Af Helsingør Dagblad

Av – DEN sved! Håndbolddamer udspillet af nedrykkere

Backe vin 374334  1725521  7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000

- Den trak tænder ud, sagde træner Poul Sørensen efter svidende nederlag mod Gladsaxe HG i sæsonens sidste kamp

Det var en ordentlig ørefigen på 17-22, som Helsingørs nyoprykkede håndbolddamer søndag eftermiddag måtte indkassere i Gladsaxe Sportshal mod hjemmeholdet Gladsaxe HG.

Mødte en klassemodstander
17-22 lyder ikke som et stort nederlag i et topopgør på udebane. Men resultatet fortæller ikke hele sandheden om Helsingørs indsats, der var milevidt fra forrige søndags flotte champagnebold på hjemmebanen i Helsingørhallen.

Indsatsen var langt fra tilfredsstillende hverken for holdets træner eller spillerne selv, som efter kampen hang med hovederne.

Gladsaxe HG var til denne sæson rykket ned fra 2. division. I søndagens kamp var de på alle pladser bedre end Helsingørs damer, som fra næste sæson skal spille i 2. division.

- Inden sæsonen regnede vi med, at Gladsaxe var det hold, vi skulle kæmpe med om oprykning, sagde Poul Sørensen efter udebane-blamagen.

”Måden, vi taber på”
- Men vi havde ikke regnet med at slutte sæsonen på denne måde. Det er ikke så meget det, at vi taber, det er måden, vi taber på. Det var et sammenbrud i 1. halvleg, mens 2. halvleg blev lidt bedre.

- Forskellen er, at Gladsaxe er klar fra start, og det er vi ikke. Det har været et vilkår i mange af vore kampe, at vi kommer skidt fra start i de første 10 minutter.

- Men det, at vi var rykket op, lå måske også i baghovedet på nogle af spillerne, som havde en opgivende indstilling i kampen, og det irriterede mig virkelig, fortalte træneren.

Kun fem mål i 1. halvleg
Allerede i 1. halvleg var det tydeligt, hvor kampen bar hen. I løbet af halvlegens første 26 minutter formåede Helsingørs damer kun at nette tre gange mod hjemmeholdets otte.

Helsingør fik scoret halvlegens sidste mål til 5-10 få sekunder før pausefløjtet.

2. halvleg startede godt
I pausen gav Poul Sørensen sine spillere en ordentlig opsang i et forsøg på at ændre deres indstilling til 2. halvleg.

I halvlegens indledende fase så det ud til, at opsangen havde haft en gavnlig effekt, da Helsingør lavede en lynhurtig reducering til 6-10.

Men lad det være sagt med det samme: Tættere på Gladsaxe, end de 4 mål, kom Helsingørs damer aldrig.

Så trak Gladsaxe fra
Fra 10-6, kom hjemmeholdet på 11-7, 13-7 og var flere gange foran med 8 mål.

Efter små atten minutters spil var Helsingør med to hurtige scoringer til 12-19 og 13-19 ved Nadia Mestasi og Johanna Marie Luise Fijn ved at vende kampen.

Men endnu en fejl - en ud af mange - i form af et dumt boldtab betød, at Gladsaxe i stedet fik øget til 20-13, og herefter var der ikke længere tvivl om kampens udfald.

I kampens sidste 10 minutter havde Helsingør deres bedste periode, og fik hentet lidt ind på Gladsaxe.

”Vi fik en lussing”
- Det var lidt af en lussing at få, sagde Helsingørs bedste på dagen, Johanna Marie Luise Fijn, der med otte mål også blev holdets topscorer.

- Det var en svær kamp at sætte sig op til, når nu vi var rykket op, men det er selvfølgelig ingen undskyldning for nederlaget. I 2. halvleg spiller vi okay, men i 1. halvleg kommer vi ikke hurtigt nok i gang. Vi spiller slet ikke ned mod Gladsaxes mål, men får spillet for meget sidelæns.

Svært at glædes over oprykning
- Nu bliver det svært at gå hjem og føle, vi er rykket op. Jeg tænker, at vi bare må komme videre. Det nytter ikke at tage nederlaget med.

- Men jeg er imponeret over, hvor mange gange vi i sæsonen har formået at komme igen efter en dårlig start, og i 2. halvleg kom vi godt igen.

Det er det, vi skal tage med, siger Johanna.

Skidt nu med det!
- Men skidt nu med det! Vi er rykket op, og vi skal ikke lade en kamp ødelægge en hel sæson for os. Nu skal vi se fremad, siger træner Poul Sørensen.

I juli går holdet på sommerferie, og træningen til den nye sæson starter efter planen op den 1. august.

Før holdet spiller første kamp i 2. division deltager man i turneringen Fregat Cup, der spilles i Ebeltoft.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 11. januar 2018 13:38

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu