Af Asger Lind Krebs

Klumme: Nu bæres lyset frem…

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo

Jesper Lyngsøe Christensen er 53 år, oprindelig fra Storkøbenhavn og flyttede til Helsingør for mere end 25 år siden. Jesper har arbejdet med idræt i kommunen i 15 år. 

Jeg har været Luciabrud – så er det sagt! Ikke for nylig, men for en hel del år siden, hvor jeg gik i det man den gang ville kalde for en eksperimenterende børnehave.

Nu kan det umiddelbart lyde som om, at det var en del af en pædagogisk ligestillingsproces, at drenge også skulle gå i Luciaoptog – det var det ingenlunde.

Pigen, der skulle ”bære lyset frem, stolt på sin krone”, fik et akut tilfælde af sceneskræk og nægtede grædende at træde ind på lilla stue, som til lejligheden var proppet med forventningsfulde forældre.

En snarrådighed pædagog scannede lynhurtigt flokken af børn, som stod og kiggede på og dér – midt i flokken stod jeg med mit lange lyse hår og lignede en oplagt Luciabrud. Lynhurtigt blev jeg iført en hvid kjortel, men da kronen af lys blev placeret på mit lille drengehoved, var det som om, at det gik op for pædagogen, at jeg ikke var en pige.

Med mit køn imod mig og uden synderligt kendskab til luciasangen eller optogets lettere glidende gang, blev jeg med et meget bestemt blik og fast stemme formanet om at gå stille og blot nynne med på melodien.

Dørene gik op og ind i det mørke rum gled jeg lige så stille med mit følge af højtideligt velsyngende piger. I skæret fra de mange stearinlys kunne jeg se forældrenes begejstring. Mødrene sad forrest med hovedet lidt på skrå og blanke øjne, mens rigtig mange fædre stod allerbagerst med korslagte arme og et smil, der gik fra øre til øre.

Min far kunne jeg ikke se nogen steder…

Luciaoptaget blev gennemført til de voksnes udelte begejstring. Jeg og mit følge fik ”båret lyset frem”, akkurat som martyren Lucia gjorde for sine medmennesker. Vi fik, som i den svenske luciatradition, ”båret mad ind til dem, der trængte” – også selv om det den dag blot bestod af rød saftevand, pebernødder og drømmekage fra Brovst.

Den gang kendte jeg naturligvis ikke historien om martyren Lucia, som blev henrettet på grund af hendes kristne tro. Jeg anede heller ikke, at den svenske Luciatradition i bund og grund handler om at hjælpe medmennesker i nød, og jeg vidste slet ikke, at den danske luciatradition startede i 1944, hvor luciaoptogets lys bragte håb i skyggen af rædslerne fra anden verdenskrig.

Men her i mit voksenliv fyldes jeg med vemod, når jeg tænker på, at vi så mange år efter Lucias endeligt, stadig konfronteres med historier om folk, der forfølges og henrettes på grund af deres tro, at fattigdom fortsat skal være et stigende problem i stort set alle lande og krig åbenbart er den eneste måde at løse konflikter på.

Måske ville verden have været et bedre sted, hvis magthavere som Trump og Putin havde været Luciabrude i deres børnehave? Det lader i hvert fald til at budskabet ikke rigtigt er trængt ind alle steder.

Men måske er det slet ikke børn, der skal gå i Luciaoptog? Måske bør det være os voksne, der forpligter os til at sprede Lucias budskab om fred og medmenneskelighed. Ikke kun i dag den 13. december, men hver dag, året rundt og gennem hele livet.

Den danske version af Luciasangen slutter jo praktisk talt med budskabet: ”Skænk os af lykkens væld, lige til livets kvæld”…

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 13. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Esp Dyreklinik 1723659 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19

Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu