Fra formiddagens politiaktion mod bander i Helsingør. Her på Horsedammen, Vapnagård. (Foto: Torben Sørensen)

Af Helsingør Dagblad

Klumme: Pas på de små fællesskaber

Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo

Mikael Fock er leder af Kulturværftet og Toldkammeret. Han bruger sin erfaring som teater- og filminstruktør, hvad enten han kaster sig ud i det daglige program i kulturhusene, nye hologramteknologier, Click eller Knejpefestival.

Fortravlet og lettere forsinket ankom jeg lidt over 8 om morgenen til mit valgsted på Arsenaløen forleden dag til kommunalvalget.

Da jeg kom ind i valglokalet, blev jeg overraskende ramt af en enorm glæde og kom pludselig til at tænke på, hvor mange gange jeg har stemt og egentlig altid har syntes, at det var hyggeligt, uanset lokalets idræts tristesse. Jeg har altid haft vores døtre med til valgstedet, og de har altid været med mig helt inde bag forhænget og sætte krydset. Nu stemmer de selv - uden mig! Men de stemmer. Og de vil helt sikkert tage deres børn med, medmindre det hele går hen og bliver digitalt.

Jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvad det var, der gjorde det triste valglokale med det skarpe lys til noget særligt, men pludselig gik det op for mig, at valghandlingen er et demokratisk ritual - et lokalt møde med det store politiske system, som jeg har fået fra min mor, og som jeg har båret videre til mine døtre.

En varm fællesskabsfølelse skyllede op i mig ved synet af striben af skramlede skoleborde og tilforordnede, der hyggesnakkede med vælgerne.

Da jeg kom hen til valgbordet, blev jeg mødt med et “hej Mikael” af en tilforordnet og et glad lokalt ansigt, der smilede op til mig.

Vi sludrede. Jeg stemte og jeg tænkte ikke mere over det, indtil jeg hørte fra min svigermor Libby…

Samme dag var hun også tøffet ud i tusmørket på Christianshavn for at stemme sammesteds.

Kort forinden har hun på FB skrevet en kommentar til DR2 værten Nynne Bjerre, som foreslog, at vi i fremtiden stemmer pr. NemID.

Svigermor skrev: “Jeg synes det er et vigtigt ritual, hvor vi er personligt til stede - møder naboer - hilser på de tilforordnede, går ind til stemmeboksen, som symboliserer den personlige hemmelige stemme - stemmer og derefter går ud med den gode samvittighed.” Da svigermor er nået ind, går hun hen mod valgbordene, og idet hun rækker sit valgkort frem med sin fødselsdato, begynder de tilforordnede at synge fødselsdagssang for hende - og folk omkring synger med! Hun bliver så glad. Da hun lidt senere vender hjem, har hun røde kinder og smil i hele ansigtet. Tak til jer!

Pludselig forstår jeg det.

Det handler ikke kun om, at vi gør noget sammen med hinanden. Vi skal også passe på de få mødesteder, vi har tilbage, der hvor fællesskaberne og de ritualer, der samler os, kan finde sted.

Det er måske vigtigere end nogensinde, hvor webshops, e-bay og sociale medier erstatter vores små møder. Det er vigtigt. Ikke alene at beholde vores traditionelle anledninger til at mødes, men også opfinde nye. De små tilfældige møder i hverdagen med dem, vi ikke kender, er godt for fællesskabet. Nu hvor post, indkøb og bank og derved de mange tilfældige personlige møder forsvinder ud i cyberspace.

Jeg synes, at jeg ser tegn på, at noget sker eller er ved at ske… måske er der et oprør på vej? Eller i al fald en bevægelse. PopUp danseaftener i byens natteliv, Fællesspisning i Toldkammeret og et utal af sociale klubber har pludselig fået stor succes. Vi gider ikke længere sidde alene og kukkelure. Så lad os ikke alene passe på de naturlige hverdagsmøder,men lad os i takt med at de gamle forsvinder opfinde nye.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 5. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu