Af Helsingør Dagblad

Klumme: Hvor er nationalparken?

Helsingør Svømmehal, 1752881 kunde 655501, 25.000 visninger side

Thor Hjarsen begyndte at kigge på fugle som 11-årig. Det har udviklet sig, så han selv kalder sig naturnørd. Og han er stolt af det. Til daglig arbejder Thor som biolog og naturvejleder på Statens Naturhistoriske Museum. Han bor i Ålsgårde.

Yellowstone. Sarek. Galapagos. Masai Mara. Fire af verdens store kendte nationalparker. I USA, Sverige, Ecuador og Kenya.

Hvad er det vi kender dem for, disse unikke naturområder? Jeg får i hvert fald billeder på nethinden med vilde landskaber, brusende elve og masser af vilde dyr. Bisoner, ulve, søløver, havfugle, elefanter og geparder.

De er nationalparker med indhold og mening. Hvor naturen prioriteres, og de vilde dyr og planter får lov at udfolde sig på egne præmisser. Til glæde for 10.000-vis af årlige besøgende turister og tilrejsende.

Nationalparker er et internationalt naturbeskyttelses-begreb, der defineres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN.

I Nordsjælland har vi nu også fået en nationalpark. Kongernes Nordsjælland. Den har været længe undervejs. 12 år. Og det har ikke været nemt. Såvel i folketinget som i byrådene har politikerne snublet over hinanden i rosen af denne sidste nye danske nationalpark.

– En nationalpark baseret udelukkende på frivillig deltagelse og lokalt engagement kan næppe blive andet end succes, sagde MF May-Britt Kattrup (LA).

Frivillighed har været bærende i denne proces, siger miljøordfører Erling Bonnesen (V).

Forestil jer, hvis man havde sagt det samme om én af de ovennævnte udenlandske nationalparker. At beskyttelsen af Galapagosøernes unikke Darwin-finker var frivillig? Ulvene i Sarek? Eller geparderne i Masai Mara? Hold op en ballade det ville have skabt.

Men det er altså frivillighed, der er vores ambitioner for naturen i Nordsjælland. I ét af verdens rigeste lande, hvor blot 1% af landet er dækket af ægte beskyttede naturområder, mens de samme tal i fx Sverige er 17% og fattige Ecuador hele 20%.

Vores egen borgmester Benedikte Kiær har udtalt, at denne nye nationalpark er et natur- og kulturformidlingsprojekt. Men det kræver altså indhold! Lige nu ser det nu ret tomt ud. Uanset mere end 280 lodsejere har meldt sig, så ”slipper” alle for at gøre noget. Og intet er for ringe. Skovbrug, landbrug, en golfbane, byggepladser, benzinstationer, rækkehushaver og parkeringspladser er kommet med. Revl og krat. Og det vi har af rigtig natur, er allerede beskyttet.

Mest af alt synes det som om, man har været mere optaget af flotte tal end egentligt indhold. Ja, man indrømmer det faktisk i pressemeddelelsen fra december 2017: ”De fem nordsjællandske kommuner Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Helsingør har med en gennemgående præmis om frivillighed arbejdet på at få så mange arealer med i nationalparken som muligt”.

Men det er skønne spildte kræfter. For én eneste lodsejer, Staten, kunne med mere end 80% af arealet i nationalparken i ét hug og stort set gratis gøre en kæmpe forskel for naturen. Og ikke mindst skabe det formidlingspotentiale Benedikte Kiær ønsker sig. Stoppede den statslige tømmerproduktion og erstattede det med vild natur i vore alle sammens statsskove ville det være en indsats, der var 1000-fold vigtigere for Nordsjællands vilde dyr og planter end noget andet. Vi ville meget sandsynligt ende med noget så sjældent som sort stork i lokalområdet. Vi kunne se frem til fantastiske naturoplevelser i en ægte nationalpark.

Og kom nu ikke og sig, at vi ikke har plads eller råd til mere natur i Danmark. Dét handler kun om vilje. Men det kan vi tage en anden gang.

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:24

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Malerfirmaet Nordkysten  top 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82

Job i Nordsjælland

Højbjerg vvs maj 19/20 10-15.000 win 1752050
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517, ferie 31+32
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753436, alt bestilt 2x
Meny april 19/20 25.000 IKKE win  random 1763673
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633, skift 29/5, 20/9

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu