Af Asger Lind Krebs

Folk med sjæl, flid, moral og intelligens

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

Af Tage Kjær, direktør 1979-2006

En række medarbejdere i de tekniske og administrative afdelinger på Helsingør Dagblad A/S fortjener at blive husket for deres indsats for firmaet i perioden 1979 til 2006. Jeg omtaler her nogle få - og beklager over for dem, der med rette kan føle sig forbigået.

Da Pernille Hermann og John Bech opfordrede mig til at skrive om mine medarbejdere i anledning af Dagbladets 150 års jubilæum, afviste jeg det i første omgang. Mit synspunkt var, at jeg ville komme til at skrive positivt om få, glemme nogle og fortie andre, hvis indsats efter min mening ikke fortjente ros.

Skrive dårligt om nogle ville jeg undgå. Jeg beklager derfor, at de mange, gode medarbejdere, jeg har haft gennem 27 år, ikke alle kan omtales.

For det første rækker min hukommelse ikke. For det andet bliver det nok en opremsning, som ingen gider læse. Det drejer sig dog om mere end 500 personer.

Pernille lod sig dog ikke afvise – kan du så komme i gang, var hendes budskab, og hende lystrer også jeg. Jeg har dog valgt at omtale ganske få, men med en anderledes vinkel.

Læs flere personlige beretninger fra Helsingør dagblads farverige historie.

For 40 års tro tjeneste

Fra Matadorserien husker vi nok alle, at Laura fik overrakt »Fortjenstmedaljen for tro tjeneste« af et medlem af Kongehuset. Det inspirerede mig til, midt i 90’erne, at undersøge, hvordan man får sådan en medalje.

Annemarie Weber fra skrivestuen havde et nært forestående 40 års jubilæum, og andre ville følge efter, mens andre igen havde overskredet 40 års dagen.

Min undersøgelse viste, hvordan proceduren i et sådant tilfælde er: at virksomhedsledelsen sender et brev til statsministeren, der lader ministeriet tage stilling til, om den indstillede person er berettiget til at modtage fortjenstmedaljen.

Det var Annemarie Weber ikke. For medaljen overrækkes kun i forbindelse med 50 år eller efter 40 år, hvis man ophører med arbejdet i forbindelse med 40 års jubilæet.

Dette informerede jeg Annemarie Weber om, hvortil hun svarede, at hun da så sandelig ønskede at sige op. Nyt brev til Statsministeriet, der nu svarede Ja.

Medaljen blev herefter tilsendt ansøgeren, altså mig, der så fik en »kongelig ordre« til at overrække medaljen på Dronningens vegne. Senere blev medaljemodtageren inviteret til »taksigelse« hos Dronningen eller dennes stedfortræder.

Henning på slottet

Anden gang, jeg overrakte denne medalje, var til trykker Henning Petersen i forbindelse med hans 50 års jubilæum. Henning skulle også til taksigelse i Kongehuset iført mørkt aftendress.

Denne gang var kronprins Frederik dronningens stedfortræder, og det gjorde det noget mere uformelt for Henning, der er en stor, stout guttermand, som ikke går særlig meget op i takt og tone, så det lykkedes ham tre gange at sige du til Kronprinsen, og Henning afsluttede med at sige:

- Når du næste gang kommer forbi Helsingør Dagblad, så kig indenfor.

Drenge blev førertrykkere

Nu var Henning og Annemarie Weber ikke de eneste, der burde have modtaget fortjentsmedaljen.

Mange var yderst loyale medarbejdere, som gennem alle mine 26 år mødte på arbejde hver dag, udførte arbejdet perfekt og ikke gik af vejen for at give et ekstraordinært nap med, når behovet opstod.

Rolf Thunbo og Kim Mellerup, som begge tilhørte de ekstraordionært dygtige, var i 1979 som 15-årige store knægte ansat til hver dag efter skoletid at møde på Dagbladets kontor for at løbe byærinder og køre ud med klageaviser.

Senere valgte de begge en uddannelse som trykker og blev trykkere og senere førertrykkere på Helsingør Dagblad. Rolf Thunbo fortsatte som trykkerichef på Fyens Stiftstidende, og Kim Mellerup er i dag trykkerichef på Dansk Avis Tryk i Glostrup.

Typografen, der gik op i IT

Typograf Jørgen Lund interesserede sig for computerteknik, dengang en Commodore 180 kB var en epokegørende kontormaskine.

Han var en af de ganske få på HD, der så mulighederne i it- og computerteknik. Derfor gjorde jeg ham i begyndelsen ef 80’erne til vores første it-mand. med henblik på at ibrugtage det Supermax-avis-produktionssystem, som vi netop indkøbte hos DDE i Herlev.

Systemet skulle installeres på HD og hos Kristeligt Dagblad, og dermed blev HD og KD blandt de første dagblade i Danmark, der producerede avis på computer.

Jørgen Lund fulgte med, da vi installerede et helt nyt Supermax computerproduktions-system i 1990 på Pärnu Postimees i Estland, betalt af Uffe Ellemann Jensens demokratiseringsfond og Helsingør Dagblad med flere.

Jørgen Lund og Annemarie Weber var de to eksperter, der installerede og oplærte journalisterne på Postimees i avisproduktion på skærm.

Asbjørns annonceafdeling

Annoncechef Asbjørn Ditlevsen var en af mine bedste medarbejdere på Ballerup-Måløv Avis, og det bekom mig meget vel, at han i 1979 spurgte, om han kunne komme med til Helsingør Dagblad.

Ja. Uden tvivl. Asbørn indtog øjeblikkelig chefstolen i annonceafdelingen.

Hvis Dagbladet var John Bechs, så kan jeg med lige så stor ret sige: Annonceafdelingen var Asbjørns. Fra Asbjørns første dag var afdelingen strømlinet. Service, flid og professionel rådgivning om annoncering var første prioritet. Det vandt han på. Det vandt vi på.

Stille og roligt skiftede annoncørerne væk fra det Politiken-ejede »Op og Ned langs Kysten« til ugeavisen »Nordsjælland«. I 1988 ophørte »Op og Ned«.

De flittige damer

På kontoret fik jeg fra start en fortrinlig opbakning fra Betty Bøgh og Anne Olsen samt lidt senere fra Marianne Dahlstrøm. De tre medarbejdere bestyrede firmaets bogholderi, penge, lønudbetalinger, debitorer og kreditorer.

Den trio fungerede som en enhed, der bakkede op om sig selv, hinanden og mig. Senere, da virksomheden voksede, og Betty Bøgh fratrådte, overtog Anne Olsen stillingen som altid loyal kontorchef.

Den unge trykker blev chef

Jan Henriksen var i 1979 en af de kun tre trykkere under Henning Petersen, og han havde netop fået konstateret cancer. Henning Petersen ville gerne beholde Jan og overtalte Berlingske til, i en to-årig periode, at betale den løndel, han ikke modtog i sygedagpenge. Og godt det samme.

Små to år efter overtagelsen kom Jan, frisk og sygdomsfri, tilbage i trykkeriet, og han viste sig hurtigt at mestre mere end at være trykker. Da vi i 1987 skulle ibrugtage en ny trykmaskine, blev Jan udnævnt til trykkerichef. En stilling, han med en stor arbejdsindsats udfyldte i tyve år.

Forstkandidaten styrede IT

Jesper Fogh, en af de mest intelligente personer, jeg har været chef for, kom til Helsingør Dagblads it-afdeling, da der var allermest behov for en specialist. Hvad der fik mig til at ansætte ham, husker jeg ikke. Hans cv sagde forstkandidat, altså en uddannelse til skovfoged. Men sikken kapacitet!

Han så mulighederne i Computer-to-Plate, han overskuede og fejlsøgte it-systemerne uden nogen sinde at læse en manual, han lavede egne systemer til os og vores trykkunder, og han kunne få det til at fungere. Til gengæld havde andre af og til svært ved at få det, Jesper kreerede, til at køre.

Zaiid kunne meget mere

I begyndelsen af 90'erne mødte en ung kristen flygtning fra Iran op på Helsingør Dagblad og søgte arbejde. Navn Zaiid Zafari. Han blev ikke henvist af det offentlige. Han søgte selv.

Han fik et job med at pakke Jyllands-Posten hver aften klokken 23-02. Hurtigt erfarede vi, at når vi havde styringsproblemer i pakkerianlægget - teknisk og computermæssigt - så kunne Zaiid løse det. Han var uddannet datalog fra Iran.

Zaiid lærte sig at tale et forståeligt dansk og endte på HD som ansvarlig for hele pakkerianlægget.

Da Jesper fik en større chefstilling i Det Berlingske Hus, fik Zaiid Safari også ansvaret for Computer-to-Plate samt data-forbindelserne mellem trykkeriet og trykkunderne.

Han slog vand på en gås

I julen 1988 fandt medarbejderne på HD, at de ville glæde mig med en julegave bestående af fire levende gæs. Dem satte jeg på græs på min græsplæne. Flyttede gåseburet hver aften. Vandede dem. Men hovedet skulle jo af. Fjerene plukkes. Dyrene parteres og fryses.

- Men hvordan, spurgte jeg en af giverne, smed Ib Hansen.

- Det klarer vi, sagde han. Jeg kommer, når jeg har fri – så klarer vi det på en time.

Jeg tvivlede. Men Ib kom med stor gryde og termometer. Jeg kogte vand til præcis 77 grader. Ib dyppede den hovedløse gås i vandet, og vupti var fjerene i en skraldepose. Sådan med alle fire gæs.

Da min kone kom hjem to timer efter start, var alle fire gæs i fryseren, og ikke en fjer sås. Sådan var Ib. Min kones helt.

Da jeg selv skulle opsætte nye vægfliser i køkkenet, var vi - nok især min kone - noget tvivlende over for, om jeg nu magtede af save ud til stikkontakter og ligende. Så da hun en dag kom hjem fra arbejdet, og jeg stolt fremviste det flotte resultat, spurgte hun sarkastisk »Har Ib været her?«

Ib var dygtig, meget dygtig. Han var smed. Og ikke den fremmeste ekspert på de nye, digitaliserede trykmaskiner.

H. C. fik avisen ud

Der var en gang en flink, dygtig, jævnaldrende kommis hos købmand Frederiksen i Prima i Espergærde Centret, altid kun kaldet HC. Hans Chrestian Hansen.

Ham spurgte jeg for vel 30 år siden:

Kan du tænke dig at skifte job til at blive distributionschef på Helsingør Dagblad - med ansvaret for 120 avisbude, med pligt til at sørge for, at alle abonnenter får deres dagblad hver dag?.

HC svarede ja, uden at han vidste meget om, hvad han gik ind til.

Men nu var han altså chef for budene, hvoraf ikke så få kaldte ham H. C. Andersen, for efternavnet forekom mere bekendt end Hansen.

HC gik ind til et meget besværligt job. Dagbladet var alt for ofte forsinket.

Budene skulle hjem til fodboldtræning og meget andet – og Dagbladet var endnu ikke gået i trykken, og Bech skrev på sin leder - som da også var vigtig.

HC havde de pædagogiske evner, der skulle til, for at de unge bude gad fortsætte, men det blev sværere og sværere. Budene blev ældre og ældre.

Loven foreskrev jo, at avisbude skulle være fyldt 13 år. Det forargede mig, der startede som avisbud for Århus Stiftstidende som otte-årig. Men avisen kom ud.

Også når HC havde en arbejdsdag på 12 timer.

Læs flere personlige beretninger fra Helsingør dagblads farverige historie.

En uønsket rokade

Da vi startede med produktion af Kristeligt Dagblad på permanent basis, manglede vi en dygtig typografisk faktor, der kunne bære ansvaret for, at KD blev produceret, som KD ønskede det - og til tiden, hvilket ville sige hver aften klokken 22.00 og ikke 22.05.

Det skulle ikke være en medarbejder fra HD, for de var jo flasket op med, at HD først var klar til trykning på meget skiftende tidspunkter. Det var ikke altid, fordi vi ventede på Bechs leder, men ofte.

Efter mange forespøgsler fik jeg anbefalet Ole Lous Nielsen fra Frederiksborg Amts Avis, og det var en god anbefaling. Han havde moral, var meget pligtopfyldende, ærekær og dygtig.

Desværre fandt jeg senere ud af, at han og jeg ikke var skiltes som bedste venner. Der skete det, at i takt med overgangen til helsides skærmombrydning skulle jeg opsige nogle medarbejdere i sætteriet. Jeg tilbød de fyrede tre måneders fratrædelsesgodtgørelse. for at få fred. Til gengæld ville jeg jo fyre dem, jeg helst ville af med.

Alt gik som ønsket, lige indtil Ole Lous kontaktede mig og fortalte, at han ville fratræde i stedet for en af dem, jeg ville af med. Jeg kunne kun sige ja. De havde jo aftalt det.

Ole fratrådte, men fik ikke de tre måneders løn, for ham havde jeg ikke fyret. Ham ville jeg beholde. Det har han aldrig tilgivet mig, siger rygtet. Jeg må erkende, at det at være chef også kan medføre, at man må træffe upopulære beslutninger, der kan virke uforståelige for andre.

Klik på et af nedenstående billeder for at se billedgalleri.

 

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 19. oktober 2017 14:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu