Der er røget nogle centimeter af taljemålet de sidste tre måneder hos ”Rigtige mænd”-deltagerne i Trelleborg. (Foto: Torben Sørensen)Der er røget nogle centimeter af taljemålet de sidste tre måneder hos ”Rigtige mænd”-deltagerne i Trelleborg. (Foto: Torben Sørensen)

Af Helsingør Dagblad

Klumme: Mor, Baby, Barsel – og Sex?

Nsnet.dk – læs online

Emilie Elisabeth Melgaard Knudsen, 29 år. Kæreste med Daniel. Mor til William på 4 år og Knud på 14 dage. Blogger, debattør, instagrammer, foredragsholder og danseunderviser.

"Mor, Baby, Barsel – og Sex?" Det hedder den podcast på DR P1 som jeg har medvirket i. Den røg ind og tog førstepladsen på podcast hitlisten den 13 december, hvilket jeg synes er meget velfortjent, da det er en vigtig udsendelse for Satie Espersen (Vært på programmet ’’Tændt’’) og jeg. Vi mener, at mødrene trænger til at blive mindet om, at de gør det godt. Virkelig, virkelig GODT.

Lige i dette nu hvor jeg skriver klummen, ligger min lille nyfødte søn, Knud, og knirker lidt i søvne. Han er nu 14 dage gammel. At blive mor, igen, er overvældende, fantastisk og voldsomt dejligt. Knuds fødsel var noget helt andet end Williams fødsel (vores ældste dreng på 4 år). William havde en turbulent start på livet og vi var derfor adskilte de første par timer af hans liv.

Knud var en helt anden historie – vandet gik hjemme i sofaen d. 30 nov klokken 17.30. Klokken 23.23 tog jeg selv imod ham i fødekarret på Hillerød Sygehus. Jeg havde ingen bristninger, jeg kom hurtigt på benene, amningen kørte bare derudaf, og min krop havde det rart med, at jeg 11 dage efter fødslen, kunne genoptage min træning (stille og roligt).

Jeg havde brug for at tage det meget roligt og forsigtigt med William, både psykisk og i min krop og jeg blev ramt af en forkerthedsfølelse. Kropsmæssigt var mit fokus på, at jeg hurtigst muligt skulle tilbage i form. Jeg var meget forhippet på at skulle tabe mig og komme i gang med at løbe.

Psykisk følte jeg, at andre lagde pres på mig, da jeg havde meget svært ved, det første lange stykke tid, at lade andre holde ham, passe ham. I dag ved jeg, at det var fordi, jeg var utryg ved morrollen og var bange for at der skulle ske William noget. Når jeg fortalte om Williams fødsel – blev jeg mødt med kommentarer som ’’nåh ja, men det hele endte jo godt’’ eller ’’men altså… det var jo kun tre timer, I var adskilte, så havde du jo tid til at hvile dig lidt’’. Jeg tænkte derfor, at det nok bare var mig, der var sart og ikke kunne formå at bevare et positivt fokus.

Jeg ved den dag i dag, at jeg er ikke alene om de følelser. Det erfarerede jeg, da jeg begyndte at dele blogindlæg og instagram opslag om mine reaktioner – for det væltede ind med henvendelser fra andre kvinder, der selv har, eller har haft, efterfødsels reaktioner.

Nu hvor min anden graviditet, fødsel og efterfødsels tid er gået væsentligt anderledes, kan jeg stadig mærke ’’de ydre påvirkninger’’. Mange har holdninger til, hvordan jeg burde agere som gravid, og hvordan jeg bør gøre som nybagt mor, da jeg er hurtigt på benene igen og mærker et helt andet overskud en ved min første fødte.

Jeg har modtaget henvendelser fra kvinder, der ikke mente, jeg skulle vægttræne og danse langt ind i min graviditet. Der er også de kvinder der misunder mig, min krop, mit overskud. At de ville ønske at de evner det samme som mig. De sammenligner sig selv med mig og vurderer ud fra mig – at de selv er utilstrækkelige.

Og derfor blev jeg så glad for at blive inviteret med i programmet ’’Tændt’’ på P1 – fordi kvinder – mødre trænger til at blive mindet om noget: graviditet, fødsel og barsel – opleves og mærkes så forskelligt fra kvinde til kvinde. Der kan være noget genkendelighed på tværs af kvinder, men når alt kommer til alt er det så individuelt hvad der føles og opleves. Jeg har derfor skrevet en lille hilsen til dig der er mor, eller kender en, der er det og kunne trænge til en lille hjerte hilsen:

Kære dig, der er mor – du er fantastisk i kraft af, at du er dig. Om du har født, adopteret eller på hvilken som helst anden måde er blevet mor – så har du bragt liv til denne verden/ tager dig af et lille liv. Det er noget af det vildeste! I stedet for at tale grimt til dig selv og din morkrop og skælde den ud, vil jeg ønske for dig, at du med tiden kan kigge dig selv i spejlet, lade hænderne løbe henover strækmærkerne, ae dit bløde maveskind og fortælle dig selv, at du gør det mere end godt nok… for sandheden er ikke den, du møder, i modebladene… eller reklamerne… Sandheden er i de kram du får af dit barn/dine børn, der elsker dig med alle dine strækmærker, folder, din bløde hud og ar.

Og til min egen mor Jeanette: I mine øjne er du er den smukkeste kvinde på denne jord. Tak, fordi du er den bedste mor og mormor. Jeg elsker dig.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 21. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo

Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu