Af Helsingør Dagblad

Kunsten at tegne annoncer

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

Op med ærmerne – men ikke for at spille bordtennis. Vores tidligere annoncechef ser tilbage på sine næsten 30 år med kunder og medarbejdere.

Af Asbjørn Ditlevsen, tidligere annoncechef

Jeg besøgte første gang Helsingør Dagblad ved de nye ejeres receptionen i det gamle bladhus på Fabriksvej i 1979.

Her mødte jeg et mylder af for mig ukendte, engagerede medarbejdere samt støtter fra det lokale samfund, masser af skåltaler og god mad – nydt på de bordtennisborde, der tidligere var flittigt benyttet af typografer, kemigrafer og andre, når avisproduktionen var afsluttet.

Det var sidste gang i meget lang tid, at der var tid til en sådan luksus.

Asbjørn Ditlevsen.

Skriften på væggen

Stilen og effektiviteten blev lagt om. Ærmerne blev smøget op, og alle – jeg skriver alle – blev en del af en fælles overlevelseskamp. De daværende medarbejdere havde jo prøvet den usikre periode under Berlingskes vinger og det forgæves forsøg på at rejse en lokal sum penge til fortsat drift.

Så skriften på væggen var nok, at alle skulle gi´ den en skalle og være omstillingsparat. En kamp, som man enten ville deltage i eller søge væk fra, for den var hård.

Fælles glæde ved succes

Direktør Tage Kjær havde en fantastisk evne til at få alle »med på vognen«, når det brændte på. Et eksempel:

Der var behov for at pakke aviser i pakkeriet, og det skulle gå hurtigt af hensyn til afleveringsaftaler og kontrakt-overholdelse. Så lynhurtigt stod både journalister, annoncemedarbejdere og administration med flere nede ved båndet sammen med Tage, og så var den krise løst.

Det blev en vigtig del af opskriften på at få virksomheden til at overleve med en lille aktiekapital og et forholdsvist stort antal medarbejdere, der skulle have løn, før de første indtægter kom ind.

Glemt var faggrænser og aftensmad, hierarki og så videre, når tingene brændte på. Til gengæld oplevede vi glæden ved at være med i en fælles succes.

De hellige køer

Tage var ikke verdens smidigste chef – men en af de dygtigste, jeg har mødt. Han skaffede trykordrer, satte firkantede regler op for stort set alt i bladhuset, og fulgte op. Han var kontant, og absolut ikke konfliktsky.

Jeg tror, at alle accepterede hans dygtighed, men ikke altid den direkte facon. Mange tror det ikke, men jeg mener, at han kalkulerede med modstanden for at flytte hellige køer, og det er vel også en del af forklaringen på, at vi nåede vore mål.

Tage viste under sin ledelse af HD indsigt samt evne til at få forhandlinger med potentielle kunder og medarbejdere til at ende positivt. Resultaterne kom jo efterhånden, men for langsomt, og økonomisk var de første år hårde, som jeg husker det.

Konkurrenten

I annonceafdelingen var det også en spændende tid, hvor vi alle lærte en vis ydmyghed og glæde ved de små daglige sejre. Op og Ned Langs Kysten var i 1979 en på alle måder stor avis, som holdt både Helsingør Dagblad og den ugentlige annonceavis Nordsjælland lidt »i knæ«.

På Op og Ned (som vi kaldte den) var blandt andet ansat en supersælger, der havde en markant stil. Han kørte sin Jaguar op foran forretningerne og lod motoren gå, mens han smækkede butiksdøren op og råbte ind i butikken:

– Skal I ha´ noget med?

Hvis ikke der var svaret straks, kørte han igen.

De stærke kunder

Mange inklusive Tage Kjær syntes ikke, det gik stærkt nok med salget, men vi var oppe mod kammerateri og andre stærke kræfter – og måske en tvivl hos annoncørerne på, om vi nu overlevede. Hvis ikke vi gjorde, ville »overløberne« til vores medier måske ikke få de samme gode annonceaftaler, de havde haft.

Men stille fik vi ædt os ind på markedet via supermarkedsaftaler med for eksempel. den karismatiske købmand Arevad fra Maxi i Prøvestenscentret. Også Duus-familien, der stod bag markedsføring af Kvickly, Brugsen og den nyåbnede Obs! (nu Kvickly i Prøvestenscentret) fik vi et godt samarbejde med.

Det var primært Jørgen Duus, jeg lærte at kende. Vi producerede hyppige udgivelser af specialaviser for dem.

Jørn blev senere kendt på tv for sin medvirken i »Kender du typen«, hans bror blev direktør for den nyåbnede Obs!-butik i det nybyggede Prøvestenscenter, der var bygget på bar mark som aflastningscenter for City.

Det svenske rykind

De økonomisk mest interessante kundegrupper var Helsingør Cityforening og Espergærde Centret.

Cityforeningen var både stærk og svag. Nogle forretninger nød økonomisk rigtig godt af mange svenske kunder, mens andre hellere så deres hæl end tå. Det var mest dem med vin, øl og fødevarer, der havde glæde af det store rykind fra Sverige, mens resten af forretningerne så danske kunder blive væk på grund af for mange mennesker i gaderne.

Skulle markedsføringskronerne bruges i Sverige eller Danmark?

Frugtbare samarbejder

Jeg har haft glæde af samarbejde med en række dejlige og spændende mennesker gennem tiden og husker især Tage Juul, der var butikschef i Fona, Jens Schiermacher hos Irma på Stengade, Ole Jensen fra Lynhjems Eftf. Inge Køppen i Gine, Ole Rex fra Rex Briller (far til Claudia Rex fra »Vild med Dans«).

Samarbejdet gav mange herlige udfordringer og, syntes jeg, gode resultater for dem og os.

Lanceringen og udviklingen af den årlige kulturnat i september blev et højdepunkt i samarbejdet, der i forvejen omfatte en turistavis og en turistbrochure. Det var vores bud på at samles på tværs af lokalinteresser i det store område fra Hornbæk i nord til Espergærde i syd – en svær opgave med mange særinteresser, men det lykkedes da, og det var lærerigt og sjovt.

Lis Erting, Asbjørn Ditlevsen, Erik Bødker og distributionschef H. C. Hansen i en festlig til sommerfest.

Professionelle venskaber

Nogle samarbejder, følte jeg, udviklede sig til venskaber med gensidig tillid og respekt.

Blandt dem, som jeg véd satte stor pris på Helsingør Dagblad og dets plads i samfundet, var Flemming Aage Jensen – et festligt menneske, der har sat kolorit på mange receptioner og torvemarkeder, altid positiv og fyldt med gode ideer. Blandt andet mødte han og torvegruppen op til et HD-jubilæum med en gyngehest og en festlig tale med opfordring til en gang imellem at klappe hesten.

Også en Bent fra Bjarne Tøj, Henrik Mohr fra Amor Sko, Peter Klat – også kaldt Smukke – var herlige typer, og det samme var Per Egelund, der samtidig skrev motorstof til HD.

Nogle samarbejder udviklede sig venskabeligt. Her er det redaktør John Bech, der skubber Cityforeningens formand Ole Jensen under Grønne Dag i City.

Vind i sejlene

I Espergærde Centret var en af de forretningsdrivende samtidig lønnet som annoncekonsulent af Op og Ned Langs Kysten. I øvrigt en flink mand, Per Kjærby, men intet var nemt, da vi startede.

Men op til et stort sejlbådsmesterskab i Espergærde Havn tog jeg chancen og allierede mig med journalist Lasse Bech, der lavede en række spændende artikler om Espergærde. Jeg tegnede et slogan til hver forretning i centret, og det havde de aldrig set før, så det lykkedes at få solgt et par sider i Helsingør Dagblad.

Vi fik hermed bevist, at vi både ville og kunne noget, og det var nødvendigt. Ved mit første besøg sammen med Tage Kjær hos navnkundige Hans Klavsen i Center Rens lød hans velkomst til mig:

– Nå, hvad er du så – annonceafhenter eller konsulent?

Tærsbøls morgenmøder

Jeg husker også besøgene hos Per Tærsbøl, der stod op, før en hvis herre fik træsko på, og elskede at drille folk med tidlige morgenmøder.

Hans isenkramforretning i Espergærde Centret var en af de første, jeg lavede en løbende ugentlig annonceringsaftale med. I øvrigt, hvis jeg husker rigtigt, så ringede han hver morgen til sin mor i Slagelse. Det syntes jeg var fantastisk.

Jeg fik glæden af et langvarigt samarbejde med Per, også omkring hans politiske karriere, hvor vi sammen byggede hans kampagne op til folketingsvalget i 1990. Her var Helsingør-kredsen var den eneste i hele landet, hvor Konservative fik fremgang.

Per blev Helsingørs første borgerlige borgmester siden 1919, og også kommunalvalgskampagner havde vi et godt samarbejde om.

Berlingske havde doneret nogle gamle skrivemaskiner fra depotet til Helsingør Dagblad, men pc’erne holdt også her deres indtog.

Selvstændige købmænd

Også købmand Fritz Frederiksen var en respekteret mand i Espergærde. Kontant, dygtig og driftig med store krav om akkuratesse hos leverandører og medarbejdere.

Jeg lærte hurtigt, at ham skulle man ikke besøge før efter klokken 10, for indtil da var humøret ikke til forstyrrelser. Til gengæld var han fantastisk, når først tilliden var der.

Jeg glemmer heller aldrig Bent Bering, Per Tærsbøls tro følgesvend og kammerat. Han havde både lune og købmandskab og tænkte stort, og på sin stille facon styrede han meget og løste mange konflikter. Desværre døde han pludseligt, og alt for tidligt.

Den tid i Espergærde Centret var rigtig spændende. Næsten alle butikker var personligt ejede af folk, der selv var i forretningen, og det gør en forskel. Man lever og ånder for forretningen og dermed centret, når man selv ejer den. Det var godt for samarbejdet. I dag er der mange flere kædebutikker med bestyrere.

Da elefanten gik amok

Espergærde Centret har altid været fyldt med aktiviteter. Når der var cirkus på pladsen ved siden af centret, blev elefanterne trukket ind gennem centret for at give store og små en oplevelse – og for at sælge billetter.

Center Frugt blev også dengang regnet for en af landets bedste grøntbutikker, og det udvalg kunne en elefant ikke stå for. Den gik amok i torveudstillingen, så bananer, æbler og kål fløj rundt sammen med vogterne, der skulle passe på elefanten.

I dag kan jeg grine af det. Der kom ingen til skade, og elefanten faldt til ro.

Ud i lokalområderne

En af vore annoncemæssige succeser var en række portrætter i Helsingør Dagblad af lokalområderne i kommunen. Her fandt redaktionen dygtigt en masse spændende artikler fra området, og vi solgte annoncer til forretningerne fra det pågældende distrikt.

Samme dag, siderne blev bragt, fik alle husstande i det udvalgte område Helsingør Dagblad gratis med et godt tilbud på abonnement. Det virkede. Vi fik solgt annoncer til HD, nye læsere så, at der stod noget om deres område i HD, og når bare fem-ti nye abonnenter blev hængende et stykke tid, medvirkede det til fremgang på læsersiden.

Da Mik fik pc

På et tidspunkt blev alle tvunget væk fra skrivemaskinerne og over på computere. En af de sidste stridsmænd, der kæmpede mod udviklingen, var Nordsjællands daværende redaktør Birger Mikkelsen. Han var parat til at sige op, men en af hans gode venner, renseriejer Hans Klavsen i Espergærde, fik Mik med på et pc-kursus, de to modne herrer sammen. Og det utrolige skete. Pludselig blev Mik interesseret, lærte alt om en computer, CPU, RAM og Norton sikkerhedssystem, og væk var modstanden. Han blev grebet af det.

Nærheden forsvinder

Var det svært at starte avis-projektet op i 1979, vil jeg tro, at det i dag ville være nærmest umuligt. I hvert fald skal der en god pengetank til.

Nærheden til beslutningstagerne er forandret, for i dag er butiksmarkedet domineret af kædebutikker. De har typisk ikke samme tilhørsforhold til lokalområdet, og derfor heller ikke særlige følelser og ønsker om sammenhold.

De lokale flagskibe

Jeg var også med til opstart af Weekendavisen i Helsingør. Det var et annoncemedie baseret på bilforhandlere og ejendomsmægleres ønsker om en sidst-på-ugen-udgivelse, og den blev siden en del af Søndagsavisen.

Under den store aviskrig i Nordsjællands-området var jeg også med til opstart af en avis i Hillerød, men jeg tror ikke, at den krig havde nogen vindere – tværtimod. Helsingør-området beholdt dog sine to lokale flagskibe, Helsingør Dagblad og Lokalavisen Nordsjælland, hvilket jeg tror, at alle skal være glad for. De har deres rødder i området og er en del af områdets historie og udvikling.

Hans Martin Larsen var min højre hånd de sidste mange år.

Når røgelse og spiritisme

Annonceafdelingen var i starten et mødested for alle typer mennesker – spændende, men også lidt anstrengende. Når hele organisationen skulle strammes op og effektiviseres, kan det være svært for en målrettet annoncehaj som mig. Jeg kørte mig selv og min dag efter et Excelark.

Navne vil jeg ikke nævne, men vi havde en annoncepige, der én dag mødte op før os andre og tændte røgelsespinde, og en anden var vist i forbindelse med spirituelle kræfter. Hun var barfodet i florlette gevanter og mødte, når hendes kraft var tilstede.

Der var også én medarbejder, der besvimede langsomt, mens hun drejede rundt om en pool-stang i annonceafdelingen (jeg tror, dens primære funktion var at holde taget).

Dem vil vi huske

Til gengæld var der folk som Arne Oslev (senere A-print), Knud Pagh, Lis Erting, Lis Hviid og andre, der bidrog til succesen. Desværre er både Knud og Arne døde alt for unge, og Mogens Andersen døde efter sin pensionering på tragisk vis, da han ville redde sin hund ud af sin brændende bil.

Huskes bør også tegneren Erik Bødtker, der med sin stille humor og skarpe pen har spiddet mig og mange andre, og Heidi Gräes var en af de dygtigste dtp’ere, der fangede og løste de vildeste grafiske ideer meget hurtigt.

Tom fra Spies

Tom Lund Hansen havde en fortid som pilot hos Spies. På sin farverige måde underholdt han med, at de ofte måtte tage tilløb for at komme over Alperne med de små propelfly til Mallorca. Han blev senere tilknyttet koncernen tæt på Simon Spies, og en dag kom Simon ind til Tom og sagde på sin lidt gnækkende facon:

– Der er en, der absolut vil sælge en limousine til mig. Du ta´r med – vi bliver hentet om ti minutter.

Da de havde kørt cirka tre minutter, siger Simon til Tom:

– Sig til ham, at han godt kan vende om. Når uret ikke går rigtigt, hvordan tror du så, resten fungerer.

Tom var vistnok den første, der fik en hjerteoperation i Amerika, længe før vi herhjemme startede på det. Desværre er Tom død for en del år siden.

Præcision og ambitioner

Også Sven Rubow var et fint menneske, der tidligere gennem mange år havde været bladchef. Lene Kuhnmünch var en utrolig arbejdskraft, der virkelig havde styr på tingene. Jeg kan ikke mindes, at nogen har fundet fejl ved hendes arbejde.

Og så var der farverige Britt Holm, der gennem en årrække satte kulør på annonceafdelingen og hurtigt vandt kundernes tillid på sin egen facon. Ambitionerne om egen forretning fik Britt til at overtage Helsingør Kaffe og Thehus i Bramstræde.

Næsten 30 år i bilen

I de sidste mange år var nuværende annoncechef Hans Martin Larsen min højre hånd. Han er en særdeles dygtig fagmand med et vindende væsen, som jeg trygt gav ansvaret, da jeg stoppede.

Jeg var på HD i tæt ved 30 år, og alle årene pendlede jeg de cirka 100 km hver dag til Roskilde-området, hvor jeg stadig bor. Det var det værd. En god tid med spændende udfordringer og menneske, jeg aldrig glemmer. Det gælder også flere, som ikke har fået nævnt her.

Artiklen sidst ændret: 20. oktober 2017 09:56

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Job i Nordsjælland

Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu