Årets nytårsmad: Det skal være flot og med flere retter
NYTÅR: Fiks og færdige, flotte flerretsmenuer er dette nytårs helt store hit, når vi sætter os til bords for at fejre årets sidste aften. Maden skal være af bedste kvalitet og gerne noget ud over det sædvanlige.
Slagtere, fiskehandlere, restauranter og supermarkeder med egen slagter-, fiske- og delikatesseafdeling har i disse dage op til nytår mere travlt end nogensinde med at tilberede et rekordstort antal menuer, som bliver afhentet i løbet af nytårsaftensdag. Nogle steder er også kransekage og champagne med i købet.
En rundspørge til leverandører i Helsingør og Humlebæk viser en stærk stigning i antal menuer. Blandt andet i Fiskeboden på Espergærde Havn, hvor antallet af fiskemenuer, der sælges ud af huset i år, er tredoblet i sammenligning med sidste år.
Fiskeboden er også leveringsdygtig i kød, hvis man ønsker det til hovedretten. Dertil kommer en brownie til desserten samt kransekage og champagne til midnat, når årsskiftet ringes ind.
– Som noget andet nyt har vi solgt mere torsk i år. Det er, som om den i hvert fald i vores kundekreds er lidt på vej tilbage. Derimod er de eksotiske fisk som eksempelvis marlin på vej ud. Den var hip for nogle år siden, men nu næsten helt væk. Det mest “eksotiske”, vi sælger i år, er kingfish, som vi importerer fra Australien, fortæller indehaver af fiskehuset Brian Kragh Mortensen, der til februar har ejet og drevet fiskehuset i seks år.
Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 16:02
Den gode tone
- Respekter fællesskabet
- Overskrid ikke grænsen
- Vær med og hav det sjovt