Af Andreas Mayerhofer

Fejl blev dyre for FC Helsingør

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

En fatal tilbagelægning og et fejldømt hjørnespark betød, at FC Helsingørs debut i Superligaen endte med nederlag på 1-2 i Hobro, efter Mikkel Basse ellers havde givet gæsterne en drømmestart.

Efter seks minutter fik FC Helsingør det hjørnespark, der gav føringsmålet. Den tidligere FCH’er Rasmus Minor Petersen fik ikke sendt bolden helt ud af feltet, og en returbold endte for fødderne af Mikkel Basse, der halvflugtede kuglen nettet.

Hobro trykkede godt på efter målet, hvor specielt FC Helsingørs fejl blev udnyttet dygtigt til omstillinger. Efter et kvarter mistede målscoren Basse bolden efter et par unødvendige driblinger, og kun en sidste øjebliks-redning af Søren Henriksen hindrede en udligning.

Efter en svær periode kom FCH igen bedre med, og André Riel forsøgte midt i halvlegen med et langskud, der havde bud efter netmaskerne, men denne gang fik Jesper Rask i Hobro-målet afværget.

Fem minutter før pausen kom kampen hidtil største chance, da Hobro overraskede med en kort hjørnesparkskombination, der efterlod helsingoranerne på hælene midt i feltet, men tværpasningen, som trillede få centimeter fra målstregen blev clearet ved bageste stolpe af et FCH-ben.

FC Helsingør havde generelt svært ved at dæmme op for Hobros ganske gode kombinationer, hvor specielt ganske velkendte Vito Hammershøj-Mistrati virkede opsat på at få point mod sine tidligere holdkammerater. Det lykkedes dog FCH at ride stormen af til pausen.

Mads Aaquist, der var blandt sit holds bedste i første halvleg, kom ikke ud til anden halvleg, hvorfor Anders Holst fik sin Superliga-debut i de sidste 45 minutter.

Anden halvleg blev indledt med et par gode perioder til begge mandskaber, inden anfører Andreas Holm helt uprovokeret forærede Hobro udligningen efter 65 minutter. En lidt hasarderet fremlægning af Mikkel Bruhn bliver forsøgt lagt tilbage, men Pål Alexander Kirkevold kom imellem og lagde bolden på tværs til Martin Mikkelsen, der kunne trille bolden i det tomme mål.

10 minutter senere kom Hobro så foran, da netop indskiftede Quincy Antipas fik sidste fod på et i øvrigt forkert hjørnespark, som Rasmus Minor Petersen havde forlænget ved forreste stolpe

Antipas var tre minutter før tid tæt på at lukke kampen, da han fra 20 meter tordnede bolden på indersiden af stolpen, men derfra røg tilbage i spil.

Mere skete der ikke, og en flok nedtrykte FC Helsingør-spillere faldt skuffet om i græsset.

 

Artiklen sidst ændret: 2. januar 2018 14:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side. Jul nov+dec
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu