Frelsens Hær er i forvejen ude og samle ind til julekurve i Helsingørs gader og stræder. (Foto: Lars Johannessen)

Af Tine Zedeler

Enlige skal også mærke det er jul

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

Frelsens Hær i Helsingør og Helsingør Dagblad har slået kræfterne sammen i forsøg på at rejse penge til de enlige, der i år har fået afslag på julehjælp. Målet er at indsamle 16.000 kroner på fire dage.

Et afslag på en kommunal pulje på 50.000 kroner er en af årsagerne til, at Frelsens Hær i Helsingør i år har været nødt til at indsnævre julehjælpen til kun at omfatte familier.
Det betyder, at Frelsens Hær har måtte sige nej til 116 enlige ansøgere heriblandt en del pensionister.
– Det er vi rigtig kede af. Det betyder, at der er enlige, som har svært ved at få julen til at hænge sammen. Det kan være ældre, der i forvejen er tynget af udgifter til medicin. Der er også nogle, der fortæller, at det kniber med at få råd til at invitere børnebørnene på besøg i løbet af julen, siger korpsleder Ib Worm der sammen med hustruen Jeanette står i spidsen for Frelsens Hær i Helsingør og Nivå.

Forhåbentlig er hjælpen på vej til nogle af de enlige borgere, der har fået afslag. Således håber Frelsens Hær i samarbejde med Helsingør Dagblad at kunne imødekomme nogle af de uopfyldte ansøgninger inden ugens udløb.
-Vi kan ikke nå at få arrangeret nye julekurve, men vi håber på, at det er muligt at rejse penge nok til, at vi som tilskud til juledagene kan dele 40 gavekort ud på hver 400 kroner til indkøb i et supermarked, siger Ib Worm.

Korpslederen oplyser, at Frelsens Hær som led i indsamlingen vil gennemgå bunken med enlige ansøgere. Der er ikke mulighed for at tage imod nye ansøgninger.
– Vi finder dem, der skal have et gavekort, blandt de ansøgninger vi i forvejen har liggende, siger Ib Worm.
Frelsens Hær står også i spidsen for en indsamling i Helsingør centrum, blandt andet foran Nordea på Stengade hvor pengene bliver samlet ind i “Gryden”.
De penge der bliver samlet ind går primært til julekurve til de 248 familier, som Frelsens Hær har haft mulighed for at hjælpe ind til nu.

Send din julestøtte til enlige i Helsingør

Du kan være med til at sikre julehjælp til Frelsens Hærs uddeling til enlige værdigt trængende i Helsingør.

Frem til på fredag vil Helsingør Dagblad i samarbejde med Frelsens Hær i Helsingør opfordre læserne til at donere et beløb – stort eller småt, der skal hjælpe 40 enlige med et gavekort til julemad og gaver. Du kan støtte på følgende måder:

  • Send et beløb på Mobile Pay, telefon 23 63 17 20, skriv “Julehjælp” i beskedfeltet, så pengene øremærkes støtten.
  • Indbetal et beløb på bankkonto 2191-4375583874, mærk indbetalingen “Julehjælp”
  • Du kan aflevere et beløb personligt ved fremmøde i Frelsens Hær, Strandgade 60 i Helsingør, fra tirsdag til fredag. Husk at oplyse, at det drejer sig om Julehjælp-støtten.

Modtagerne af støtten er udvalgt af Frelsens Hær Helsingør på baggrund af den formelle ansøgningsprocedure, som alle ansøgere af organisationens julehjælp skal igennem.

Artiklen sidst ændret: 11. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet topbanner

Job i Nordsjælland

Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu