Af Helsingør Dagblad

Provinsavisen er byens garderobespejl

Trykkeriloftet, Kundenr. 500319, Ordre 1725167, 25.000 visninger side/logo

En introduktion til historien om Helsingør Dagblads 150 år i lokalsamfundets tjeneste.

De lokale dagblades betydning for samfundsudviklingen fra midten af 1800-tallet til vore dage bliver ofte overset eller undervurderet i nutiden, og det er der ikke noget mærkeligt ved. Dels er der blevet færre af den slags aviser, dels er opmærksomheden nu vendt imod de digitale medier.

Men de trykte aviser har jo ikke bare været papir, som der kunne pakkes fisk ind i. Bag dem var der nogle mennesker, som betød noget for de respektive lokalsamfund. Med basis i den kultur, som udvikledes på det enkelte blad, har de ikke blot fungeret som nyhedsformidlere, men også som igangsættere og som katalysatorer for den lokale egenart.

Avisen har været og er en vigtig del af den lokale infrastruktur. Redaktionen er et af de få steder, hvor man på fuld tid er beskæftiget med at iagttage og rapportere om det lokale samfund.

Her opstår ideer, og herfra formidles kontakter inden for kultur, politik og erhverv – samt ikke mindst mellem borgere og myndigheder. Her støbes der kugler til den demokratiske debat.

John Bech var chefredaktør på Helsingør Dagblad fra 1. april 1974 til 31. oktober 2006 – i alt godt og vel 32 år. (Foto: Lars Johannessen)

Stor i det små

Sideløbende hermed har avisen også været en virksomhed med lokale arbejdspladser, som med sine forretningsmæssige aktitiviteter har været med til at stimulere den lokale omsætning. Sådan en avis har Helsingør Dagblad været i 150 år, og sådan en avis er Helsingør Dagblad stadig.

Måske var og er den lille sammenlignet med massemedierne, men for det lokalsamfund, som den er en del af, har den spillet en helt afgørende rolle. Den har haft en lokal betydning, som sagtens kan sammenlignes med nationale mediers betydning for landet som helhed.

Papiret skaber værdi

Det er i det indre liv i et bladhus, hvor mennesker med vidt forskellig baggrund og livsopfattelse underordner sig den fælles opgave at få en avis på gaden, at man skal finde den afgørende forskel til de sociale medier, hvor hver enkelt deltager kører sololøb og er sin egen journalist.

Men der er andre punkter, hvor den trykte avis adskiller sig fra de elektroniske medier. Helt afgørende er, at når man skriver med henblik på trykning, sker det i bevidstheden om, at ordene fastholdes på en anden måde, end hvis man skriver til et elektronisk medie.

Ordene bliver til noget fysisk og håndgribeligt, de forbindes med papiret, og når de én gang er trykt, står de ikke til at ændre.
BRØD: Det er min personlige opfattelse, at man skriver med større omhu for sit sprog, når man skriver til et trykt medie, end hvis ordene forbliver i det flygtige univers, som findes på skærmen. En avis er ikke litteratur, men dele af den kan være det, og dermed er avisen og bogen intimt forbundet. Det er to sider af samme sag.

Ordene bliver til noget fysisk og håndgribeligt, når de forbindes med papiret – her helt bogstaveligt på en fjernskriverrulle og en gammel Hermes skrivemaskine omkring 1980.

Mangfoldighedens styrke

Når man i dag taler om medier, er det næsten altid som formidlere af information. Aviser er nyhedsformidling, siger man, og det er selvfølgelig rigtigt, men de er forhåbentlig så meget andet.

Avisen rummer også meninger, anmeldelser, causerier, poesi og underholdning i såvel tekst som billeder. Og det hele er blandet, ikke i en pærevælling, men sådan som det kun kan gøres af mennsker med passion og faglig erfaring.

Det er den trykte avis’ særkende, at den ikke er uendelig og uoverskuelig som cyber space. Den har sin begrænsning i det papir, som den er trykt på, og inden for den grænse rummer den så meget forskelligt.

Man kan blive bekræftet og modsagt i sine anskuelser på samme side, for man har ikke selv valgt, hvad man præsenteres for. Det velkendte og det ukendte mødes i avisen. Humor og alvor, glæde og sorg – avisen er, når den er bedst, så mangfoldig som livet selv.

Et politisk særsyn

Helsingør Dagblad er en lille og beskeden del af den danske dagspresse, men en af de aviser, som var sejlivet nok til at overleve sine første 150 år.

Den karakteriseres i hele sin levetid ved, at den har været privatejet. Dermed adskiller den sig fra flertallet af de liberale provinsaviser, som opstod i sidste halvdel af 1800-tallet, og som ved systemskiftet i 1905 bekendte sig til henholdsvis Venstre og Det radikale Venstre. Mange af dem havde en bred kreds af aktionærer.

Privatejet har selvfølgelig været med til at præge avisen på godt og ondt. Den blev aldrig den partiavis, som mange af de andre blev – fastholdt på linien af ejerkredsen, som de var.

Når læserne bestemmer

I stedet indrettede dens ejere sig efterhånden mere efter, hvad der var kommercielt hensigtsmæssigt, og hvad der var i læsernes, altså lokalsamfundets almene interesse. Det betød ikke, at den var holdningsløs, men det betød, at den kom til at afspejle den mentalitet og de holdninger, der var de gængse i den by, som den var så tæt forbundet med og afhængig af.

Kunne det kaldes opportunisme? Måske. Men man kan ikke dække et lokalområde dag efter dag, år efter år, uden at der bliver tale om en påvirkning den anden vej.

Gennem prioriteringen, tonen i artiklerne, formuleringerne i det skrevne, og ved medarbejdernes tilstedeværelse overalt i det lokale liv, har Helsingør Dagblad været med til at gøre Helsingør til den by og kommune, den er i dag.

Engagementet hos avisens medarbejdere er en vigtig del af byens puls, og se, hvor mange der holder ved. Dette foto er omkring ti år gammelt.

Penge skal der til

Helsingør Dagblad har været begrænset i sine udviklingsmuligheder af de geografiske forhold. I forhold til de aviser, som udgik fra indlandsbyer, har oplandet været lille. Byen havde historisk set været vendt mod Sundet, og derude var der af gode grunde ikke mange abonnenter eller annoncer at hente.

Men det private ejerskab til avisen viste sig også at blive en begrænsning i sig selv. Hvis Helsingør Dagblad som mange andre aviser havde haft en bredere ejerkreds, ville det næppe have været muligt at udskyde et tiltrængt generationsskifte fra krigens slutning og ti år frem.

Det var vel at mærke nogle år, hvor der skete en massiv udvikling teknisk og redaktionelt i den øvrige presse, og hvor de dagblade, der havde en fremsynet ledelse, lagde afstand til konkurrenterne.

Konkret betød bogtrykker Rothejsens fastholdelse af ejerskabet ind i sin høje alderdom, at det redaktionelle indhold længe var underprioriteret, og da generationsskiftet endelig kom, var det behovet for tekniske investeringer, der trængte sig mest på.

Helsingørs geografiske placering er – modsat Sundtolden – i sig selv en økonomisk udfordring. En stor del af det naturlige opland ligger ude i Øresund. (Foto: Torben Sørensen)

Når driftige folk kommer til

At avisen alligevel udviklede sig indholdsmæssigt, er de skiftende medarbejderes fortjeneste. Rækken af beretninger fra journalister og andre, der i kortere eller længere tid arbejdede på bladet, taler for sig selv. De fortæller også om et lille bladhus med sin helt egen personlighed.

Helsingør Dagblad har oplevet kriser, der truede avisens eksistens, men den har også oplevet opgangstider, hvor den var grundlaget for stor forretningsmæssig fremgang, takket være dygtighed og energi hos ejere og stabile samarbejdspartnere. Det førte i en lang periode til, at Helsingør Dagblad lagde navn til et af landets største avistrykkerier.

Det gav samtidig Helsingør Dagblad nogle hidtil uopnåelige muligheder for at komme på højde med landets store aviser i teknologisk henseende. Vel at mærke samtidig med, at den fastholdt fokus på sit lokalområde.

Hvordan var det nu?

Avisen er tidens spejl, og Helsingør Dagblad har navnlig været byens, lokalsamfundets spejl. Ikke bare et gadespejl, men også et stort garderobespejl, hvor man har tid til at betragte sig selv og vurdere, om der måske er ét og andet, der bør rettes, inden man går ud i tummelen igen.

Det vidunderlige er, at spejlbilledet bliver stående, efter at lokalsamfundet er gået videre. Det betyder nemlig, at man kan gå tilbage og se, hvordan her var, før vi selv kom til.

Helsingør Dagblad udkom under Den fransk-tyske Krig, Boerkrigen, Den russisk-japanske Krig, Første Verdenskrig, Den russiske Revolution, Anden Verdenskrig, Koreakrigen, Vietnamkrigen og krigene i Mellemøsten. Der var ingen biler, ingen flyvemaskiner, ingen penicillin og slet ingen computere eller noget internet, da Helsingør Dagblad udkom første gang den 21. oktober 1867.

Fremtiden indenom

Vi er så imponerede af, hvor hurtigt udviklingen går i vores tid og af de ændringer, som det medfører i vores livsformer. Men det overgås ikke af det halve århundrede, hvor Fritz Hansen som journalist og redaktør og J. P. Th. Rothejsen som bogtrykker virkede på Helsingør Dagblad.

Trods de store forandringer, som de oplevede, var de imidlertid aldrig i tvivl om den trykte avis’ plads i datidens mediebillede. Det er der mange, som sætter spørgsmålstegn ved i nutiden.

Udviklingen går så hurtigt nu, at det, der for få år siden blev opfattet som nyt og moderne, allerede er ved at blive erstattet af noget andet. Vi behøver blot at tænke på, at det såkaldte flow-tv er ved at blive erstattet af streamingtjenester.

Avisen og nettet

Hvad der møder os omkring det næste hjørne, kan de færreste forudse. Vil den trykte avis overleve? Eller vil den finde en plads i sin egen niche som menighedsblad for en lille gruppe intellektuelle nørder?

Aviserne har for længst taget internettet i brug. Helsingør Dagblad udkommer i dag både på papir og på nettet, og hjemmesiden har fået sit eget liv, selv om det stadig er den trykte avis, der danner grundlag for indholdet.

Spørgsmålet er om, og i givet fald hvornår, elektronikken helt erstatter papiret.

For fællesskabets skyld

Og når og hvis det sker, vil mediet så stadig have sin egen personlighed, og vil det blive oplevet som fysisk til stede i samfundet, repræsenteret ved de mennesker, som skaber det? Eller vil det bare forsvinde i mængden af tilbud på nettet og drukne i mere eller mindre »fake news«?

Vi, der stadig har vore rødder i den trykte avis, vil helst tro, at der stadig vil være et behov for et sted, hvor ord og billeder fastholdes, så man får tid til at reflektere over det læste og sete, som det nu er sket igennem 150 år.

Hvad skal der ellers blive af vores fælles historie?

Læs flere fortællinger fra Helsingør dagblads farverige historie.

Artiklen sidst ændret: 25. september 2017 14:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu