Hele otte virksomheder var klar til at blive prækvalificeret til byggeriet af Helsingørs nye stadion. Fem er nu blevet udvalget.

Af Jesper Munch Nielsen

Fem virksomheder er klar til bygge nyt Helsingør-stadion

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19

stadion: Den lokale byggevirksomhed Vida på Fabriksvej i Helsingør er en af de fem virksomheder, som Helsingør Kommune har prækvalificeret til at afgive tilbud på opførelse af det nye stadion i Helsingør. Kommunen fik i alt otte ansøgninger fra virksomheder, der gerne vil give tilbud på stadionbyggeriet på Gl. Hellebækvej.

Samtlige ansøgere kunne opfylde kommunens krav til bydende virksomheder, og valget af fem ud af de otte ansøgere blev taget på baggrund af referencer og øvrige informationer.

– Vi er tilfredse med, at så mange har vist interesse for byggeriet af Helsingørs nye stadion, og at det har været muligt at udvælge fem gode bydere på opgaver. Jeg ser frem til de endelige tilbud, siger Lars Rich, direktør i Helsingør Kommune.

Flere samarbejder

Vida har slået sig sammen med Aarsleff, der i givet fald skal være teknisk samarbejdspartner på opgaven.

– Som lokal entreprenørselskab vil vi gerne medvirke til at få det her stadion op at stå. Vi ser en mulighed i at drive vores forretning og medvirke positivt til udviklingen i kommunen, siger direktør Henrik Sørensen fra Vida.

Et samarbejde er også på banen mellem Juul & Nielsen og Barslund. De andre tre prækvalificerede er virksomhederne Anker Hansen, LM Byg og B. Nygaard Sørensen.

Som tidligere omtalt i Helsingør Dagblad er næste skridt, at de udvalgte firmaer afleverer deres bud på prisen og en tidsplan for byggeriet til kommunen. Derefter vil embedsmændene vælge det bedste projekt og anbefale det til politikerne.

57 millioner kroner

Helsingør Byråd har afsat cirka 57 millioner kroner til projektet.

Embedsmænd og politikere håber, at byggeriet kan gå i gang allerede den 19. marts i år. Det færdige byggeri skulle gerne være færdigt til september-oktober, håber kommunen desuden.

Om de fem virksomheder i deres endelig tilbud kan overholde prisen og den ekstremt stramme tidsplan, vil vise sig midt i februar. På nuværende tidspunkt har de fem virksomheder blot vist interesse for at komme med et tilbud og er blevet godkendt til at gøre det.

– Det er svært at sige noget konkret om budget og tidsplan på dette tidspunkt. Det er først nu, at vi graver os ned i materialet og kan få en fornemmelse af, om budget og tidsplan kan overholdes. Men jeg kan godt sige, at tidsplanen er meget ambitiøs, måske endda urealistisk, forklarer Henrik Sørensen.

Tidligere har Lars Rich og projektleder Hans Møller sagt til avisen, at “prisen og tidsplanen fryser vi, når byrådet siger ja til et bud. Og efter det ja kan prisen ikke rykkes, og hvis tidsplanen ikke holder, så kan vi gå ind med dagbøder.”

I Superligaen igen?

Det nye stadion bliver hjemmebane for FC Helsingør, der som bekendt spiller i Superligaen.

Klubben ligger tæt på bunden i landets bedste fodboldrække, men kan redde livet i Superligaen i forårets nedrykningsspil, der vil afgøre, om FC Helsingør spiller kampe i Superligaen eller i 1. division, når det nye stadion skal indvies.

Det nye stadion får 4.000 pladser, primært ståpladser. Et sted mellem 350 og 600 siddepladser bliver overdækkede.

Det nye stadion vil dog som udgangspunkt kun være godkendt til 1. division af Divisionsforeningen og DBU. Helsingør Byråd vil arbejde videre på en opgraderingsplan, så stadion også kan godkendes til Superliga-fodbold. I dag har FC Helsingør dispensation til at spille Superliga-fodbold ved Nordre Strandvej.

Det nye stadion skal efter planen være i brug syv dage om ugen – til FC Helsingørs hjemmekampe og andre kampe, som i forvejen spilles på de eksisterende baner ved Helsingør Hallen. Banen bliver af kunstgræs.

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu