Af Helsingør Dagblad

Klumme: Når et år lakker mod enden

kompost artikel, side og logobanner

Janua Kyhl er direktør i FC Helsingør og nyvalgt medlem af Helsingør byråd. I 1992 trak helsingoraneren Marianne den hurtigttalende Janus fra Hørsholm til Helsingør. Det blev så til to børn og et hus i Ålsgårde, hvor Janus nu slår sine private folder.

I mit stille sind plejer jeg altid at gøre status, når året lakker mod enden, og således også i år. Året i år har været noget helt særligt, med det absolutte højdepunkt i starten af juni måned. Der rykkede vi med FC Helsingør for første gang nogensinde op i Alka Superligaen.

Det er naturligvis noget helt særligt og en oplevelse, der er de færreste forundt. Jeg plejer at beskrive det som vores eget” 92 eventyr” (året hvor Danmark vandt EM i fodbold). Oprykningen til Alka Superligaen har været en stor oplevelse, og til trods for at vi, resultatmæssigt, har haft det svært, så har Helsingør begejstret fodbold Danmark. Vi har overrasket og har præsteret væsentligt bedre på banen, end de fleste havde forudsagt.

For nylig var jeg inde i en butik i København, og pludselig siger ekspedienten til mig, ”I gør det ret godt deroppe i Helsingør, det er altså flot af jer”. Mens jeg lettere måbende så til, fortsatte han: ”Da jeg var barn, kom jeg en gang imellem der med min farmor, er byen stadigvæk lige så hyggelig?”. Da jeg var kommet mig over, at Helsingør angiveligt (ud fra ekspedientens måde at tale om Helsingør på) lå en dagsrejse fra København, så varmede den begejstring, han udviste alligevel ret meget.

Også her i vores egen lille andedam, i Helsingør, møder jeg denne begejstring hver eneste dag. Om det er i min lokale Fakta, på tanken, hos min skraldemand eller på en gåtur ned ad Stengade, så møder jeg mennesker, som gerne vil snakke fodbold, og hvordan det nu lige er gået i weekenden.

Det gør mig glad, når jeg møder en mor på gaden, der fortæller, at hendes søn ønsker sig en Helsingør-trøje i julegave, eller når en far fortæller med stor begejstring, at det var en oplevelse for datteren at træne på samme bane som Superligaspillerne den anden dag. Jeg bliver positivt overrasket, når jeg læser i mit Dagblad, at vores reservemålmand, Aris Vaporakis, i lørdags forærede sine målmandshandsker til en lykkelig lille fodboldfan.

Ligeledes gør det mig stolt, når vi i FC Helsingør kan være med til at bidrage med et julearrangement for de socialt udsatte i byen til stor glæde for nogle af vores medborgere, som har det sværest.

Det er alt sammen med til at skabe en fællesskabsfølelse, der er vigtig for vores by og for vores område. Det er vigtigt, at vi skaber noget sammen. Vi skaber sammen en identitet, som vi kan vise frem, og som gør Helsingør til noget helt særligt. Ligesom vi har vores Domkirke, vores Kronborg, vores unikke gamle by. Og ligesom vi, som en af de få byer i Danmark, fortsat har vores stolte gamle Dagblad.

Når jeg møder et par kinesere på Stengade, viser det mig, at Helsingør er kendt ude i verden. Det viser mig, at vi har noget at byde på. Og det viser mig, at folk gerne vil rejse langt for at se og opleve det.

Vi skal være stolte af den udvikling, Helsingør har gennemgået i de 25 år, jeg har boet her. Fra værftsby til sports- og kulturby. Se lige om lidt er juleanden i ovnen, og der venter nogle fredfyldte dage med venner og familie. Dage, hvor der er fred og ro til at reflektere og se fremad.

Alt for ofte taler vi ting ned her i Helsingør. Der er meget, der er galt! Det kommer man i min optik ikke særligt langt med. Kan vi ikke blive enige om, at tale vores by og område op og fokusere på det positive, uanset om vi taler med den kinesiske turist, min ekspedient i København, naboen eller kollegerne.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 15. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo

HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu