Af Mads Birch

Klumme: Jeg er flyttet hjem…

Prøvestenen logo/side/artikel banner

Helle Josefsen er mor til to teenagedrenge, født, opvokset og bosiddende i Espergærde, og så er hun leder af Ungdomsskolen i Helsingør.

…Og så tænker I nok: til Nordsjælland, til Espergærde… Men nej, jeg er flyttet hjem til min mor og far! Vi har heldigvis hver vores lejlighed – men det er samme opgang, samme etage og vi bor dør om dør, og jeg elsker det!

Da jeg var 19 år, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få pakket flyttekassen og flytte hjemmefra. Jeg var SÅ klar til at erobre verden – eller i hvert fald andre dele af Espergærde end mine forældres kødgryder og hjemmematrikel.

Jeg havde i mange år været SÅ klar til at stå på egne ben og havde på alle måder vokset mig ud af at have mor og far med til lægen og forældremøder, at stå til regnskab for sene byture og dårlige karakterer og i det hele taget spørge om lov, tage hensyn og gå på kompromis.

Så jeg gjorde det – jeg flyttede i hvert fald ca. 500 meter væk og rundede senere både København og Helsingør, før jeg igen landede hjemme i tryghedssognet Espergærde. Her gjorde jeg som de mange og opbyggede en tilværelse med villa, ligusterhæk, mand, børn, Volvo og fast arbejde – lige som jeg havde drømt om, dengang jeg var 19.

Men tilværelsen tvinger os jo nogle gange til at skifte spor – og jeg kunne strege ”mand” fra listen. Mine forældre gjorde som de hele tiden havde gjort, de sprang til og hjalp med, at hverdagen hang sammen. De passede børn, rensede emhætter, gik med børnene til lægen – og fyldte alle de huller ud, mit lidt travle jobliv også skabte.

Men tiden gik – børnene blev selvkørende i deres eget liv, jeg fik ikke ”mand” ind i porteføljen igen, og villadrømmen blev til en træls virkelighed med alt for høj ligusterhæk og alt for meget træværk, der trængte til maling. Mine stærke forældre, der havde kunnet klare det hele, blev pludselig ramt af at være blevet ældre – og umærkeligt var det mig, der begyndte at køre dem til lægen og diskret stillede mine rester fra middagsbordet i deres køleskab.

Så jeg begyndte at flirte med tanken om at slå op med min 19-års-drøm – og få en lejlighed tættere på mine forældre. Tilfældighederne hjalp – huset blev solgt, og pludselig havde jeg en lejlighed.

Så der bor jeg nu – og pludselig giver det mening, hvorfor familier med anden kulturbaggrund ruller med øjnene, når vi danskere fortæller, at hver generation bor hver for sig. For hold nu op, hvor giver det mening – for mig… – og for mine drenge. For udover at mormors gryder og morfars store tv-pakke med sportskanalerne er kommet tættere på, så er nærhed, forpligtende fællesskab og omsorg jo også rykket med.

Nu har jeg boet her i et år – og nuvel, det kan da godt være lidt tæt en gang imellem. Jeg tror, at især den ældste teenager, der begynder at have udlængsel og gerne vil klare tingene selv, har det lidt stramt i ny og næ. Men vi øver os alle i det nye fællesskab – og jeg glæder mig hver uge til den kommende søndagsmiddag, vi har indført med tre generationer til bords.

Så livets cirkel har ramt mig – jeg er kommet hjem. Nu glæder jeg mig bare til, at mine drenge flytter hjemmefra – og hjem igen, en gang!

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tagsjakket  top 26/3 18-31/3 19 win win 1721578

Job i Nordsjælland

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu