Af Helsingør Dagblad

Opskrifter: Sådan kommer du godt gennem julemiddagen

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

Helsingør Dagblads eget mad-orakel, Karen Brostrøm, giver her sine bedste tips til, hvordan både and og flæskesteg bliver saftige og sprøde, helt enkelt.

Af Karen Brostrøm

Flæskestegen
Er der noget værre end gummisvær på flæskestegen, eller at den er sprød i den ene side, men blød i den anden? Nej vel.
For at få sprød svær skal man først ridse sværen helt ned til kødet med ½-1 cm mellemrum, men undgå at ridse i selve kødet. Dup sværen helt tør med køkkenrulle, og gnid derefter groft salt omhyggeligt ned mellem alle sværene. Det skal ned i alle ridserne!

Når det er gjort, lægges stegen på en rist i en lille bradepande. Læg sammenkrøllet stanniol under stegen, så sværen ligger så lige som muligt, hvis stegen ikke er helt lige. Nogen starter med at vende sværen nedad i vandet først, men det har jeg aldrig gjort - sværen på de stege jeg har lavet, er blevet sprøde med nedenfor beskrevet metode.

Hæld ½ l vand i bradepanden og sæt stegen midt i en kold ovn. Lad stegen stå i ca. 1 ½ time ved 200 grader. Steg, indtil centrumtemperaturen er 55 grader.

Så tager man stegen ud, og hvis sværen er sprød, fortsætter man stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader.

Hvis sværen ikke er sprød, skruer man ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Man skal huske at holde øje med, at sværen ikke bliver for mørk. Er sværen stadig ikke helt sprød, tænder man for grillen, og nu må man absolut ikke gå væk fra ovnen, for næst efter gummi-svær er sort svær lige så slemt. Hold øje - når den begynder at boble op, er den sprød og skal ud af ovnen med det samme!

Andestegen
(4-6 pers.)

1 and på ca 3,5 kg
2 æbler
1 løg
18 svesker
1 appelsin, skrællet, delt i både, der derefter er skåret i samme størrelse som sveskerne
salt og peber
1 liter vand

Tag indmaden ud af anden, og læg indmaden op i en almindelig stegepande. Skyl anden grundigt og dup den helt tør med køkkenrulle (bare udenpå). Skindet må gerne blive sprødt og lækkert! Gnid anden godt ind i salt og peber.

Skær fedt/hud af anden ved halsen og enden. Læg det i panden sammen med 2 æbler skåret i tern, svesker og løg i tern. Krydr det med lidt salt og peber. Varm det hele op og bland det sammen.

Lad det stege et par minutter. Krydr godt med salt og peber.

Fyld æble/sveske-fyldet ind i anden – undlad fedtet. Luk anden med et par kødnåle så fyldet ikke falder ud.

Hæld cirka 1 liter vand i bradepanden. Læg anden på brystet med ryggen opad på en rist ovenpå bradepanden, så fedtet kan dryppe ned i bradepanden.

Steg anden i ovnen (ikke varmluft) ved 150 grader i cirka 35 minutter per halve kg and.

Når halvdelen af tiden er gået, vender du anden om på ryggen med brystet opad. Drys med rigeligt salt og peber igen. Lad anden stege færdig. Anden er færdig, når lårbenene føles som om man kan hive dem af. Det skal altså give sig godt, når du hiver i det.

Hvis skindet ikke er helt sprødt, så giv den lidt grill i ovnen – men hold godt øje med den!

Glædelig jul!

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. december 2017 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu