FODBOLD: Tobias Christensen (FC Helsingør) under kampen i NordicBet Ligaen mellem AB og FC Helsingør den 11. maj 2017 på Helsingør Stadion. Foto: Claus BirchTobias Christensen scorede sit første mål for FC Helsingør. Men det var ikke nok til point mod AB. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

FC Helsingør er gået i stå

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

FC Helsingør er gået i stå

FC Helsingørs bestræbelser på at spille oprykningsspil til Superligaen led i går endnu et knæk, da 1. divisionsholdet tabte 1-2 til AB, der allerede er sikre på nedrykning.

De seneste tre kampe er det kun blevet til et helsingoransk point, og Vendsyssel FF er nu gået forbi i tabellen. Med tre kampe tilbage har FCH et point op til Skive på tredjepladsen.

Først fem minutter før pausen kom FC Helsingør i gang på Gladsaxe Stadion, men der havde AB allerede scoret to gange, og det var nok til sejren.

Efter 10 minutter var gæsterne ellers blevet advaret, da Ricki Olsen i sidste sekund nåede at blokere en afslutning fra AB’s Kristian Uth.

Alligevel var påpasseligheden igen væk få minutter senere, da AB pumpede bolde ind i feltet, der ikke blev ekspederet væk, og til sidst blev et indlæg fra højre side sendt direkte ind i panden på Nichlas Rohde, der få meter fra mål headede bolden imod.

FC Helsingør fik i de første cirka 37 minutter ikke skabt noget som helst trods mest boldbesiddelse, og det blev straffet efter en halv time, hvor der igen var mangel på opdækning i feltet. Kristian Uth fik lov at lægge et kort indlæg ind i panden på en helt fri Emil Holten, der headede 2-0-målet i netmaskerne, og så var gode råd dyre for Christian Lønstrup, der dog reagerede prompte ved at flå angriberen Pierre Larsen ud og slå over i en 3-4-3-formation. Mens Pierre Larsen, der havde spillet elendigt, bankede til taget i udskiftningsboksen kom der mere struktur på FCH-spillet.

Der kom mere fart, presset blev tungere, og det udnyttede Tobias Christensen med fem minutter tilbage til pause, da han efter en fin spilning ind i feltet tog et træk og sendte bolden ind ved fjerneste stolpe.

Efter pausen var spillet på bange måder fint på en uklippet, ujævn bane. Og fra 10 minutter inde i anden halvleg begyndte FCH-chancerne at rulle ind over AB-målet, men det var bare en af de dage, hvor den ikke ville ind.

Overligger, tvivlsom offside-kendelse og ikke mindst mange afslutninger med manglende kvalitet var grunden til, at udligningen aldrig kom. AB, som ikke kunne bruge pointene til noget som helst andet end æren, havde ikke en eneste chance efter pausen, men det var alligevel de grønne akademikere, der kunne synge sejrssang i gangene under Gladsaxe Stadion efter kampen, hvor Christian Lønstrup gav sine tropper en solid opsang for den manglende parathed i kampens første halve time.

- Det er en meget, meget skidt måde, vi kommer ud til den her kamp på. Vi er i hvert fald ikke parate, og de tre gange, AB kommer ind i vores felt, der scorer de. Det er tankevækkende. Og det er der ikke råd til i sådan nogle opgør, som vi skal ud i nu. Det må vi tage til efterretning, sagde Christian Lønstrup efter kampen.

- Det er ikke en katastrofal præstation, hvis man ser bort fra den første halve time. Vi er elendige, vi får det vendt, og vi skaber en masse. Det er jo for vildt, at vi ikke får scoret. Men det er vores egen skyld. Vi er ikke skarpe nok, og det er nok mentalt hårdt for nogle af spillerne, at vi nu er favoritter i kampene, fortsatte cheftræneren.

Næste opgave er allerede søndag, hvor Vendsyssel FF spiller i Helsingør. Med en sejr er Lønstrup og hans tropper igen i det fine selskab.

AB - FC Helsingør
2-1 (2-1)

1-0 Nichlas Rohde (11.)
2-0 Emil Holten (32.)
2-1 Tobias Christensen (42.)
Tilskuere: 644

Mikkel Bruhn - Ricki Olsen (55. Johannes Ritter), Andreas Holm, Rasmus Minor Petersen, Frederik Bay - Mads Aaquist, Vito Hammershøj-Mistrati, Mikkel Basse (78. Essam Salamoun), Tobias Christensen - André Riel, Pierre Larsen (37. Martin Fisch).

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 11. maj 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo

Højbjerg vvs Kunde nr. 353844 Ordre nr. 1725775, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu