Alle i skolebestyrelsen er enige om at bakke op om skoleleder Andreas Elkjærs beslutning om ikke at give eleverne fri til at fejre Blå Mandag i skoletiden. Det oplyser Søren Junker, som er skolebestyrelsesformand i Espergærde Skoledistrikt. (Foto: Torben Sørensen)

Af Tine Zedeler

Skolebestyrelse holder fast i beslutning om Blå Mandag

Opfordringen til skolebestyrelsen om at »genoverveje« beslutningen om ikke at give eleverne fri til at fejre Blå Mandag, som et spinkelt flertal i byrådet mandag aften blev enige om, har ikke fået skolebestyrelsen for Espergærde-skolerne til at ændre et komma ved den nuværende beslutning.

Det stod klart efter skolebestyrelsesmødet tirsdag aften.

– Det er en enig bestyrelse, der bakker op om den nuværende beslutning og skolens ledelsesret. Vi blev enige om alligevel at behandle punktet, selv om vi havde en snak om, hvorvidt vi skulle spilde tiden på noget, vi engang tidligere har taget stilling til, fortæller skolebestyrelsesformand Søren Junker.

Læs også: Byråd kræver at skole dropper Blå Mandag-forbud.

Det var De Konservatives Lisbeth Læssøe og Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe, der rejste sagen i byrådet.

Selv om det ifølge Marlene Harpsøe stadig er en vigtig sag, som handler om at »værne om de danske traditioner og værdier«, så har hun ikke tænkt sig at forsøge at omgøre beslutningen.

– Jeg har opbrugt den politiske værktøjskasse, men jeg kan da kun opfordre de forældre, der ikke er enige i beslutningen, til at stille op til det næste skolebestyrelsesvalg. Det er ærgerligt, at skolebestyrelsen vælger at fastholde beslutningen og indfører et forbud mod at holde fri til Blå Mandag, siger Marlene Harpsøe.

 

Rettet 28. september kl. 1940. Freja Södergran rettet til Marlene Harpsøe.

Artiklen sidst ændret: 2. januar 2018 14:49

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Har du spillet padel-tennis?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu