AH modegarn 39169 1723845  sky 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger top banner
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger skyskraber
Af Claus Kjærsgaard

Ilse Jacobsen vil runde halv milliard kr. i salg

Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605  side artikel

HORNBÆK: Man skal stå tidligt op for at følge med Ilse Jacobsen. Det er denne lørdag et glimrende eksempel på. Hun har samlet repræsentanter fra 26 lande for at præsentere tøjkollektionen for efterår og vinter 2018.

Kollektionen præsenteres klokken 10, men allerede fra klokken tre i nat har Ilse Jacobsen været i gang med at sikre sig, at alt er som det skal være.

- Det er 49. gang, at jeg har en præsentation af min kollektion, fortæller Ilse Jacobsen, der i år sætter forhandlerne ekstra under pres.

- Jeg har fortalt dem, at jeg ikke er imponeret over de seneste fem år.

Den melding skal tages alvorligt, for Ilse Jacobsen er i gang med en alvorlig opstramning af sin organisa­tion.

- Hvis der ikke bliver performet, så skifter jeg ud, det skal der ikke være nogen tvivl om, siger hun.

Snart 25 års jubilæum

Den 29. juni vil Ilse Jacobsen med en stor offentlig modeopvisning i Hornbæk markere, at det er 25 års siden, hun grundlagde Ilse Jacobsen Hornbæk.

I dag omsætter hun for et ukendt trecifret million­beløb fordelt på en række forskellige aktiviteter. Det hele begyndte med de efterhånden ikoniske gummistøvler. Senere er et samarbejde med designeren Emma Jorn om regntøj, tøj og accessories kommet med i porteføljen. Den omfatter også tre blomsterbutikker, Kurbadet og en spa- og skønhedsserie.

Gennemført fornyelse

Dertil kommer, at Ilse Jacobsen har købt sig ind i en række forskellige iværksætter-virksomheder, som hun har mødt i forbindelse med programmet ”Løvens Hule”.

Selv om virksomheden stadig er i vækst, for eksempel på det hollandske og norske marked, er Ilse Jacobsen i gang med en gennemgribende fornyelse af sin organsation.

En fornyelse, hvor der bliver taget et kritisk kig på rutinerne og på dem, der udfører dem. Det har allerede medført, at der er sket en del udskiftninger i staben, hvor man med Ilse Jacobsens ord har set kritisk på dem, der "måske har lænet sig for meget tilbage i stolen".

- Det kan selvfølgelig godt give nogle reaktioner at skifte ud, men dem tager jeg med, for jeg vil have dynamik i organisationen, siger hun.

Gavn af "kloge penge"

Ændringerne kommer, efter at Ilse Jacobsen har solgt 15 procent af virksomheden til blandt andet erhvervsmanden Jan Bech Andersen.

Med købet har Ilse Jacobsen fået såkaldt "kloge penge" i form af nogle investorer, der både bidrager med penge og nye impulser.

Det har givet Ilse Jacobsen nye muligheder for at koncentrere sig om salget og markedsføringen, og detgår hun benhårdt efter at udnytte.

- Jeg er 57 år, så det er nu jeg skal rykke. Målet er klart at komme over den halve milliard kroner i omsætning, siger hun.

Hun er overvist om, at hun når målet, der også går på at få trodoblet det nuværende salg.

- Hvis der er noget, jeg er rigtig god til, så er det at sælge og markedsføre, slår hun fast.

Med Morten Albæk som formand for en aktiv bestyrelse kan Ilse Jacobsen nu fokusere rent på det, som hun synes er vigtigst: At holde fast i grundlaget og at fravælge de dele af virksomheden, der ikke fungerer godt.

- Jeg går ind til "the core", sige Ilse Jacobsen. Det vil sige, at hun vil fokusere skarpt på den del af virksomheden, der fungerer godt. Til gengæld er hun klar til at skære andre dele væk.

- Hvis jeg har ti skuffer i dag, så skal jeg måske have syv skuffer fremover, siger hun.

Et af de steder, effektiviseringen slår igennem, er hos forhandlerne af tøjkollek­tionen. Ilse Jacobsen har fortalt, at hun vil besøge alle forhandlere i løbet af 2018.

- Men jeg har ikke fortalt dem, hvornår jeg kommer, slår hun fast.

Mere synlig som sælger

På besøgene skal hun blandt andet se på, hvordan hendes produkter præsenteres i forretningernes showroom og i det hele taget på, hvor godt salgsarbejdet er.

Ud over at se sin organisation nøje an vil Ilse Jakobsen også i højere grad end tidligere være sin virksomheds ansigt ud ad til. Det er nemlig med til at styrke fortællingen om hendes brands. Internationalt er fortællingen om Ilse Jacobsen og Hornbæk en del af det, der gør hendes produkter inter­essante for internationale kunder.

- Jeg kan jo se, at lige så snart jeg har været i for eksempel norsk TV, så stiger salget, siger hun.

Den foreløbige horisont for den nye strategi er tre år, selv om der også er lagt mere løse planer for de næste 20 års drift. Ilse Jacobsen ser ikke en eventuel overtagelse af sit livsværk fra en stor koncern som en kommende trussel.

- Det er jeg ikke bange for. Man kan ikke udelukke – hvis vi skal vokse mere – at det så kan blive nødvendigt at tage nye investorer ind. Men se på Hennes & Mouritz. De er stadig 70 procent familieejede, påpeger hun.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

Abonnements tilbud

Prøv Helsingør Dagblad gratis i 3 uger

Nej tak
Jeg vil ikke have en gratis avis
Ja tak
Jeg vil gerne tage imod tilbudet
*Prøvetilbuddet gælder kun husstande, som ikke tidligere har haft gratis uger 2 gange, og husstande som ikke har abonneret på Helsingør Dagblad indenfor de sidste 3 måneder.
close-link
Abonnements tilbud

hovedmenu