Andreas Holm og FC Helsingør bliver sjældent omtalt efter fortjeneste. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Sportsredaktør: Hædres den, som hædres bør

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Efter en lang køretur hjem fra Herning forleden, satte jeg mig ned og genså kampen mellem FC Midtjylland og FC Helsingør på TV.

Midt om natten var det mig åbenbart magtpåliggende at undersøge, om min antagelse af en overordnet god FCH-præstation kunne tåle et gennemsyn.

Det kunne det, og som en kollega nævnte, så var karaktererne i Helsingør Dagblad måske lidt nærige på nogle pladser.

Men når man sidder og lytter til analysen af kampen under og efter, så er det slående, hvor meget der handler om, at FC Midtjylland ikke spillede godt (selvom de vandt), og at det var besynderligt, at ulvene i anden halvleg lod sig presse af oprykkerne. Det yder ikke FCH retfærdighed.

Skyldes det måske, at der i ekspertkorpset er en forudindtaget mening om styrkeforholdet mellem for eksempel FCH og FC Midtjylland, og når det så ikke passer med det, som rent faktisk sker på banen, så skal der findes en årsag, der kan retfærdiggøre de fejlagtige antagelser?

Jo, der er selvfølgelig undtagelser, og det er svært ikke at lette på kasketten for et Nicolas Mortensen-mål fra 35 meter, men i det generelle billede får FC Helsingør ikke den kredit, som holdet fortjener.

Og det har været det samme billede hele sæsonen. Når FC Helsingør vinder en kamp eller spiller lige op med storklubber som AaB, Brøndby og FC Midtjylland, hvilket har været tilfældet den seneste måned, så er det ifølge analytikerne som regel fordi, favoritterne har en dårlig dag.

I virkeligheden bør fortegnet vendes og sættes ved FC Helsingør. For det er i høj grad Christian Lønstrup og hans hold, der gør det godt i øjeblikket.

Der bliver - igen i Herning - lavet nogle forsvarsmæssige børnefejl, men i det etablerede spil er der sjældent stor forskel på FCH og modstanderne. Den centrale akse med Patrick Olsen, når han bruges rigtigt, Christian Køhler og nu også Mikkel Basse er begyndt at svinge på den helt rigtige Superliga-måde.

Og lad os i øvrigt lige blive enige om, at der næppe er et eneste hold, der går på banen for at være dårlige, og med spillerbudgetter, som betyder, at modstandernes bænk som hovedregel tjener mere end FC Helsingørs samlede trup, så er det da påfaldende, at modstander-trænerne ikke skynder sig at bytte ud på holdet, så det reelle billede kommer til udtryk.

Det kan være både godt og skidt, at fortællingen om FC Helsingør hele tiden bliver underlagt en dagsorden om, at oprykkerne er gode fordi, at modstanderne har en dårlig dag.

På den gode side tæller, at presset på truppen holdes på et nogenlunde lavt niveau i forhold til, at der er tale om Danmarks suverænt mest profilerede sportsrække. Der er mange uprøvede spillere i Helsingør, som først er ved at vokse sig ind i livet som pro-spiller, og det tager tid.

Til gengæld er det ærgerligt, at spillerne kun trækkes frem i de store medier og TV-fodboldkavalkader, når de gør noget skidt.

Det er tungt at komme hjem til 'Onside' eller 'Fodboldmagasinet', hvor dagens joke er den fejl, du lavede på fodboldbanen.

Selvfølgelig skal det bringes, og det er også naturligt nok at grine, når en panisk Andreas Holm tordner bolden ind i en modstander på en meters afstand, så bolden ryger i mål og sikrer Horsens sejren, men samme Holm kunne i lige så høj grad roses for at pille Paul Onuachu - en af Superligaens højest profilerede angribere - fra hinanden, inden sidstnævnte slukøret trasker af banen i Herning.

Når de andre ikke vil, så vil jeg godt. FC Helsingør har i den seneste måned spillet god og i forhold til Superligaen attraktiv fodbold.

Det er sjovt at se de blå-hvide spille stort set hver gang. Det er tamt, at det kun er blevet til tre point i de fire kampe mellem landskampspauserne, men holdes niveauet de sidste tre 2017-kampe, så kan det blive en god jul for Kronborgs drenge.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 10. november 2017 19:33

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Esp Dyreklinik 1723659 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19

AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu