FODBOLD: Kampen i ALKA Superligaen mellem FC Helsingør og FC Midtjylland den 6. august 2017 på Helsingør Stadion. Foto: Claus Birch.FODBOLD: André Riel da han stadig bombede for FC Helsingør. Foto: Claus Birch.

Af Asger Lind Krebs

Klumme: Salget af Riel var helt rigtigt for FCH

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

Ifølge sportsredaktør Andreas Mayerhofer var der flere gode grunde for FC Helsingør-ledelsen til at sælge topscorer André Riel.

Det forklarer han i denne klumme.

"Transfervinduets sidste minutter bød på et salg, som de færreste med hang til FC Helsingør havde forventet eller håbet på. Superliga-holdets topscorer, André Riel, blev købt af AGF, og med salget af Mads Aaquist i sidste uge var der dermed solgt seks af FCH's otte Superliga-mål i sæsonen. Det fik de sociale medier til at eksplodere i vantro og ærgrelse.

Men var salget et udtryk for, at FCH er den lille dreng i den store klasse, som bliver trynet af de store drenge? Næppe...

Det var nok nærmere en FCH-analyse af plusser og minusser ved at beholde Riel, der endte med at pege på et salg.

For angriberen har trukket store veksler på spillere og ledere i FC Helsingør gennem sine år i klubben.

Cheftræner Christian Lønstrup har aldrig lagt skjul på, at det var en ekstra mundfuld at håndtere angriberen, der har stærke fodboldmæssige kompetencer, mens temperamentet til tider kunne være en udfordring. Lønstrup har arbejdet tæt sammen med Riel og fået meget til at lykkes på trods.

Kilder i og omkring truppen fortæller historier om, at bægeret var fyldt til randen i forhold til, hvad flere holdkammerater med videre. ville finde sig i, og der grædes så at sige tørre tårer over salget. Riel var en potentiel uro i truppen, der på sigt kunne komme til at koste flere point i Superligaen, end Riel-målene kan tilføre.

Selvfølgelig skal der være plads til at træde ved siden af og være lidt for sig selv. Målmænd og angribere er folkefærd, som ofte får prædikatet »småskør« på sig. Men der er også en grænse, og når FC Helsingør både officielt og i kulissen erklærer, at salget er godt for klubben, så er den nok nået, og derfor virker salget også korrekt.

Også fordi at André Riel under ingen omstændigheder ville forlænge den kontrakt, som udløb næste sommer. Det betød, at han fra jul kvit og frit kunne underskrive en kontrakt med en anden klub, og ville en given klub ikke kompensere FCH for at slippe ham i vinter-transfervinduet, så ville helsingoranerne hænge på Riel i et halvt år, hvor han mentalt allerede var ude af døren.

Effekten af den situation så man med al uønskelig tydelighed, da Riel i FCH's første sæson i 1. division stoppede med at score mål fra den dag, hvor han skrev under på en aftale med Vendsyssel om at rykke nordenfjords ni kampe senere. Det giver god mening, at den situation ikke skulle gentage sig.

Økonomisk er der også en kæmpe gevinst. Ifølge Helsingør Dagblads kilder er transfersummen et godt stykke over millionen, og det er penge, som den sportslige ledelse med Christian Lønstrup, direktør Janus Kyhl og assistenttræner Brian Gellert formentlig - hvis man kigger på historikken - får gode ting ud af.

Riel var i øvrigt en af de spillere, som rykkede op på fuldtidsløn, da FCH rykkede i Superligaen. Kender jeg FC Helsingørs kontraktpolitik ret, så dækker de sparrede lønkroner det meste af hyren til de to nye spillere i truppen.

Plusserne ved at have André Riel har selvfølgelig også været markante. Han var/er aldrig skadet, han arbejder hårdt - i hvert fald i kampene - og i nyere tid har han også ramt netmaskerne med uvurderligt vigtige scoringer. Ikke mindst 2-2-målet i Viborg, der sikrede oprykningen til landets bedste række - et afgørende og uforglemmeligt mål i Helsingørs fodboldhistorie.

Jo, målene vil blive savnet, men andre må tage over, og nu er Osama Akharraz, der efter min mening har et større fodboldtalent end Riel, kommet til, og den nye brasilianer Matheus Leiria Dos Santos er ligeledes tænkt en rolle i FCH's startformation.

To ud - to ind. Og mange tak for turen, Riel. Den har været underholdende og til tider spektakulær.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 7. september 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu