Af Claus Kjærsgaard

657.300 besøgte Louisiana i 2017

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

HUMLEBÆK: – Vi havde et godt år i 2017, siger Kunstmuseet Louisianas økonomidirektør Carsten Skjødt om besøgstallet. I det forløbne år løste 657.300 billet til kunstmuseet.

Det er det tredjehøjeste besøgstal for Louisiana, kun overgået af tallene for 2015 og 2016.

I 2015 slog Louisiana en 20 år gammel rekord da museet fik besøg af 725.000 gæster. Det var især den farvestrålende japanske prik-kunstner Yayoi Kusama, der trak besøgstallet op.

I 2016 faldt besøgstalet som ventet, men ikke meget. I alt 705.854 kom på besøg med Poul Gernes og udstillingen Eye Attack som de store trækplastre.

Carsten Skjødt er godt tilfreds med resultatet for 2017.

– Vi havde jo ikke nogen “blockbuster”-udstilling sidste år, men der har været et pænt besøg hele året. Især var sommeren god for os, siger han.

Han sigter dermed til at det meget lidt sommerlige vejr set med museernes øjne var ideelt.

De tre udstillinger, der var mest besøgte var udstillingerne med William Kendridge, Tal R. og Marina Abramovic.

– Det er tre meget forskellige udstillinger, og de har tiltrukket et meget bredt publikum, siger Carsten Skjødt.

Næste år vil besøgstallet formentlig igen stige. Der er især stor forventninger til udstillingen af keramik fra Pablo Picassos hånd, udstillet for første gang i Skandinavien, den tyske maler Gabriella Münter og en stor udstilling om Månen.

Carsten Skjødt er dog forsigtig med at være alt for optimistisk, da besøgstallet kan påvirkes af mange faktorer.

Louisiana var i 2016 den 7. mest besøgte attraktion i Danmark. Afhængig af hvor mange gæster for eksempel Lalandia Billund og Rundetårn har haft kan placeringen falde lidt, men kunstmuseet i Humlebæk vil efter al sandsynlighed stadig være i Top Ti over danske attraktioner.

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:58

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu