I efteråret spillede Thomas Guldborg "TC" Christensen Superliga i Lyngby. I foråret vil forsvarsspilleren være at finde i serie 1 med Frem Hellebæk. (Scanpix)

Af Andreas Mayerhofer

Superliga-spiller skifter fra Lyngby til Frem Hellebæk

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side

FODBOLD: Da Thomas Guldborg Christensen - eller bare "TC" - tilbage i december valgte at rive sin Superliga-kontrakt over med Lyngby var det ikke, fordi han havde mistet glæden ved fodbold. Det var et civilt karrierevalg, og derfor fortsætter han nu fodbolddelen af sit liv i Frem Hellebæk. I hvert fald den del, der foregår på banen.

- Jeg fik tilbudt et job i DBU som Team Koordinator, og det var for godt til at jeg kunne lade det passere. Egentlig kunne jeg godt have tænkt mig at spille videre i Lyngby et par år endnu, men jeg kunne ikke både have jobbet og spille for en klub med DBU-licens. Derfor måtte jeg lidt ned i rækkerne, og det blev altså Frem Hellebæk, siger Thomas Guldborg Christensen.

En fin forklaring, men hvorfor egentlig Frem Hellebæk. Den nye træner, Thomas Max, er nok en ganske relevant vej at kigge, når det spørgsmål skal besvares.

- Det er jo, fordi jeg kender Thomas og har arbejdet sammen med ham, og så kender jeg også Jacob Borg fra Frem Hellebæk, og så blev vi enige om, at det kunne være sjovt at prøve. Derfor, siger TC til Helsingør Dagblad om det overraskende skifte.

Motivation i top

Springet fra landets bedste til sjettebedste er langt, men motivationen til at stå op tidligt lørdag eller søndag morgen for at spille på "Lars Tyndskids Mark" fejler absolut intet.

- Jeg har aldrig spillet fodbold for pengenes skyld. Det har været skønt at leve af sin hobby, men jeg elsker først og fremmest at spille fodbold, og jeg startede altså med at spille fodbold på Lars Tyndskids mark, og jeg har intet imod at spille der. Jeg glæder mig faktisk helt vildt, siger Frem Hellebæks nye forsvarsspiller.

Frem Hellebæk har i sin anden sæson i serie 1 haft svært ved at skrabe point sammen og ligger her i vinterpausen under nedrykningsstregen på næstsidstepladsen med fire point op til redning.

- Det er et ungt hold med gode udviklingsmuligheder, og vi skal ud og forsøge at komme et stykke op i rækken. Det bliver en udfordring, som jeg glæder mig til. Det bliver spændende at give noget erfaring videre til mine holdkammerater, og jeg har nok en lille træner i maven, og det får jeg også mulighed for at arbejde med i Frem Hellebæk, mens jeg stadig er aktiv på banen, konstaterer Thomas Guldborg Christensen.

Først venter et par måneder med vintertræning, inden forårssæsonen indledes den 7. april mod lokalrivalerne fra Snekkersten IF.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 29. januar 2018 09:38

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu