Af Asger Lind Krebs

Debatten, der nytter noget

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

Af John Bech, chefredaktør 1973-2006

Læserdebatten er en vigtig del af Helsingør Dagblads indhold. Den er »det frie ord« i praksis, og den har nogle fortrin frem for debatten i de sociale medier.

Der var læserbreve i Helsingør Dagblad allerede i avisens første årgange, og nogle af dem handlede såmænd om emner, som til forveksling lignede dem, der kan optage folk i dag.

Det kunne være en beklagelse over de evindelige opgravninger på byens veje, eller det kunne være en understregning af farerne ved trafikken i Sudergade. Med hestevogne, forstås. Men læserdebatten havde trods alt slet ikke det omfang, som den har i dag.

Da jeg begyndte på Helsingør Dagblad i 1973, kunne der være dage, hvor der slet ingen læserbreve var, men det fik vi rettet op på i de følgende årtier, og det kan måske være interessant at se på, hvordan det gik til.

Musiklærerindens mand

Egentlig tror jeg, at det navnlig var to debatter i 70'erne, som satte gang i lysten til at ytre sig gennem avisen.

Den ene debat handlede om den såkaldte Klinting-sag. Kernen i sagen var, at en musiklærerinde følte sig uberettiget afskediget fra Den kommunale Musikskole. Det fik hendes mand til at skrive læserbrev på læserbrev, ofte meget lange skrivelser.

Det skortede ikke på opfordringer til den unge redaktør om at standse polemikken, som en del læsere fandt trættende. Og jeg forsøgte også at overtale Klinting til at holde op.

Men derfra og til at lukke helt af for indlæg fra bestemte personer var der dog et spring, mente jeg. Min holdning var nemlig fra starten, at ordet skulle være frit i Helsingør Dagblad, så længe det holdt sig inden for lovgivningen.

Vores tegner Ole Rømer tegnede en arrig læserbrevsskribent til en annonce med teksten »Sig det til Dagbladet«.

Politiske kamphaner

I den anden debat var der hovedsagelig to aktører. Det var to byrådspolitikere, Philip Dam fra Fremskridtspartiet og Kristian Engelsen fra Kommunisterne (senere Sundgruppen). De to modpoler havde talrige holmgange i spalterne, og da de begge var velformulerede, blev indlæggene ofte meget lange.

Også i det tilfælde var der såvel blandt læserne som internt på redaktionen nogle, som mente, at nu var det gået for vidt, og nu skulle de to kamphaner standses.

Her er Philip Dam i debattens gang på stylter, også tegnet af Ole Rømer.

 

Fire hele spalter

Når jeg nu ser tilbage, er jeg ikke i tvivl om, at de to eksempler var forløsende for debatlysten. Folk blev lidt efter lidt klar over, at der var højt til loftet på Dagbladet, og at man faktisk kunne få luft for sine holdninger.

Det var selvfølgelig ikke noget, der skete på én gang, men som årene gik, fik vi flere og flere debatindlæg, og vi tilskyndede folk til at skrive, blandt andet ved at samle læserbrevene under rubrikken »Debat i Dagbladet«.

Det udviklede sig i tidens løb, måske også ansporet noget af mine egne »debatindlæg« på avisens lederplads. I hvert fald var der efterhånden så mange læserbreve, at vi kunne hellige fire spalter på side 2 til debatten.

Det var lidt af en sejr, da det viste sig, at vi kunne fylde spalterne hver dag. Ja, når bølgerne gik særlig højt, kunne det blive nødvendigt at udvide med en side længere inde i avisen.

Kristian Engelsen løb aldrig tør for drillerier og skarpe udfald, hverken i byrådssalen eller i Dagbladets spalter.

Lighedens principper

Vi hjalp debatten på vej ved at rette op på lidt ubehjælpsomme formuleringer og ved at rette stavefejl. Dårlige danskkundskaber skulle efter min mening ikke være en hindring for at deltage i debatten, og jeg har ikke tal på alle de håndskrevne og ofte svært læselige breve, som jeg personligt har renskrevet.

Ofte kunne folk ikke selv finde på en overskrift, og så lavede vi den for dem i loyalitet med det, som de ville udtrykke.

Det spillede sikkert også ind, at vi satte den samme størrelse overskrift på alle breve, uden personsanseelse. Den kendsgerning, at borgmesterens læserbrev ikke blev favoriseret frem for den almindelige borger, skabte en tryghed blandt indsenderne.

Philip Dam var ikke nogen typisk fremskridtsmand. Han var arkitekt og kæmpede konstant for at få udviklet havneområdet, så man kunne have ondt ham at leve i dag.

Et filter med følelse

Det er en glæde at se, at debatten stadig fylder meget i Helsingør Dagblad, for det er en vigtig del af avisens funktion i lokalsamfndet. Men det spiller jo også ind, at det med e-mailen er blevet meget lettere at aflevere sit indlæg. Før i tiden skulle man jo først skrive, så lægge brevet i en konvolut, frankere brevet og transportere det til nærmeste postkasse.

Nogle vil måske sige, at der i dag på internettet er så mange muligheder for at komme af med meninger, at avisen er blevet overflødig. Men det er ikke tilfældet.

Dels når et indlæg i avisen i almindelighed langt flere potentielle læsere end et indlæg på Facebook, og det gælder i særdeleshed, når man henvender sig til et lokalt publikum. Dels undgår man i avisen at blive svinet til på samme måde, som man risikerer på nettet, for redaktionen kan sortere de værste urimeligheder fra.

Helsingør Dagblad er – i forhold til sit oplag – utvivlsomt en af de aviser, der modtager og trykker flest læserbreve. Og det glædelige er, at hvor det i gamle dage hovedsagelig var egne interesser, der blev dyrket i spalterne, har flere og flere læserbreve nu fået et principielt eller almennyttigt formål.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 1. november 2017 14:55

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
prøvestenen logobanner
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu