Scan rejser inspiration 1684292
Scandlines auto bizz
Scan rejser inspiration 1684292

Af Helsingør Dagblad

Klumme: Tør du?

Janus Kyhl, direktør for FC Helsingør og nyslået medlem af byrådet. I 1992 trak helsingoraneren Marianne den hurtigttalende Janus fra Hørsholm til Helsingør. Det blev så til to børn og et hus i Ålsgårde, hvor Janus nu slår sine private folder.

Da jeg voksede op som dreng i Hørsholm, havde min gode ven og jeg en leg, som ikke havde noget navn, men som i bund og grund kunne kaldes ”Tør du?”

Det er en leg, som jeg tror, mange drenge har leget gennem tiden. Den går ud på at udfordre hinanden med forskellige ting. Egentligt ganske primitivt, men alligevel også uddannende. For ja, legen drejer sig lidt om stærkmands-princippet, og ikke mindst at se, hvor langt man kan få den anden til at gå. Man lærer noget om grænser. Man lærer at turde tage nogle chancer. Og så lærer man – ikke mindst - at det ikke nødvendigvis gør så ondt, som man tror.

Denne type leg er en vigtig dannelse for mange drenge. Nogen af os husker ungdomsfilmen Zappa fra 80'erne. Vi husker den scene, hvor tyranen Steen får Mulle til at spide skovsneglen. Mulle ville jo gerne være med: ”Du vil jo gerne være med i hulen, ik' Mulle?”. Mulle samlede alt sit mod og spiser skovsneglen. Jeg kan ikke huske, at jeg har hverken spist eller fået andre til at spise skovsnegle, men jeg husker fysiske udfordringer: Løbe stærkt, klatre højst, rane æbler hos naboen. Tør du?

Jeg bilder mig selv ind at tør du-legen har rustet mig til voksenlivet, og klædt mig på til at tage nogle chancer og ikke mindst gå lidt længere for det, jeg gerne vil opnå. Ja, den dag i dag bruger jeg faktisk tør du-princippet, når jeg skal overveje eller evaluere en ny mulighed. Jeg stiller mig selv spørgsmålet, om jeg tør, før jeg tager en beslutning.

Men hvordan får man oversat ”Tør du?” til udvikling af en by?

For vi skal turde udvikle os som lokalsamfund og turde at gå nye veje for at skabe en attraktiv kommune. Attraktiv for tilflyttere, attraktiv for erhvervslivet og attraktiv for turister.

Det turistboomer i Danmark, og vi kan læse om det i aviserne hver eneste dag. Det skal vi sørge for smitter af på Helsingør. Men hvordan? Vi har meget at byde på og heldigvis tyder alt på, at det også går hotellerne godt. Senest illustreret med Hotel Marienlysts modernisering og vokseværk. Krydstogtskibene lægger til, men hvordan sikrer vi, at krydstogtturisterne ikke bare vælter ind i busser, der kører dem rundt så de kan se på slotte. Vi skal have dem ind i vores charmerende middelalderby for at shoppe, drikke kaffe og spise på de gode madsteder.

Men det kommer ikke af sig selv, og vi skal i fællesskab finde løsningerne, for hvis vi tør, så kan Helsingør gå en turisme-guldalder i møde. Men tør vi satse på turisterne? Tør vi være mere internationale i vores kommunikation, tør vi gå nye veje for at vise Helsingør frem? Hvad nu hvis vi fik gjort Helsingør endnu mere attraktiv?

Man kunne forestille sig, at vi fik rendyrket vores eget lille latinerkvarter med små lækre designerbutikker/værksteder, hvor man mærker, at det her er en oplevelse, blot man går forbi butikken. Flere små restauranter af den type vi finder i internationale storbyer, hvor kokkens passion kan mærkes helt ud på gaden. Steder der bærer præg af et lokalt og stolt Helsingør-hjerte.

Vi danskere er kendt for at være lidt reserverede, men hvad hvis vi tog bare en lille bid af den amerikanske gæstfrihed til os.

Alt dette skal startes et sted, men hvordan gør vi det? I Københavns Lufthavn er de kendt for at give startrabatter til nye flyselskaber - skal Helsingør give startrabatter til nye start-ups? Skal vi have et ”turisme-topmøde” for borgere og erhvervsdrivende? Der er mange veje at gå, men vigtigst er det, at vi begynder at gå af en vej. Fr ellers når vi aldrig frem.

Jeg tør. Tør du?

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Promovering Sport Andreas

Job i Nordsjælland

Egen ann
Eksakt Rengoering

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

Abonnements tilbud

Prøv Helsingør Dagblad gratis i 3 uger

Nej tak
Jeg vil ikke have en gratis avis
Ja tak
Jeg vil gerne tage imod tilbudet
*Prøvetilbuddet gælder kun husstande, som ikke tidligere har haft gratis uger 2 gange, og husstande som ikke har abonneret på Helsingør Dagblad indenfor de sidste 3 måneder.
close-link
Abonnements tilbud

hovedmenu