Af Helsingør Dagblad

Klumme: Et enkeltværelse, tak!

Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144

Tanja Bendixen Kryger, 41 år, bor i Ålsgårde efter at have boet steder som Californien, Skotland og Sverige. Tanja elsker sport, hvor der er plads til at lege, og nyder vores fantastiske natur.

Jeg har været sammen med min mand i 18 år og elsker at være sammen med ham. Men, selvom vi er gift, behøver vi på ingen måde at være sammen hele tiden. Jeg tror faktisk ikke, vi ville være sammen stadigvæk, hvis vi altid sad lårene af hinanden. Bo sammen, spise sammen, gå i byen sammen, rejse sammen… Vi gør naturligvis alle de ting sammen, bare ikke altid og ikke altid sammen. Vi går lige så ofte ud hver for sig eller rejser hver for sig… Eller rettere, jeg går nok mest ud uden ham og rejser med andre end ham, – men han er heldigvis helt ok med det.

Jeg hører til den gruppe af mennesker, der elsker Danmark, men bare ikke synes klimaet er helt optimalt i vintermånederne. Især januar-februar, hvor mørket og sjappen lægger sig som en våd, klam dyne omkring os. Danmark er squ dejlig, men lige i denne tid kunne jeg godt se mig selv som eksildansker, der tager hen, hvor vinteren er lun og sommeren lang. Derfor får jeg også ofte en udlængsel hvert år, efter nytårskrudtet har lagt sig. Et behov for sol, varme og mine højt elskede klip-klappere.

Min mand gider ikke noget, der bare minder om charterrejser, og han vil slet ikke i nærheden af hverken Asien, Afrika eller Sydamerika. Så mulighederne for at tage af sted sammen på en smuttur til varmen er omtrent lige så store som chancen for en hvid jul. Hvis jeg vil have sol i vintermånederne, må jeg finde den uden ham. Så når jeg vil have sand mellem tæerne, kigger jeg mod andre for eventuelt rejseselskab. Men det kan være svært at finde nogen i min ellers store omgangskreds, der kan og vil rejse med forholdsvis kort varsel. Der er som regel altid børn, arbejde, økonomi eller andet pjat i vejen.

Hvis ingen melder sig, så må jeg jo enten blive hjemme eller rejse alene. Og da jeg er typen, der for det meste siger ja tak til nye oplevelser, så bliver det et enkeltværelse til mig. Jeg har efterhånden rejst nogle gange alene, og det er altså ret fedt! Pludselig får jeg enormt meget tid til mig selv og mine tanker. Og jeg er faktisk blevet ret god til at udnytte det. Jeg er en forholdsvis ekstrovert person, men har aldrig været i tvivl om, at jeg også har et stort behov for bare at være alene med mig…

Reaktionerne fra omgangskredsen, når man melder at ferien går sydpå – helt alene – spænder vidt. Nogle synes det er skønt, og andre bliver tilmed en anelse misundelige. Og så er der dem, der synes det er dybt underligt, at jeg vælger at rejse alene, når jeg nu både er godt gift og har masser af venner. Så kan man da ikke rejse alene! Jeg er ret sikker på, at lige netop sidstnævnte gruppe ville få særlig stor glæde af at rejse ud på egen hånd og ikke bekymre sig så skide meget om andres meninger, eller hvad der kan ske, når man rejser alene.

Tænk hellere på alle de skønne timer, der venter forude, hvor ingen har forventninger til dig, der er ikke andre at tage hensyn til, og du kan agere 100% på egen hånd. Stå op, når du vil, spise morgenmad til frokost, tage på vandretur, sove til middag om aftenen, dase på stranden i den slidte bikini, læse fem bøger på fem dage, sludre med de lokale eller undlade at tale med et eneste menneske hele dagen – hver dag i en uge, i mine elskede klip-klappere! Det er helt fantastisk – og jeg kan kun anbefale det. Også til dem, der aldrig kunne forestille sig at rejse alene. Og, så er det vist i øvrigt ved at være tid til at bestille en tur sydpå… gad vide om jeg også skal have et enkeltværelse denne gang?

Artiklen sidst ændret: 23. januar 2018 14:13

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Job i Nordsjælland

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu