Af Helsingør Dagblad

Klumme: Tag et kig i spejlet

Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 side

Rolf Lund er 61 år og har undervist på laborantuddannelsen. Rolf øver sig på at blive forfatter, er engageret i frivilligt arbejde i HSOK, Ungdommens Røde Kors, og Stubben. Interesser: orienteringsløb, madlavning og udsatte grupper i samfundet.

Det er vigtigt at tilhøre en gruppe. Og det, der binder en gruppe sammen, er tit indforståede vaner. Dansen om juletræet, at vi hilser med højre hånd, spiser silden før osten, skåler og kigger hinanden i øjnene. Tendensen er, at egne grupper selvfølgelig er bedre end de andre.

Jeg havde en gang en studerende. En kurdisk mor til to børn, vi kan kalde hende A. A var en mønsterstuderende, altid velforberedt og positiv. Hun mødte tidligt om morgenen, før timen skulle begynde og forberedte sig sammen med sin muslimske veninde, og vi faldt tit i snak. Da A skulle i praktik foreslog jeg, at vi begyndte at skrive sammen, og det gjorde vi så i over et år. A bærer ikke tørklæde, men til gengæld er hun ekstremt religiøs. Det blev ikke den teologiske diskussion, jeg havde håbet på. Ret hurtigt udviklede brevvekslingen sig til kritiske spørgsmål fra min side og forsvar fra hendes side. Jeg kan godt forstå, hun blev træt. Vi lavede et tankeeksperiment. Tænk, hvis hun var vokset op i Hvidovre i en almindelig dansk familie, så havde hun drukket sig i hegnet i gymnasiet og spist bacon og flæskesteg.

Jeg er vokset op i Danmark, døbt i den danske folkekirke og gennembejdset med kristne værdier. Havde det været i Polen, havde jeg været katolik? Jeg ville gerne kunne skrælle den kulturelle fernis af og skære helt ind til benet. Hvis jeg ikke var opdraget til noget som helst, ville jeg så vælge at være hinduist, buddhist? A lærte mig, at islam ligesom kristendommen giver fine anvisninger på, hvordan man kan være et ordentligt menneske. Det er de anvisninger, hun lever efter.

A har i dag et godt job, men hun går stadig hjem fra julefrokosten, før folk bliver fulde. Jeg fik indtryk af hvor stort et pres, der er på muslimer i Danmark, og hvor lille tolerancen er. Jeg bliver deprimeret over, at muslimer i Danmark chikaneres gennem hadsk tale og lovgivning, og at det går udover flertallet, som arbejder og udfylder vigtige poster i det danske samfund. Ville jeg konvertere til islam, anlægge fuldskæg og glemme alt om julen, hvis jeg var flygtet til Bagdad? Næppe.

Jeg kunne ikke få A til at kigge kritisk på sin religion og slet ikke på de kvindeundertrykkende elementer. Det er hun ikke alene om. Til gengæld stillede hun ingen kritiske modspørgsmål til mig.

Vi diskuterede terror og var enige. At være muslim er ikke det samme som at være terrorist. Man kan godt have en motorcykel uden at være rockerkriminel. A var dødtræt af at skulle stå til ansvar for terrorisme. Jeg har undervist Serife, Hilal, Yasemin, Sardar, Bassim og 100 andre, som er ligeså sympatiske som A. Jeg har også mødt nogle få, jeg ikke brød mig om, men sådan har det også været med de etniske danske studerende.

På det individuelle plan må muslimer lære danskere at kende og omvendt. På gruppeplan må begge parter tage et dybt blik i spejlet. Er vi så gode, som vi selv tror?

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 16:04

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Madam Sprunck, Kunde nr. 220955, Ordre nr. 1725351, 25.000 visninger logo/side
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo

kompost top, bund og midterbanner

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

close-link

hovedmenu