Af Asger Lind Krebs

Klumme: Løb ud og leg!

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Henrik Lieberkind er født i 1946. Han blev uddannet som folkeskolelærer i 79 med biologi og geografi som linjefag. Det med naturen har fyldt meget. Så meget at han fra 1991- 2016 var leder af Naturcentret Nyruphus.

Når man, som jeg, er blevet så gammel, at den måde jeg levede på som barn, har ændret sig radikalt fra den måde børn lever i dag, så undres jeg. Det forstærkes yderligere ved, at det er den samme by (Espergærde) og den samme natur (Egebæksvang, marker og strand), der er rammerne. Det er altså de samme naturområder, jeg legede i som barn, som jeg gik tur med familien i eller tog skoleklasser ind i og nu med børnebørn besøger igen. Fra første færd til nu er der virkelig tale om flere verdener – ikke at nogen af dem er forkerte, de er sig selv. Forskellen ligger meget i, at det er forskellige kulturverdener. Jeg forundres og min nysgerrighed vækkes.

Min familie og jeg flyttede til Espergærde i august 1952. Vi var far og mor og 5 børn, hvoraf jeg var den eneste dreng i børneflokken. Aldersforskellen i børneflokken var 8 år, så det gav også variation i hvilke pligter, man havde. Børnenes pligter var meget kønsbestemte, så der var pigearbejde og drengearbejde. Mine pligter var ofte ikke fastlagt til et bestemt tidspunkt, og det gav en god fleksibilitet. De omfattede – tømme skraldespand – slå græsplænen – skrabe sne - vaske gulve og vigtigst, at passe familiens hønseflok – ellers havde jeg fri.

Pigernes pligter var for det meste indendørs med vask – rengøring og madlavning. Vi havde centralfyr, så der var varmt vand i hanerne, men skulle temperaturen højere op foregik det i køkkenet, hvor der var 2 gasblus (bygas) og en gasovn. Arbejdsopdelingen var så adskilt, at jeg først lærte at vaske tøj og lave mad, da jeg flyttede hjemmefra. Arbejdsprocesserne i huset var omstændelige og langsomme. Derfor havde vi også en hjemmegående mor, som skulle passe en mand, 5 børn og et hus – så man kom aldrig hjem til et tomt hus. Til gengæld havde min mor sjældent tid til at være babysitter for os, når vi kom hjem. Beskeden var derfor som oftest: ”Løb ud og leg!”. Der var i Espergærde en privat børnehave, som for det meste blev brugt af enlige mødre. Der var heller ikke noget fritidshjem eller lignende. Der var nogle eftermiddagstilbud for os drenge, som i princippet var spejder eller fodbold, og det første var jeg. Så de andre drenge og jeg, der havde fået samme besked om at løbe ud og lege, drog altid over i skoven. Her var ingen voksne til at aktivere os eller passe på, hvad vi lavede. Vi kedede os aldrig, og som drenge er flest, så legede vi ”krig” eller ”drog på ekspeditioner” i den ukendte skov mod Snekkersten. Jeg husker skoven som stort set tom for andre end os børn og nogle skovarbejdere. Hvis der var andre skovgæster var de altid på vejene – og der var vi aldrig.

Da jeg selv bliver voksen og stifter familie, er både min kone og jeg udearbejdende, så børnene kan ikke gå hjem. Derfor bliver der oprettet fritidshjem, og fritidstilbuddene om eftermiddagen bliver mange. Diskussionen går ofte på, at det endelig ikke kun må blive opbevaring, men at der skal være et indhold. Børnenes udvikling bliver overladt til de professionelle – og jeg var selv én af dem som lærer. Min verden var jo inde i skoven, så jeg tog mange klasser ud af skolen – men selvfølgelig skulle der være kontrol, så skulle man bevæge sig rundt i småhold, for at det ikke skulle ligne en hyggelig tur på Bakken, var der altid krav om forældretilladelser.

I løbet af de 60 år, der er gået siden, er vores dengang hemmelige skov nu befolket af skoleklasser – børnehaver – hundeluftere – motionsløbere - og oftest på stierne. For børnenes vedkommende er de altid organiseret og under opsyn – man ser aldrig ”et fritgående barn”. De børn, jeg selv har eller havde i skolen, er nu selv forældre og desværre har de fleste kun lært styringen (curlingbørn). Samfundet sikrer sig med alle mulige aktiviteter, at børn ikke keder sig - så nogle gange (tit) har jeg lyst til at råbe: ”Tag så at løb’ ud og leg !”

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 14. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Nsnet.dk – læs online
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Outdoor Season, Kundenr. 244113, Ordrenr. 1725011, 25000 visninger logo

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu