Af Andreas Mayerhofer

Skyder ud fra Helsingør med sigte på verdens golftop

Trykkeriloftet, Kundenr. 500319, Ordre 1725167, 25.000 visninger side/logo

Golf: Selv en råkold vinterdag er der gang i golfbanen i Simon’s Golf Club. Godt gemt i vinterjakke og tophue har et af Helsingørs største sportstalenter fundet et hul i skoleskemaet til at slå nogle bolde fra klubbens driving range.

Sophia Giverny Carlsen har samtidig indvilget i at tale med Helsingør Dagblad om livet som sportstalent i Helsingør, Danmark og hele verden.

– Ja, der er fart på hele tiden. Enten er det skole eller også er det sport. Det tager meget tid, når man er meget i udlandet og spille, og det er man nødt til, hvis man vil frem i den her verden. Så kan man ikke gå i vinterhi i et halvt år uden at spille, siger Sophia Giverny Carlsen mellem et par skud, hvor hun sender den lille hvide bold på langfart i det naturskønne område i Kvistgård.

Det har hun gjort mange de seneste snart syv år, hvor hun har haft sin daglige gang på de helsingoranske golfbaner. Det siges i flertal, for Sophia Giverny Carlsen er medlemmer i både Helsingør Golf Club og i Simon’s Golf Club.

Hun indledte karrieren i Helsingør GC, men for at få en tæt og daglig kontakt til sin træner, James Petts, er hun nu hovedsageligt i Simon’s.

– Jeg er stadig medlem i Helsingør, for jeg kan rigtig godt lide at være i klubben, og det er hyggeligt at være der med min familie og sådan. Men jeg spiller på dameholdet her i Simon’s, og jeg synes, det er vigtigt, at jeg ofte har min træner på anlægget, når jeg træner. Så kan man gå og små-rette forskellige ting og forfine spillet, siger Sophia Giverny Carlsen.

– Her i klubben er der også nogle virkelig gode kvindelige golfspillere, som jeg kan få gode råd af, og det benytter jeg mig ofte af, fortsætter hun.

Hvorfor startede du med golf?

– Det var min far, der spillede, og så var jeg med ude og tænkte, at det var da meget sjovt. Og så da jeg blev 14 år, fandt jeg ud af, at det kunne jeg godt finde ud af, og at jeg ville satse på at blive så god som muligt. Det forsøger jeg på, siger golfspilleren med et skævt smil.

Og god, det er hun. Så god, at hun flere gange har været med juniorlandsholdet ude i den store golfverden, og så god at Simon’s Golf Club investerer penge i, at hun kan rejse til turneringer i hele verden.

Som elitesportsudøver er der mange kræfter og meget tid, der bruges på sportspladsen. I Helsingør Kommune er der et efterhånden ganske veludbygget uddannelses-fundament for unge med særlige evner inden for idræt.

Sophia Carlsen er elev på Helsingør Eliteidræts Akademi (HEA), der hjælper med at tilrettelægge skolegangen på HHX, hvor hun går i 2.g.

– Det er en kæmpe fordel at være tilknyttet HEA. Hvis jeg bare gik i skole på almindelig vis, så ville det være for svært med skema og afleveringer i forhold til, at jeg rejser en gang om måneden eller lignende. Derudover har jeg jo fysisk morgentræning, og jeg er dagligt sammen med andre unge sportsudøvere, der har lignende udfordringer. Jeg er meget glad for det, siger den 17-årige golfspiller.

Rejser venter forude

Om et par uger tager hun til Marokko på træningslejr, og der er rigeligt med rejsekilometer forude.

– Efter træningslejren skal jeg til Sicilien, Paris, Tyskland, Irland, Belgien og Sverige for at spille turnering, så har jeg junior DM på hjemmebane i år, og ellers er det bare danske turneringer hver weekend til sommer, opsummere Sophia Giverny Carlsen.

Om alt går vel, så bliver det også til en tur med landets bedste junior.

– Jeg elsker at være med landsholdet. Vi er selvfølgelig er vi konkurrenter, men når vi er af sted, så er det som hold, og vi er rigtig gode venner alle sammen. Det er ret fedt at få de oplevelser i en sport, der er meget individuel, siger Helsingør-pigen.

Når Sophia er hjemme, så bliver det også til noget TV-golf. Men det er ikke så meget for at blive inspireret til nye vinkler og skudpositioner. Hvad de bedste golf-kvinder iklæder sig har til gengæld den største bevågenhed fra sofaen i Ålsgårde.

– Jeg samler på golfnederdele og har gjort det et godt stykke tid. Efterhånden har jeg samlet en hel del, og det er også øverst på ønskelisten til jul og fødselsdage. Jeg synes det er flotte, og de kommer jo i alle mulige former og med forskellige udtryk, forklarer hun.

Når 3.g er overstået om halvandet år, så er planen allerede klar for, hvad der så skal ske.

– Jeg søger ind på college i USA for at gå i skole og spille golf under rigtig gode forhold. Der har været noget kontakt allerede, og jeg håber da, det går i orden, siger Sophia Giverny Carlsen.

Og hvad håber du så på den lange “golfbane”?

– Jeg vil gerne leve af at spille golf. Det er selvfølgelig svært at komme til, og der er heller ikke så mange penge som hos herrerne, men det er muligt, konstaterer hun, inden golfkuglen igen flyver af sted med den umiskendelige og meget behagelige lyd af kølle mod bold.

Artiklen sidst ændret: 21. januar 2018 13:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

prøvestenen logobanner
Jul Helsingør Handel city 7-23/12
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side. Jul nov+dec
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu