Hornbæks målscorer til 1-0 Mikkel Petersen. (Foto: Susanne Prahl.)

Af Asger Lind Krebs

Hornbæk fik tre point, der lunede

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

FODBOLD, SERIE 2: Hornbæk sikrede sig forårets første sejr efter 2-1 over Birkerød på en kold aften.

Der var rift om pladserne under de store parasoller ved grillen, da Hornbæk havde besøg af Birkerød på en kold og våd "forårsaften".

Som kompensation for det dårlige vejr fik de trofaste fremmødte en hjemmesejr at varme sig på - Hornbæks første i dette forår.

Efter uafgjort mod Allerød og nederlag til Blovstrød viste Hornbæks spillere, at de var opsatte på at få alle tre point denne aften. Det startede ellers lidt dumt for Hornbæk med et gult kort til 200-kamp jubilaren Mikael Juellund Sørensen efter 10 minutter, men trods undertal kom hjemmeholdet i front seks minutter senere, da Mikkel Petersen afsluttede sikkert, alene med Birkerøds målmand Magnus Høgh Petersen. Det flotte forarbejde og assist kom fra en af kampens bedste spillere, Felix Brun.

Målscorer Mikkel Petersen, kom seks minutter senere i fokus i den anden ende af banen, da han begik straffespark. Birkerøds Alexander Frost-Rasmussen udlignede til 1-1.

Kampens højdepunkt kom efter 36 minutter, da Felix Brun viste endnu en prøve på sit talent. Fra omkring 40 meter sendte han bolden i mål, over en strandet Birkerød-keeper, der ikke nåede tilbage i målet. En meget flot scoring, der sjældent ses på dette niveau.

En rodet anden halvleg

I de sidste 45 minutter viste Hornbæks spillere stor vilje til at holde føringen og sikre sig forårets første sejr, men det blev en lidt rodet halvleg på den regntunge bane med fem advarsler, heraf tre til gæsterne. Hornbæks Mikael Juellund Sørensen fik sit andet gule kort efter 62 minutter og måtte således tidligt i bad. Hans flotte 200-kamp jubilæum vil blive markeret ved næste hjemmekamp.

Begge hold havde muligheder for flere mål, men det blev ved 2-1 og tre point til Hornbæk, som konsoliderer fjerdepladsen, og man har fortsat kontakt til de to foranliggende, Frederiksværk og Hundested, mens Snekkersten fortsat sidder solidt på førstepladsen.

Alle viste vilje, men ekstra ros til Felix Brun, Shawn Engvej og målmand Daniel Ruberg, som alle gjorde en forskel. Næste opgave er endnu en hjemmekamp på tirsdag den 2. maj kl. 19.00, hvor Hundested kommer på besøg.

Hornbæk-Birkerød 2-1 (2-1)
1-0 Mikkel Petersen (16)
1-1 Alexander Frost-Rasmussen, str. (22)
2-1 Felix Brun (36)
Tre advarsler til Hornbæk og fire til Birkerød.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 26. april 2017 10:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu