Det bliver en læreruddannelse, som bliver etableret i Helsingør under UCC - University College Capital. Helsingør Erhvervsskole, som dette foto er fra, kan måske tænkes at rykke med ind på en campus med læreruddannelsen.

Af Jesper Munch Nielsen

Kiær jubler over udflytning: Helsingør får ny uddannelse

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

UDDANNELSE: Sent tirsdag kom beskeden, som fik Helsingør-borgmester Benedikte Kiær til at juble. En læreruddannelse bliver etableret i Helsingør inden længe - som anden del af regeringens såkaldte Bedre Balance-plan, som flytter statslige arbejdspladser og pladser på uddannelsesinstitutioner væk fra hovedstaden.

- Det er en fantastisk god nyhed, som vi har fået. Jeg glæder mig over, at regeringen har besluttet at sende en uddannelses-station til Helsingør. Det passer som fod i hose med de visioner, vi har, og de tanker, vi gør os, om at få flere uddannelser til Helsingør og få opbygget en campus, siger den konservative Kiær.

Når borgmesteren bruger udtrykket en uddannelses-station, er det ikke tilfældigt.

En uddannelses-station er en mindre lokalafdeling af en eksisterende uddannelse, og regeringen opretter 10 nye uddannelses-stationer rundt omkring i Danmark . Det sker som et led i regeringens Bedre Balance II-flytterunde.

Innovationsminister Sophie Løhde fra Venstre ser frem til, at Helsingør får en uddannelses-station. Det kan skabe større interesse for læreruddannelsen, håber hun.

- Vi er i regeringen optaget af at skabe et Danmark i bedre balance, og det gælder også på uddannelsesområdet. Derfor giver vi nu et ekstraordinært rygstød til de videregående uddannelser uden for de store byer og etablerer nu 10 nye uddannelsesstationer rundt om i Danmark som en del af vores flytteplan, siger hun og fortsætter:

- En af de nye uddannelsesstationer placeres i Helsingør, hvor studerende fremover vil få mulighed for at tage dele af deres læreruddannelse. Det vil forhåbentlig både betyde, at flere får mod på at tage en uddannelse som skolelærer og bidrage til lokal udvikling og vækst.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 15:22

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu