Helsingør arbejdede sig stille og roligt tilbage i løbet af halvlegen, og ved pausen var holdet kun bagud med to mål 9-11.

Amager SK’s Sara Hajji gav i flere perioder Helsingør store problemer, men i anden halvleg fik hjemmeholdet dog efterhånden sat en stopper for den lille, hurtige venstreback.

Og da Helsingørs målvogter Emilie Ellekilde samtidig hev flere klasseredninger op af hatten mod slutningen af anden halvleg - heraf en på straffe ved stillingen 20-18 med under et minut igen - var Amagers skæbne beseglet.

- Jeg ved ikke, hvad det er med det her hold, vi kæmper bare til det sidste. Jeg tror, det er sammenholdet. Det er forholdsvist ungt hold, men vi holder hovedet koldt, selv da vi var bagud med fire mål i første halvleg. Det var sgu godt, sagde Mie Hansen.

Helsingør Håndbold møder de to næste runder de to nederste hold i tabellen. Bliver de vundet, rykker helsingoranerne direkte i 2. division.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 13. marts 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner

kompost top, bund og midterbanner

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu