Foto: Anne Sofie Færgemand Flink

Af Asger Lind Krebs

Anne Sofie fra Espergærde sad i ulykkestoget: Det var ret voldsomt

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

Hver morgen tager 18-årige Anne Sofie Færgemand Flink toget fra Espergærde til Nørreport, hvor hun går i skole.

Tirsdag morgen sad hun som vanligt og slappede af i toget, da det pludselig stoppede meget brat.

-Det var en rigtig brat opbremsning. Toget rykkede rundt, og det føltes som om, det skulle vælte. De første fem minutter efter var jeg rimeligt meget i chok. Toget tiltede, og jeg tænkte på, om det ville vælte eller gå ild i, fortæller Anne Sofie over telefonen tirsdag formiddag, da hun er nået frem til sin skole.

Sad i forreste vogn

Anne Sofie Færgemand Flink sad i forreste vogn med ryggen til kørselsretningen.

Selvom det var en voldsom oplevelse, tog folkene i vognen det roligt og talte med hinanden om oplevelsen.

-En mand, der sad modsat mig, fortalte, at døren til lokomotivføreren stod åben, og han kunne se, at toget kørte frem mod noget lys.

-Togpersonalet gik igennem toget og informerede om, hvad der var sket. De noterede om nogle var kommet til skade eller havde brug for krisehjælp. Der var et par stykker, der var kommet til skade, og de blev samlet i vores vogn. Personalet fortalte, at føreren af gravkoen havde nået at hoppe ud af den, før toget ramte. Lokomotivføreren havde også nået at løbe væk fra forruden, der blev slået ind. Han havde også nået at gribe fat i en bremse.

Rolig evakuering

Selvom Anne Sofie i begyndelsen var nervøs for , at hendes togvogn skulle vælte, måtte hun og de øvrige passagerer vente på at blive evakueret fra toget.

-Vi fik at vide, at vi ikke måtte gå ud af toget, for på den ene side lå der køreledninger, og til den anden skulle man krydse skinnerne. derfor skulle de først have de modkørende toge standset.

Anne Sofie fortæller i telefonen, at hun nu er rimeligt rolig og vil gennemføre sin skoledag, men at hun har en smule ondt i nakken, som hun muligvis skal have tjekket.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 2. januar 2018 14:48

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side

Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu