En elektriker bonnede Helsingør Kommune for nyinstallationer, men der var tale om reparationer med brugte stumper. (Foto: Scanpix)

Af Niels Berg

Elektrikerfirma dømt for bedrageri mod kommunen

Casper Andersson 325793 juli 19/20 20-25.000 1752476

HELSINGØR: I perioden fra den 19. februar 2014 til den 7. marts 2016 skrev en selvstændig 62-årig elektriker fra Skævinge regninger ud til Helsingør Kommune på i alt 435.436 kroner.

Det var betaling for udskiftning af defekte el-installationer i en lang række af kommunens bygninger med nye installationer.

Men installationerne blev ikke erstattet af nye, men blot genopsat med brugte reservedele hvis han da ikke reparererede installationerne på stedet.

Differencen på det reelle arbejde og det elektrikeren bonnede kommunen for, er af kommunens embedsmænd regnet ud til en lille kvart million kroner, som det offentlige derved blev snydt for.

Sagen blev sidste år anmeldt til politiet, som sigtede og siden tiltalte elektrikeren for bedrageri.

I retten tilstod 62-årige at have skrevet 31 regninger ud på nyinstallationer og ikke for udbedringer og reparationer med brugte dele, som tilfældet var.

Elektrikeren udførte i peroden elektrikerarbejde på brandstationen i Helsingør, Borgerservice ved Prøvestenscenteret, Tikøb Brandstation og flere andre offentlige bygninger.

Retten fandt ham skyldig i lovovertrædelserne og idømte han em dom på fængsel i fire måneder. Straffen blev dog gjort betinget under forudsætning af, at han ikke overtræder loven igen inden for en periode på et år.

Desuden skal merprisen på arbejdet betales tilbage, og elektrikeren skal betale sagens omkostninger.

 

Artiklen sidst ændret: 1. juli 2017 10:33

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni

Job i Nordsjælland

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Rasmus Ebbe 388428, 25.000 win win 19/4 18-april 19. 15-20.000 1/4 ’19 1 år frem 1752372
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5, skift 29/5 1751631
Din særlige pleje 396263, 1754223, 15-20.000 win maj 19/20
Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu