Af Helsingør Dagblad

Klumme: Opskriften på at snyde sig selv!

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side

Dorthe Carlsen er direktør for Helsingør Dagblad og bor i Humlebæk.

Jeg indrømmer det gerne. Jeg er en virkelig utålmodig sjæl. Og så er jeg usandsynlig nysgerrig. Sådan har det været hele mit liv. Jeg er sådan set altid på vej videre. Og ”videre” synes da også at være mit livs motto. Eller også er det sådan, at glæden ved livet, for mig, ligger i at sige ”ja” og se muligheder og potentialer.

Når jeg selv skal sige det, er jeg blevet meget tålmodig, som årene er løbet på. Jeg er holdt op med at tro, at jeg kan sætte samme krav til min omverden, som jeg sætter til mig selv.

Jeg er helt sikker på, at andre vil sige, at jeg stadig er utålelig utålmodig. At jeg tror, man kan lidt mere end det hele på den halve tid. Og at jeg er usandsynlig irriterende, fordi jeg aldrig er helt tilfreds. Fordi alt kan rykkes lidt mere, strækkes lidt højere eller bare blive endnu bedre.

Nu er der så sket det helt ejendommelige og mærkelige, at jeg for første gang i mit liv ikke er flyttet videre til noget nyt. Jeg er flyttet hjem!

Jeg har fået et helt vildt spændende og nyt job på Dagbladet. Nyt, spændende, udfordrende og krævende. Det er lige mig. Så det er ikke der, skoen trykker.

Næ, det er bare, fordi jeg er flyttet tilbage til familiens gamle hus, hvor vi boede, før vi emigrerede til Jylland for 10 år siden. Og for at gøre ondt værre – altså i mit hoved – så er det mit barndomshjem. Jeg er født her. Jeg har leget i haven, klatret i træerne. Jeg kender hvert et træ i skoven overfor. Jeg ved endnu, hvordan jeg skal komme gennem mosen nede ved stranden. Jeg kender hver en villavej og hver en smutvej. Jeg skal end ikke opdage nye butikker eller varesortimenter. Jeg kan gå med bind for øjnene gennem Netto for at hente min økomælk, for den står dælme samme sted som for 10 år siden. Hvor kedeligt er det ikke? Alt er kendt. Intet er nyt. Det er lige før, jeg kan huske at sætte uret efter de gammelkendte hundeluftere, der stiger ud af deres biler på den anden side af vejen. Nogle af dem med nye hunde, men de kommer på samme tid, hver morgen. Der er styr på rutinerne her i kvarteret.

Vi er glade for vores hus. Vi er glade for vores naboer. Vi er glade for at komme tættere på to af vores store børn. Og nu også barnebarn. Vi sætter pris på stranden og skoven. Begge dele er et privilegium, når man sætter pris på et koldt gys om morgenen og en dejlig ruskende gåtur med hunden i den ualmindelig smukke efterårsskov. Nærheden til både Helsingør og København kan man kun sætte kæmpestor pris på. Tænk, jeg har kun 15 minutter til arbejde.

Men i mit hoved er det helt skævt at flytte tilbage.

Det er meget modsætningsfyldt. Og jeg kan da heller ikke sige, om det føles rigtigt eller forkert. Jeg kan kun med sikkerhed konstatere, at det er mærkeligt. På den ene side helt rigtigt, fordi vi sætter pris på så meget her. På den anden side helt forkert med alt det gammelkendte, som jeg altid har vendt ryggen for at bevæge mig fremad, videre. Aldrig tilbage.

Vi skal ikke flytte lige med det første. Så jeg har besluttet at se potentialet og mulighederne i den følelse, jeg sidder med. Gøre det til en lille case, et lille eksperiment. Se og mærke, hvordan jeg får det bedste ud af det, jeg oplever som en begrænsning. Ambitionen kunne jo være at gøre denne tilbagevenden til en helt ny oplevelse eller en helt ny følelse. Og som bekendt kan alt - i mit hoved - rykkes lidt mere, strækkes lidt højere eller bare blive endnu bedre.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 27. oktober 2017 14:35

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Esp Dyreklinik 1723659 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19

Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu