Af Helsingør Dagblad

Klumme: Sammen er vi stærkere

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner

Det er en travl tid som erhvervsdrivende, men også den hyggeligste tid på året. Vi glæder os til at hjælpe kunderne med at finde den helt rigtige gave, og det varmer langt ind i sjælen, når glade kunder kommer med tilkendegivelser over at have fået en god behandling. Den udvikling, vi har oplevet de seneste år, hvor nethandlen har gjort sit indtog i de travle familiers hverdag, gør, at mange butikker kæmper. Men vi, som (fysiske) butikker, skal følge med udviklingen og indstille os på at være en del af den digitale verden og samtidig sikre – og udvikle - et serviceniveau, som gør, at kunderne synes, det er værd at og komme ned og blive inspireret, vejledt og få en oplevelse.

For os er det vigtigt med en digital tilstedeværelse men ”kun” som supplement til den fysiske butik. Det i sig selv er en svær balance og en proces, der tager tid, må vi erkende. Vi bliver lidt klogere hver dag. Jeg tror dog så meget på, at den personlige kontakt er, og fortsat vil være, det vigtigste parameter for at overleve, så det er den, vi skal blive ved med at dyrke. Det kræver træning og dialog i hverdagen, for at få alle til at præstere. I sidste ende handler det om at give kunderne en unik oplevelse, hvor de mærker at vi VIL dem og brænder for vores fag – og deres behov.

Vi skal stå sammen som by, for det er utrolig svært, for ikke at sige umuligt, at løfte alene. Der er så mange loyale kunder i vores by, og rigtig mange der giver udtryk for, hvor vigtigt, de synes, det er, at handle lokalt, og derved støtte de butikker, som er i byen. Det ER nemlig vigtigt, at vi bakkes op af borgerne, for at butikkerne kan udvikle sig, og byen som helhed kan udvikle sig og blive et sted ”man” foretrækker at tage hen og foretage sine indkøb.

Jeg er valgt ind i Cityforeningen sammen med 8 andre frivillige ildsjæle, som alle brænder for byen, som ”vil” byen og som vil arbejde for vores by. Vi synes, at vi har en fantastisk by med mange muligheder. Vi møder turisterne, som elsker vores by, og bliver inspireret til at ville gøre en forskel. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi skal ud og have skabt tillid og et sammenhold blandt alle byens butikker, så vi kan løfte i flok. Sammen er vi stærkere.

Jeg er vokset op med budskaber som: ”sammen er vi stærkere”, ”få skabt et samarbejde”, ”vær gode ved hinanden”, ”respektér og inkludér” og derfor er det ganske naturligt for mig at involvere mig. Vi har alle vores stærke og svage sider og ved at udnytte hinandens kompetencer optimalt, kan vi få skabt et stærkt hold. Jeg kan ikke lade være med at bidrage, og jeg ser frem til, at arbejde sammen med meget kompetente mennesker, som brænder for de samme ting, og som helt sikkert kan være med til at udvikle byen og mig.

Julen står for døren. Jeg glæder mig til at hygge med min familie i juledagene, inden arbejdet kalder igen. En af mine svage sider, som jeg er helt bevidst om – og som alle omkring mig kan bekræfte – er madlavning. Jeg ville ØNSKE, at jeg kunne stå og hygge i køkkenet og lave den lækreste julemad. Heldigvis har jeg en mand og en skøn familie som kan, og de kan så glæde sig over, at min stærke side er at lede og fordele arbejdet… sagt med julekærlighed.

Jeg ønsker jer alle og jeres kære en rigtig glædelig jul.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 16. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo

kompost top, bund og midterbanner

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu