ALKA Superliga 11.08.2017 Silkeborg IF - FC Helsingør Davit Skhirtladze (Silkeborg 8) scorer til 2 - 0. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)Silkeborgs Davit Skhirtladze scorer til 2 - 0. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)

Af Mads Birch

Silkeborg løber Helsingør over ende i sikker 4-1-sejr

Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win, Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3

FODBOLD: Silkeborg har endnu ikke sat point til i Alka Superligaen på holdets nye hjemmebane, Jysk Park. Det står klart, efter at midtjyderne fredag sendte FC Helsingør hjem til Sjælland med 1-4 i bagagen.

Silkeborgs hurtige offensivspillere havde gode arbejdsbetingelser på kanterne, og det var for hård kost for gæsterne, der aldrig rigtigt var inde i opgøret.

Hjemmeholdet var klart bedst i første halvleg. Der var kun spillet to minutter, da Silkeborg-angriberen Davit Skhirtladze straffede svagt forsvarsspil fra Helsingør ved at trampe bolden i mål til 1-0 efter et hjørnespark.

Et kvarter inde i kampen var Skhirtladze igen på pletten i forbindelse med et nyt hjørnespark, hvor georgieren i helt fri position kunne heade 2-0-målet til Silkeborg ind.

Kort før pausen blev det så 3-0 til Silkeborg, da Robert Skov overløb gæsternes forsvar og sikkert scorede alene med Helsingør-keeper Mikkel Bruhn. 3-0 var stillingen ved pausen.

Kampbilledet var i høj grad det samme efter pausen, hvor Silkeborg-maskinen igen pressede gæsterne langt tilbage på banen. Og midt i halvlegen blev det så 4-0, da indskiftede Stephan Petersen kunne glide et indlæg fra Robert Skov i mål.

Helsingør kom lidt bedre med mod slutningen af kampen og fik reduceret til 1-4 med syv minutter igen, da Nicolas Mortensen afsluttede et pænt angreb fra gæsterne fra nært hold. Men det var ren kosmetik.

Med sejren hopper Silkeborg væk fra bundpladserne i Alka Superligaen og har seks point for fem kampe, det samme som fredagens modstander.

/Ritzau/

 

Artiklen sidst ændret: 11. august 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379

Job i Nordsjælland

Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side. ny jan 19, ny feb 19
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu