Af Asger Lind Krebs

Et trykkeri, der havde en avis

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

Overlevelseskampen blev afløst af ny tro på fremtiden, da Helsingør Dagblad fik nye ejere. Men vi skulle lige finde hinanden, beretter daværende chefredaktør John Bech.

Det var med positive forventninger, at jeg sammen med journalisternes tillidsmand gik til det første møde med Helsingør Dagblads nye ejere i juli 1979.

Vi vidste godt selv, at medarbejder-initiativet var fortid, så vi var alene optaget af at sikre en så høj grad af redaktionel uafhængighed som muligt. Men vi blev forelagt et fuldt færdigt koncept, hvor ledelsen på forhånd havde sikret sig typografernes tilslutning.

Det var med andre ord »take it or leave it«, og det lå i luften, at hvis redaktionen ikke ville medvirke, kunne hele overtagelsen og dermed virksomhedens videreførelse være truet.

»Tværpolitisk«

Blandt andet skulle Helsingør Dagblad nu udgives på et »tværpolitisk« grundlag. Hidtil havde avisen under Berlingske som i de foregående årtier været »uafhængig radikal«.

At give afkald på det radikale tilhørsforhold, som jo aldrig havde været særlig markant, voldte mig sådan set ingen betænkeligheder. Jeg havde altid ment, at Helsingør Dagblad først og fremmest skulle være en journalistisk avis.

Det var mere ordet »tværpolitisk«, der stødte an. Et tværpolitisk standpunkt var i min definition intet standpunkt.

Den nye ledelse mente jo nok bare, at avisen skulle være neutral og give plads for alle politiske synspunkter, og det kunne jeg selvfølgelig sagtens acceptere, for det var jo tingenes tilstand hidtil. Men hvis jeg som redaktør kun måtte udtrykke mig »tværpolitisk« ville det jo betyde, at jeg og avisen ikke kunne tage konkret stilling til noget politisk spørgsmål.

Da den nye, store trykkerihal blev bygget, blev der også investeret i nyt it-anlæg til redaktion og sætteri, og vi fik nye arbejdsgange på redaktionen.

Uklare retningslinjer

Set i eftertidens klare lys kan jeg heldigvis sige, at det ikke blev noget praktisk problem. Som direktør blandede Tage Kjær sig ikke i, hvad jeg eller andre gav udtryk for i avisens spalter. I løbet af 25 år var det vist kun et par gange, hvor vi udvekslede forskellige synspunkter om avisens linie.

Men jeg fik aldrig en kontrakt, der kunne sikre og beskrive min stilling som redaktør, og jeg fik aldrig et egentligt redaktionelt budget.

Det førte især i de første år til usikkerhed og frustrationer, og på et tidspunkt søgte jeg et job som højskolelærer i Jylland. Jeg fik ikke stillingen, og måske godt det samme.

På et andet tidspunkt følte jeg situationen kørt så meget op i en spids, at jeg simpelthen sagde op. For ikke at sætte udgiverne og avisen i en knibe, gav jeg et halvt års varsel.

Men den ene dag tog den næste, og avisen skulle jo ud. De seks måneder gik, og jeg fortsatte i jobbet uden kontrakt. Efterhånden fik vi opbygget en grad af gensidig tillid, som gjorde det muligt at leve med usikkerheden.

Det var dog stadig vigtigt for mig at vogte om min ret til at ansætte og afskedige redaktionens medarbejdere. Jo flere beslutninger jeg kunne træffe på egen hånd, jo større var redaktionens selvstændighed.

Tages præstation

Mens vi lavede den daglige avis og gradvis søgte at udvikle og forbedre den, havde Tage Kjær travlt med at udvikle resten af virksomheden. Han viste sig hurtigt som en vældig arbejdskraft og med stort talent for at skaffe nye ordrer til trykkeriet. Tage Kjærs evner som forretningsmand var og er ubestridelige.

Den nye direktør havde desuden en anden kvalitet, som jeg hurtigt kom til at beundre. Det var hans evne for at tilegne sig viden om de tekniske detaljer på sætteriets og trykkeriets område. Denne viden var en absolut forudsætning for at kunne minimere omkostningerne og optimere indtægterne på et marked med stor konkurrence og en rivende teknologisk udvikling.

Tage var hér, dér og alle vegne. Somme tider tog han et nap med i pakkeriet, og om vinteren kunne man se ham rydde sne foran bladhuset. Det skete også, at han tog fat som ombryder på dagens avis, når det kneb med at blive færdig til tiden. Og så tilbage til kontoret for at få en ny aftale i hus.

Hvornår sov den mand?

Da trykkeriet fik Kristeligt Dagblad i hus, lavede vores tegner, Ole Rømer, denne »gave fra himlen«.

Tage bestemte

Tage vandt ved sin personlige arbejdsindsats stor respekt blandt medarbejderne, ikke mindst blandt typograferne, der fik mere travlt - og større jobsikkerhed.

Der kom en ny trykkerimaskine, og den fik nok at lave. I sætteri og redaktion rykkede it-teknologien ind. Snart var vi også på vej mod det helt nye bladhus på hjørnet af Kongevejen og Klostermosevej. Det var alt sammen Tages værk, for selv om vi andre selvfølgelig fik lidt at vide hen ad vejen, så var hans ledelsesstil ikke til palaver og rundkredspædagogik.

Tage var stadig allevegne. Jeg havde indtryk af, at han var inde i de mindste detaljer af den efterhånden store virksomhed. Måske var det ikke alle, der brød sig om at blive kigget over skulderen af chefen, men det betød, at direktøren havde føling med, hvad der skete i firmaet.

En af nøglerne til alt dette var, at Helsingør Dagblad ikke var medlem af Arbejdsgiverforeningen og derfor kunne tilbyde en høj grad af produktionssikkerhed i tilgift til en konkurrencedygtig pris.

Vækst og vokseværk

Da den nye, store trykkerihal blev bygget, blev der også investeriet i nyt it-anlæg til redaktion og sætteri, og vi fik nye arbejdsgange på redaktionen.

Den drastiske udvidelse førte også til mentale ændringer i virksomheden, da det samlede medarbejdertal med ét slag voksede fra cirka 90 til 150. Pludselig var det ikke mere en overskuelig virksomhed, hvor alle kendte hinanden, men en stor fabrik.

Væk var de glade tider i 1989, da Tage kunne fejre ti-året for overtagelsen med at sende alle medarbejdere på en uges Kreta-ophold. Nu meldte storindustriens virkelighed sig.

På redaktionen blev det stadig sværere at forklare, at vi skulle spare på lønninger og alt muligt andet, når der samtidig kørte en veritabel pengemaskine i den anden ende af bladhuset. Her var der, som mine medarbejdere så det, ingen ende på investeringslysten og personalegoderne.

Der var noget at vise frem i de store trykkemaskiners tid.

Flere sider og flere farver

I kraft af de tekniske forbedringer fik vi til gengæld mulighed for at lave en større avis med alle de farvemuligheder, som den nye rotation tilbød.

Helsingør Dagblads læsere kom i høj grad til at nyde godt af, at avisen var en del af en stor trykkoncern, og det kunne de takke Tage Kjær for.

I nogle dagbladskredse blev der kigget skævt til, at virksomhedens ejere opnåede en række økonomiske fordele ved at udgive et dagblad - blandt andet store rabatter på papirindkøb i den store virksomhed. Man hæftede sig ved, at avisen var så lille og udgjorde en såre beskeden del af omsætningen. og at det således ikke var en avis med et trykkeri, men et trykkeri med en avis.

Men de kritiske røster var nok forstummet, hvis de havde haft større kendskab til avisen. Helsingør Dagblad er lille målt i oplag, men målt på det udbud af nyheder, kultur og debat, som den tilbyder sine læsere, kunne den også dengang måle sig med langt større provinsaviser.

Der er næppe nogen, som har gået i skole i Helsingør i 70'erne, 80'erne og 90'erne. som ikke har besøgt HD's bladhus. Som regel var det redaktøren selv, der viste rundt

Slut på eventyret

Den voldsomme vækst bevirkede generelt, at tonen blev noget hårdere, også fra nogle tekniske tillidsmænd over for direktøren, og det havde han det dårligt med. Konflikter blev der flere af.

Men på det forretningsmæssige plan gik det godt. Så længe det varede.

Hele trykkeribranchen kom under pres. I 2009 opsagde Jyllands-Posten sin kontrakt, og Helsingør Dagblads trykkeri lukkede. Men da var både Tage Kjær og jeg gået på pension.

(Man kan læse mere detailleret i Ole C. Jørgensens bog »Beretningen om de danske aviser 1992-2011«).

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 17. oktober 2017 12:43

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Backe vin 374334  1725521  7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu