Af Helsingør Dagblad

Redaktør i et halvt århundrede

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

I 51 år var Fritz Hansen ansat på Helsingør Dagblad - heraf de fleste som redaktør. Er det ikke rekord, så er det i hvert fald en bemærkelsesværdig præstation.

Helsingør Dagblads position som det absolut største dagblad i Helsingør rækker helt tilbage til 1901. Dengang var oplaget på bare 1600 eksemplarer mere end halvdelen af det samlede dagbladsoplag i Helsingør.

I 1941 var oplaget steget til 4300, og i hele den lange periode var Fritz Hansen redaktør. Han blev ansat som 25-årig i 1893, redaktør i 1899 og senere også ejer sammen med bogtrykker Rothejsen og enken efter hans forgænger, der hed Simonsen.

Socialt bevidst

Det var Fritz Hansen, der i 1905 valgte at knytte Helsingør Dagblad til Det radikale Venstre, og der var aldrig tvivl om, hvor han stod politisk.

Fritz Hansen havde tilsyneladende stor interesse for mange af de reformidéer, der prægede tiden, men bortset fra de første hektiske år efter dannelsen af det nye radikale parti holdt han som regel den politiske fane lavt. I avisen var der dog usædvanlig mange eksempler på den dårlige behandling af tjenestefolk og misbrug af børns arbejdskraft.

Den vågnende sociale forståelse fandt i Helsingør Dagblad en sikker støtte, og det var der brug for i en tid, hvor annoncer som denne fra Helsingør fattigvæsen var helt dagligdags:

»2 Piger, henholdsvis 10 og 12 år gl. ønskes anbragt i pleje«

En rejseklar redaktør med høj hat.

Imod prygl og forbedring

I 1905 var en af de store sager den såkaldte »pryglelov«, der fastsatte regler for korporlig afstraffelse - den fik i Helsingør Dagblad overskriften »Torturredskaberne«.

Nogle år senere finder man også Helsingør Dagblad i polemik med forpagter Harboe på Hellebækgården om behandlingen af en røgter, der havde kigget for dybt i flasken. Han var blevet lukket inde i en roekælder som straf, og det mente forpagteren var helt i orden.

Krig på kniven

I 1906 blev Fritz Hansen valgt til Byrådet for »Demokratiet«, som var en kombineret socialdemokratisk-radikal liste. Nogen rebel var han dog langtfra, men der var krig på kniven mellem de to højreblade Nordsjælland og Helsingørs Avis på den ene side og Helsingør Dagblad på den anden.

Da de radikale og socialdemokraterne senere på året havde fået valgt socialdemokraten Chr. Rasmussen til Folketinget med et par hundrede stemmers forspring for højremanden Kuhn, gik konkurrenten Nordsjælland efter redaktør Hansens mening for vidt. Fritz Hansen skrev:

»Højrebladet Nordsjælland, der under hele valgkampen spillede en ret dominerende, om ikke anerkendelsesværdig rolle med sine usmagelige og tildels personlige angreb på Demokratiets kandidat, og derfor med god grund kan tilskrive sig æren for det eklatante nederlag, har endnu ikke forvundet slagets smerte...

...Vi vil ikke forholde vore læsere et par prøver på det hovmod og den »moral«, der gennemsyrer disse betragtninger, som i tåbelig opblæsthed søger deres lige og på intet punkt er alvorlig imødegåelse værd.«

Helsingør Dagblad havde selv lige havde bragt et par mildt sagt sarkastiske indlæg om højrefolkenes nederlag. Et af dem var angiveligt fra en ung pige, som var skuffet over, at det ikke blev til noget med det bal, Højre havde planlagt i glæde over den ventede valgsejr.

Den forsigtige linie

Helsingør Dagblad var i Fritz Hansens tid præget af, at den med sit radikale udgangspunkt var den af de lokale aviser, der havde den svageste politiske basis.

Når Helsingør Dagblad ikke desto mindre kunne blive størst, skyldtes det redaktørens forsigtige linie. Vist var den radikal, og de radikale synspunkter kom frem på forsiden, men hvad gjorde det, når der inde i avisen blev ydet de skiftende bataljoner på Kronborg samt borgerskabet og den voksende arbejderbevægelse fuld respekt.

Kedelige overskrifter

Helsingør Dagblads ydre form ændrede sig ikke meget i de første cirka 65 år - når man da lige ser bort fra, at den gik fra miniformat til lagenformat.

Opbygningen var den samme. Flerspaltede overskrifter var der næsten ingen af, og de faste rubrikker var »Fra Land og Sø«, »Fra By og Omegn«, »Fra andre Lande«, »Fra Læsernes Lejr« og »Fra Rigsdagen«.

Overskriften til byrådsmøderne var således blot »Helsingør Byraad« eller »Tikøb Sogneraad« - ingen sprælske forsøg på at fange læsernes interesse. Det måtte man over på annoncesiderne for at finde. Dér var der til gengæld brug for alt, hvad Dagbladets sættekasser rummede af forskellige skrifter.

En tilfældig forside i 1924 - båret af en advarsel imod at opbevare margarine sammen med petroleum og sæbe, der kan give afsmag.

Lokalt engagement

Inden for disse faste – og i nutidsøjne kedelige – rammer skete der dog en masse. Her kom redaktørens og fremskridtsvenlige læseres interesse for at udvikle egnen nemlig til udtryk.

Det kunne være Espergærde holdeplads' ophøjelse til station eller Hornbækbanen, det gjaldt. Det kunne være et fantasifuldt forslag om en sporvognslinje ad Strandvejen nordpå eller kampen mod skovlvodsfiskeri i Sundet.

Når man læser de gamle dagblade, kan man undre sig over, hvor nutidige mange af emnerne forekommer én at være. Under overskriften »Nu bliver det måske til noget« hedder det for eksempel i 1932:

»Tanken om at flytte Hornbækbanens Holdeplads over til Statsbanestationen med direkte adgang til denne har nu og da været fremme.« Det blev gennemført 60 år senere!

Det hjalp altså ikke, at Helsingør Dagblad bakkede det op i 1932, eller også var det alligevel med til at gøde jorden? Det er i hvert fald en kendsgerning, at Helsingør Dagblad under Fritz Hansens ledelse gik ind i mange lokale debatter og tog stilling for eller imod – mest for.

Herman Bang til operette

Under Fritz Hansens ledelse var Helsingør Dagblad i perioder en ganske levende avis med »ikke ubetydelig litterær bistand«. Det var godt nok lidt op og ned med »betydeligheden«, men Herman Bang har da skrevet i Helsingør Dagblad, da han i 1905 anbefalede det nye Marienlysts operetteteaters forestilling med Gudrun Carlson og Holger Reenberg:

»Og jeg, der har set Operetter i mange Lande, tør vel paastaae, at jeg intetsteds har set Operettespil, der var yndfuldere og mere legende end nu er at se på Marienlysts nye teater.«

Den gode Bang, der sad og skrev flere af sine berømte noveller i det lille tårn på det gamle Marienlyst Hotel, er nok sluppet lidt billigere fra sin hotelregning som tak for disse linjer.

Lejlighedsdigteren Kip

I 1911 var lejlighedsdigteren Ole Kip var en flittig leverandør af aktuelle vers som dette:

Det var forgangen Aften
jeg gik en lille Tur.
Jeg vidste ej, hvad Klokken var,
jeg havde glemt mit Uhr.

Jeg kom forbi vort Raadhus
og tænkte: det var rart,
nu kan jeg se, hvad Klokken er,
det gøres i en Fart.

Jeg kiggede på Uhret,
men saa da til min Skræk,
at alle Skivens Romertal
var næsten ganske væk.

Hvor skal man Tiden tage,
når intet Uhr man har,
hvor skal man se, hvad Klokken er,
når Skiven den er bar?

En tur i biffen

Samme Ole Kip har måske fået en biografbillet for dette vers:

Vil De se et ti-akts Drama
spillet fjærnt i Alabama,
fuldt af spænding og med Rama-
Skrig og svig a la Panama.
Ynder De lidt Rama-Sjama,
vil De se en ægte Lama
eller en fra Yokohama
gå da blot i Kosmorama

Huspoeten Klinkby

Blandt mellemkrigstidens huspoeter på Helsingør Dagblad kan nævnes Jakob Klinkby, som vel må kaldes socialist. Ved nytår 1929 skrev han:

I Smaafolk trindt i vort Land
I lade Jer ej forknytte!
I hæderlig Strid at holde Stand,
det skal nok i Længden nytte,
søg trøstigt ind for holdbare maal
saavel i Arm som i Vilje Staal!

Alt blev læst i de år

Lokalhistoriske artikler, rejsebeskrivelser fra udvandrerlandene Canada og USA, havebrugsråd og hyggelige causerier hentet gad-vide-hvorfra krydrede avisen sammen med føljetoner og alle telegrammerne og lokalstoffet.

I de tider, hvor det var småt med de andre forlystelser, er det blevet læst alt sammen. Det var ikke nødvendigt for Fritz Hansen eller hans redaktionssekretær, sønnen Axel, at slå på stortromme for deres synspunkter. Det var nok med en enkelt eftersætning.

Sønnens linoleumssnit

Axel W. Hansen var medarbejder ved sin fars avis fra 1924 til sin død som kun 41-årig i 1938. Han havde lært journalisthåndværket ved en række jyske blade og været løjtnant i hæren, da han kom tilbage til Helsingør, og han kom til at præge avisen – ikke blot med sine linoleumssnit, der portrætterede egnens kendte folk.

Når overbetjent Kryger var blevet »nikket en kraftig skalle«, kom hans kontrafej i avisen i form af et af Axels linoleumssnit. Og nede i teksten stod der om gerningsmanden, »fisker J. fra Hornbæk«, at han var »lidt til en side«.

Når Wiibroe fik bestillinger fra fjerne lande som Curacao i De hollandske Antiller, tegnede redaktionssekretæren rask neger - sådan hed det jo - med Wiibroe-flaske og højt humør.

Nye tekniske vidundere

Især i begyndelsen af Fritz Hansens og Rothejsens tid som kompagnoner skete der en række tekniske fremskridt.

Først blev håndpressen erstattet af en maskintrukket, der dog stadig skulle fodres med papirark af »pålæggersker«. Derfra gik man over til en fladtrykspresse, der selv tog papiret til sig. Det skulle dog stadig vendes, når der skulle trykkes på bagsiden.

Sættemaskinerne rykkede også ind. Efterhånden stod der to af disse vidundere i sætteriet, så det kun var annoncerne og enkelte andre ting, der skulle sættes i hånden med løse typer.

Fritz Hansen døde i 1944, og derefter var bogtrykker Rothejsen eneejer af bladet.

Læs flere fortællinger fra Helsingør dagblads farverige historie.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 14:49

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu