Af Helsingør Dagblad

Tiderne skifter på Domkirkens tårnur

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Der går nogle uger endnu, før urværket er blevet repareret. I mellemtiden kan man sætte sig ind i det århundredegamle tårn-urs historie i denne beretning fra kirkeværge Torben Bill-Jessen.

Tårnuret på domkirken har omkring jul og nytår vist forskellige klokkeslæt, alt efter hvilken side man så det fra. Den ene urskive har gået for hurtig. Mange har bemærket, at skiverne viste forskelligt, een har jeg endda hørt er kommet for sent til toget på grund af uret, hvilket selvfølgelig er beklageligt. Tårnuret har 3 skiver, de sidder mod syd, vest og nord, og det er urskiven mod nord der har skabt problemer. Alle håndværkere havde travlt i denne juletid. Vi fik dog elektrikeren til at komme og ordne noget ved uret. Det viste sig dog hurtigt at det ikke var nok. Men der var langt til tårnurmager Frausing. Det er dog nu lykkedes at få tårnurmager Frausing til at se på fejlen. Den motor der driver viserne mod nord blev taget ned og bragt på værksted. Det viser sig, at en kontakt er i stykker, og den skal skiftes. Et problem er, at den fremstilles i Japan og skal komme fra England, hvor den er i restordre og kommer først til landet den 22. januar. Så snart den er kommet til landet, vil uret blive repareret. Indtil da er urskiven sat på tidspunktet kl. 5. Vi håber, at byens borgere vil kunne leve med denne ordning endnu et par uger.

Urværk siden 1561

Det ældste urværk har vistnok oprindeligt været anbragt i 4. stokværk (etage). Det nuværende ur findes i 5. stokværk, men sad før 1882 i 6. stokværk.

1561 nævnes et “sejerværk”, som sikkert må være det, der har siddet i det gamle tårn, der prydede kirken inden den store udvidelse i 1559, det må være flyttet op efter forhøjelsen af tårnet. 1569 solgtes det til Jørgen Sejermester, der samtidig satte et nyt op, bekostet af kirken. 1572 kom der en ny urskive på tårnet.

Kort tid efter, i året 1582 forærede kong Frederik II et nyt urværk, som blev hentet på Kronborg, hvor det øjensynligt havde været opsat. På grund af ombygningen af slottet, som stod på gennem disse år, har man sikkert ikke kunnet bruge det dér. Dette ur blev opsat i Olai kirketårn i et ”hus”, hvortil der brugtes 2 tylvter stolper. 1587 opsattes en ny urskive; Lambert stenhugger huggede en firkantet stenliste til ramme i muren udenom.

Det gamle urværk blev repareret flere gange op igennem tiden, ligesom urskiverne blev nedtaget, opmalet og forgyldt. På den hvidmalede bagside af den ene skive er flere oplysninger herom antegnet.

Første reparation, vi hører om, var i 1682. I 1797 maledes skiverne (jfr. årstallene der i dag kan læses på skiverne). I 1823-25 repareredes uret af mekanikus Friis. I 1856 maledes skiverne igen. 1882 blev de 3 kirkeklokker oppe i tårnet omstøbt og anbragt i en 2-etager høj stol i tårnets 5. - 6. stokværk, nu blev uret flyttet et stokværk ned til sin nuværende plads, ligesom det blev repareret og fik en ny gang og nye viserværker (ved urmager H. Willumsen). Atter 1897 blev det restaureret og skiverne opmalede.

1936-37 foretog tårnurfabrikant Carl Petersen, København, en gennemgribende reparation af urværket, bekostet af Helsingør Sparekasse. Urskiverne blev nedtaget, afskrabet, forgyldt og malet. Indtil da havde der kun været urskiver mod syd og vest. Det var jo her byen lå og man kunne se tårnuret. Nu blev der også opsat en jernskive mod nord, givet og fremstillet af Helsingør Jernskibsværft. For at få denne skiven til at virke er viserværket hertil meget kunstfærdigt - med overføring gennem forskellige kegletandhjul for at komme uden om tårntrappen.

Det er blevet mig fortalt, at årsagen til denne nye skive mod nord, var at arbejderne på det hedengangne skibsværft ikke havde ur på arbejde, og man ville gerne kunne se hvad klokken var, derfor bekostede man den nye skive.

De 2 gamle skiver der måler ca. 3 m. i kvadrat er af kobber med jernkant omkring. De er mørkeblå med forgyldte romertal og i hjørnerne årstal: Mod syd og vest 1797 (nedenunder er der i kobberet aftegnet 1682). Tal og visere er belagt med bøhmisk bladguld.

1987 blev den tidligere omtalte jernskive mod nord erstattet med en ny af kobber, da jern har det med at ruste, og ikke er nær så bestandigt som mere ædle metaller.

Urværket inde i tårnet blev 1937 omgivet af en tæt bræddevæg med døre og vinduer; tidligere havde det stået frit.

Det gamle urværk

Om det historiske urværk der i dag befinder sig i tårnet kan fortælles, at store dele af urværket endnu er fra 1582-uret, således hele ”skelettet” eller rammeværket og alle hjulene i slagværkerne. Det rødmalede rammeværks lodrette støtter er foroven pyntet med smedejernsornamenter. Nogle af de gamle lejer er endnu firkantede, således at de lettere kan renses for den gamle olie og det snavs, der samler sig i hjørnerne. Hjul og eger er håndsmedede, og tænderne er udfilet. Det er solidt smedearbejde, og uret har da også gået ganske udmærket og ret nøjagtigt gennem næsten 400 år med den nødvendige vedligeholdelse. Om vinteren kunne olien fryse, så det gik i stå.

Urværket står på en sokkel. Pendulet blev 1937 forkortet til sin halve længde (den gamle pendulkasse ses endnu); dette har skadet nøjagtigheden en del. Uret er et stiftgangur (stålstifterne sidder på et messinghjul); Det har 3 værker: I midten sidder gangen, fornyet af og til, t. h. mod øst værket til kvarterslag, t. v. mod vest til timeslag.

Hvert af de 3 værker trækkes af svære bly- og jernlodder, der skulle vindes op en gang om ugen, når de var løbet helt ned i 2. stokværk. Loddernes vægt er 50 kg (gangen), 200 kg (timeslaget) og ikke mindre end 275 kg (kvarterslaget). Før jernloddernes tid brugtes store marksten. Kirkeregnskaberne kan af og til fortælle, at det reb de hang i brast og stenen faldt de mange meter ned gennem tårnet og slog hul i hvælvingen. Det var en af byens urmagere der førte tilsyn og trak uret op en gang om ugen.

Kvarterslaget slås med hammer, der udløses af urværket på vagt- eller kvarterklokken, og timeslag på stormklokken (den største klokke).

Alt dette blev historie da man omkring 1936-37 skar akslerne over og satte en lille grå kasse op, den var på størrelse med en skotøjsæske, her indeni sad en elektromotor. Nye tider giver nye virkemidler. Senere blev den lille grå kasse der drev viserne rundt på de 3 skiver uden på tårnmuren slidt. Den lille grå kasse blev skiftet med 3 elektromotorer (en på hver aksel, der går fra skiven og ind i tårnet), således var der en motor på hver skive, alt computerstyret fra centralt hold (1999). Det er en af disse motorer, der nu har problemer.

Historien går videre, men tårnuret blev knapt så spændene. Urmageren sparer de mange trin op i tårnet en gang om ugen, og kirketjeneren regnede vel med at få færre problemer.

Væsentlige dele af denne beskrivelse er hentet fra bogen skrevet af Henning Henningsen og Knud Toftes dejlige beskrivelse af Sct. Olai Kirke som udkom i 1959. Den kan lånes på biblioteket.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Franci, 1720789, 345901, 20000 visninger logo/side
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu