Af Helsingør Dagblad

Klumme: Flere myg og fluer, tak!

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

Thor Hjarsen begyndte at kigge på fugle som 11-årig. Det har udviklet sig, så han selv kalder sig naturnørd. Og han er stolt af det. Til daglig arbejder Thor som biolog og naturvejleder på Statens Naturhistoriske Museum. Han bor i Ålsgårde.

Sidder her på en kold decemberaften og kommer i tanke om sommerens måske største og kedeligste ”naturnyhed”: Insekterne forsvinder!

Tyske biologer havde siden 1989 undersøgt insektbestandene i flere end 100 naturreservater rundt om i Vesteuropa. Undersøgelserne viste, at mængden af insekter målt i biomasse – dvs deres vægt – var faldet med mere end 80 procent. De tyske biologer havde møjsommeligt år efter år fanget insekter på samme måde, de samme steder, med de samme fælder.

Da historien kom frem, var jeg ikke den eneste, der kom til at tænke på barndommens bilture rundt i sommerlandet, der gav mængder af udsplattede insekter på forruden. Og senere ungdommens motorcykelture, hvor jeg skulle holde visiret nede og munden lukket for ikke at blive ”insektæder”!

Undersøgelsen blev offentliggjort i Science, et af de mest ansete videnskabelige tidskrifter og fik omfattende presseomtale i Danmark og store dele af Europa. Ordene ”økologisk kollaps” blev taget i brug af også danske forskere.

Jeg kan selvfølgelig glæde mig over, at der tilsyneladende ikke længere er så mange fluer at klaske. Så mange hvepse at være bange for (hvis man er det). Eller så mange brune og sorte pletter og ”insekt-lig” på min bilrude. Det gør jo bilvasken nemmere.

Men hvis insekterne er ved at forvinde fra vores natur, hvad vil det ikke betyde? Insekter nedbryder døde dyr. De omsætter blade og grene til muld. De bestøver vilde blomster. Og de bestøver endda også mange af vores afgrøder – herhjemme især frugttræer og bærbuske. Og i haverne æder mariehønen og dens larver sig lystigt igennem 1.000vis af rosernes plagsomme bladlus.

Endelig er der en meget konkret bekymring for hvordan fraværet af insekter vil påvirke fødekæderne i naturen. Hvad med de fuglearter der f.eks. lever af insekter? Nattergal? Landsvale?

Alt dette er forskerne nu i gang med at undersøge.

Men insekterne har også noget, som ikke kan omsættes i penge. De er smukke, skønne, grimme, drabelige, fascinerende. De er vilde arter og de har ret til at være her. Alene i Danmark er op mod 14 af vores 76 sommerfuglearter helt forsvundet. Og af vores 286 (to-hundrede-seks-og-firs!!) arter af vilde bier er en stor del truede. Danmark er blevet fattigere og oplevelserne færre, synes jeg.

Formentlig er årsagen til denne tilbagegang, at insekterne mangler levesteder. Brugen af sprøjtegifte i landbrug og haver er heller ikke uden betydning. Desuden mangler insekterne føde. Der mangler simpelthen vilde blomster i landskabet. Og det er både i byerne, i landbrugslandet, i skovene – ja endda også i naturområderne. Det hele er blevet lidt for velfristeret.

Men det kan vi gøre noget ved. Så mens vi sidder her og skutter os indendøre – og insekterne gemmer sig under træernes bark eller nede i jordens muld – kan vi måske aftale, at til foråret giver vi den gas og giver insekterne plads!? At vi lader de vilde blomster indvandre et hjørne i haven eller planter nogle gode nektarplanter humlebierne. At kommunen ikke slår grøftekanter og rabatter i højsommeren, mens sommerfugle og svirrefluer har allermest brug for højoktan flyvebrændstof i form af nektar? At vi lader grene, stubbe og stammer ligge i skove og parker, så de kan blive naturlige ”insekthoteller” for træbukke og bier?

Jeg håber igen, at jeg en dag skal bande over udsplattede insekter på min bils forrude. Eller gumle på bitre fluer og myg, når jeg kører rundt på min gamle motorcykel på en lun sommeraften med visiret slået op. For det vil være et tegn på en ”sundere” natur.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 19. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu