Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger sky
AH modegarn 39169 1723845  sky 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Per Bauer (tv) og Jørgen JK (th) med Kim Lund, der var i mesterlære.

Af Helsingør Dagblad

En god skole for unge fotografer

AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Af John Bech, chefredaktør 1973-2006

Billederne kom til at spille en vigtig rolle i Helsingør Dagblad, og en række af Danmarks bedste pressefotografer begyndte deres løbebane her.

I forhold til sin størrelse har Helsingør Dagblad utvivlsomt udklækket flere landskendte pressefotografer end nogen anden avis.

Det skyldes selvfølgelig de enkelte medarbejderes eget talent og flid, men en medvirkende årsag har også været, at siden 70'erne har lagt stadigt stigende vægt på avisens billedside.

Det spillede også en rolle, at Helsingør Dagblad i trykkeriets storhedstid fik mulighed for at boltre sig i redaktionel plads.

Annoncer var der ikke så mange af.

Magnussen begyndte

Allerede inden da var fotograferne Arne Magnussen og Per Nielsen spydspidser for den fotografiske udvikling på bladet.

Dengang skulle der jo fremstilles klicheer af billederne, og det tog Magnussen sig af med stor dygtighed i sin egen klichéanstalt. Magnussens indsats var banebrydende for, at det overhovedet blev muligt at bringe aktuelle lokale billeder i avisen.

Men set i lyset af den senere udvikling var billederne alligevel forholdsvis sjældne og ganske små. Det normale var portrætter og to- eller trespaltede billeder. Kun når det gik højt, var der firspaltede billeder i avisen.

Marianne Grøndahl

I begyndelsen af 70'erne blev den unge fotograf Michael Rubin tilknyttet avisen, men han blev syg og døde en alt for tidlig død.

Hans afløser blev Marianne Grøndahl, der fik Helsingør Dagblad som indgang til en glorværdig karriere som højt anset kunstfotograf. Hun var i seks år Helsingør Dagblads faste fotograf og blev hurtigt et faktotum i det lokale liv. Overalt var hun til stede – til generalforsamlinger, receptioner og til interviews med lokale personligheder.

Marianne kunne sno folk omkring sin lillefinger og få dem til at agere foran kameraet i en grad, som var helt nyt i den lokale andedam. Om det så var byens ellers meget tilbageholdne og formelle borgmester, Ove Thelin, så kunne hun få ham op at sidde på en bilkøler som en anden pin up-pige.

Hendes engagement og begejstring var legendarisk, og hun tog fremragende billeder. Tidligt blev det dog klart, at hendes force i mindre grad var det journalistiske snapshot.

Allerhelst ville hun arrangere billederne, så de blev perfekte i hendes øjne, og der blev talt med store bogstaver, hvis det under ombrydningen blev nødvendigt at beskære hendes fotos. Engang kom hun i sin iver til at afbryde Ole Ernst og Steen Springborg i et show i Hornbæk, midt under premieren, for at få dem til at fastholde en bestemt positur.

Men Marianne Grøndahl havde andre planer for sin karriere. Det blev så småt klart for redaktøren, da hun bad om at få sin ferie splittet op på en bestemt ugedag i mange uger for at kunne følge prøverne i Det kongelige Kapel. Det blev til hendes første kunstbog.

Marianne drog videre til Louisiane, Fyn og København og blev en feteret selvstændig fotograf. En af hendes første bedrifter var at bo hos en strejkende minearbejderfamilie i Wales for at filme deres trange hverdag. Siden lavede hun flere andre kunstneriske reportagebøger om alt fra balletbøger til kvinder i de muslimske lande.

Marianne Grøndahls begejstring i jobbet var legendarisk.

Per Bauer

Og der kom nye fotografer til Helsingør. Per Bauer havde i en tid arbejdet for Danmarks Radio som still-fotograf, og han blev den faste HD-fotograf i en længere årrække.

Per havde med den faglige og tekniske baggrund i orden, og når han blandt kolleger på bladet fik tilnavnet Per One-shot, afspejlede det nok hans tiltro til egne evner. Han følte sig sikker på, at når han havde trykket én gang på knappen, var det billedet, hverken mere eller mindre.

Jens Dresling

På en lille avis i provinsen er det almindeligt, at amatører kommer ind fra sidelinien og tilbyder billeder fra begivenheder, hvor avisens egen fotograf ikke har været til stede, og lidt efter lidt får de et navn på redaktionen.

Sådan var det med Jens Dresling. Han var gymnasieelev og fotograferede i sin fritid - ikke mindst fra politi- og brandudrykninger om natten.

Da han gik i 2.g, søgte han ansættelse på avisen, og redaktørens forsøg på at overtale ham til at gøre gymnasiet færdigt, prellede ganske af på ham. Heldigvis, kunne man tilføje i bagklogskabens klare lys.

Jens Dresling blev fotoelev og udviklede sig til en fremragende fotograf. Efter årene i Helsingør blev han ansat på Politiken og har siden været en af Danmarks fremmeste pressefotografer.

Jens Dresling kom med billeder fra nattens ildebrande på vej til gymnasiet.

Jørgen JK

Som fast fotograf i en årrække blev Jørgen J.K. Hansen en af læremestrene for den række af store fotografer, som Helsingør Dagblad har fostret.

Jørgen JK, som han hedder i det daglige, var en dygtig og trofast slider i vores beskedne hjørne af dansk dagspresse.

Længe kørte han parløb med Per Bauer og siden med Lars Johannessen. Det er i høj grad disse tre, der har æren for, at eleverne kom herfra med en solid faglig viden.

Mørkekammerets tid

For udenforstående kan det måske lyde af meget med to udlærte fotografer og en fotoelev på en mindre avis. Men man skal huske, at en weekendvagt - ud over det, som den vagthavende journalist havde bestilt - også stod til rådighed for sportsredaktionen i mange timer.

Dertil kom i tiden før digitalkameraerne også en masse arbejde i mørkekammeret. På den måde kunne en weekendvagt let sluge to tredjedele af en normal arbejdsuges 37 timer.

Lars Johannessen

Lars Johannessens rolle på Helsingør Dagblad er simpelthen legendarisk - ikke blot for hans evne for at tage gode billeder, men mindst lige så meget for hans journalistiske tæft. Hvor sædvanen er, at initiativet kommer fra de skrivende medarbejdere, vendte Lars hurtigt op og ned på begreberne, for tit er det ham, som kommer med historierne.

Fotografen er jo i endnu højere grad end journalisten avisens ambassadør i forhold til læserne. Ofte er fotografen alene på en opgave, hvor journalisten har hentet teksten hjem over telefonen. På den måde kommer fotografen til at kende Gud og hvermand, og alle kender i hvert fald ham.

Lars Johannessen har med sine billedsider været med til at åbne helsingoranernes øjne for alle de skønne vinkler, som lokalsamfundet og naturen kan betragtes fra.

Lars Johannessen med sin Helsingør-kalender i 1988.

To på sidelinjen

Sammen med Lars er det nu Torben Sørensen, der som freelancefotograf udgør Helsingør Dagblads faste stok af fotografer. Torben er ligesom Lars rundet af lokalsamfundet og kender det som sin egen lomme. At han også laver lokal-tv og drone- og videooptagelser, er velkendt, men det er dog først og fremmest som den dygtige fotograf på den lokale avis, han har vundet respekt.

I 70'erne var det Carsten Ingemann, som spillede en vigtig rolle som freelancefotograf. Da han rejste fra byen for at tage til Jylland og gøre karriere som verdensomfarende fotoreporter for Jyllands-Posten, kom han hen til mig med en lille seddel. På den stod der, at vi fremtidigt frit kunne genbruge alle de billeder, han som freelancer havde taget for os.

Det var noget, de glædede en økonomisk trængt redaktør, hvis største skræk var de store regninger, der kunne komme, hvis man uforvarende kom til at bryde en eller anden fotografs ophavsret.

Berømte fotoelever

En meget ung Jan Grarup på reportage.

Og så var der rækken af fotografelever. Det var navne som Jacob Ehrbahn, Kristian Linnemann, Jan Grarup, Kim Lund, Asger Carlsen og Jacob Ljørring. De fortsatte andre steder, og nogle af dem er blevet hædret gang på gang.

Jan Grarup dukkede første gang op hos os som skolepraktikant i 9. klasse, og som fotoelev var han kun kort tid på HD. På en ferie i Nordirland tog han et dramatisk scoop og smuttede derpå til Ekstra Bladet og videre ud til alverdens brændpunkter.

Jacob Ljørring - her foran linsen.

En anden, som kun havde tilknytning til HD i et kort mellemspil før en stor karriere, var Nicolaj Fuglsig, der (ligesom senere Asger Carlsen) vandt berømmelse i USA.

Hvad var det, de lærte på Helsingør Dagblad? De lærte helt enkelt at tage billeder. Mange billeder. Billeder, der gerne måtte fylde noget, somme tider hele sider.

De klagede måske over alle de mødebilleder, de blev sendt ud for at tage, men det gav dem rutine og fremtvang en fantasi - uden hvilken ingen bliver en stor fotograf.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 26. oktober 2017 09:28

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er det i orden at lade en socialpædagog arbejde med børn og unge, selvom han har givet udtryk for antidemokratiske holdninger?

Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side

AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

Abonnements tilbud

Prøv Helsingør Dagblad gratis i 3 uger

Nej tak
Jeg vil ikke have en gratis avis
Ja tak
Jeg vil gerne tage imod tilbudet
*Prøvetilbuddet gælder kun husstande, som ikke tidligere har haft gratis uger 2 gange, og husstande som ikke har abonneret på Helsingør Dagblad indenfor de sidste 3 måneder.
close-link
Abonnements tilbud

hovedmenu