Af Andreas Mayerhofer

Tre på stribe for FC Helsingør

Outdoor Season, Kundenr. 244113, Ordrenr. 1725011, 25000 visninger logo

HB Køge – FC Helsingør
0-2 (0-0)
0-1 Martin Koch (85.)
0-2 Daniel Arrocha (selvmål, 90.)
Tilskuere: 920

For første gang i de 59 kampe, som FC Helsingør har spillet i 1. division, har klubben vundet tre gange i træk. Det skete med 2-0-sejren på udebane mod HB Køge.

På en dag, hvor forfølgerne fra FC Roskilde og Vendsyssel FF vandt, var det nødvendigt med tre point i Herfølge for at bevare den tredjeplads, der giver adgang til oprykningsspillet. Det skete med to sene mål på Herfølge Stadion, som sikrede FCH en ganske fortjent sejr.

- 16 ud af de seneste 18 point vi har spillet om. Det er slet ikke så tosset. Jeg er meget tilfreds med den måde, vi kommer ind til kampen. Vi spiller virkelig stærkt i første halvleg, og det er synd for spillerne, at de ikke er foran med mere end en ved pausen. Anden halvleg var mindre god fra vores side, men så kom målene, da HB Køge blev trætte, og det kan man ikke sige noget til, sagde en stadigt gladere cheftræner, Christian Lønstrup.

Der var mere end en klasses forskel fra kampens start, hvor hjemmeholdet nærmest ikke var på besøg i Mikkel Bruhns ende af banen – og når det skete, var det oftest på grund af koncentrationssvigt hos de angrebsivrige helsingoranere.

Den største chance tilfaldt Anders Holst, der helt alene få meter fra mål ikke fik styret bolden uden for HB-Køge keeperens rækkevidde. Og få minutter før pausen leverede André Riel et forrygende forarbejde til Mads Aaquist, der var uheldig med, at hans hovedstød prellede af på overliggeren.

Efter pausen ændrede billedet sig en hel del. HB Køge kom længere frem på banen i presset, og det havde Christian Lønstrups tropper umiddelbart ikke meget modsvar til.

Med en lille halv time tilbage af kampen kom Martin Koch på banen, og det skulle senere vise sig at være en god beslutning. Ligesom resten af FCH’erne ledte han febrilsk efter huller i det HBK-forsvar, der efter pausen igen var lukket i, som det har været så ofte i denne sæson.

Forløsningen kom med fem minutter tilbage, da duoen Ricki Olsen/Martin Koch fandt det gamle sammenspil frem. En bold ud til Ricki på kanten, som kigger op og lægger den ind i panden på Martin Koch, der styrer kuglen i kassen. Det er set mange gange i FC Helsingørs kampe de seneste tre år – men sjældent har målet været vigtigere end i dag.

HB Køge brugte den resterende tid på at jagte udligningen, men efter et par gode forsvarsaktioner kom Johannes Ritter, der kom på banen kort før 1-0-målet, fri i højre side. Han afsluttede fladt, og bolden var på vej forbi mål, men HB Køges forsvarsspiller, der bare skulle være hoppet over bolden går i noget, der ligner panik, og sparker selv bolden i mål. En besynderlig sikring af FCH-sejren.

- HB Køge får rettet mange ting i pausen, og vi får mindre tid og plads, men så kommer der spillere ind fra bænken og gør en forskel, og det er jeg jo glad for som træner. Jeg har virkelig et luksusproblem med at vælge spillere i øjeblikket, siger Christian Lønstrup.

Søndag den 23. april spilles næste runde med en regulær topkamp på Helsingør Stadion, hvor Hobro kommer på besøg.

 

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 2. januar 2018 14:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo

Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu