Af Helsingør Dagblad

Klumme: Den tjenesteivrige kammertjener

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Mikael Fock er chef for Kulturværftet og Toldkammeret. Mikael bruger sin erfaring som teater- og filminstruktør hvad enten han kaster sig ud i det daglige program i kultuhusene, nye hologram teknologier, Click eller Knejpefestival.

Der kan være mange måder at løse en udfordring på, når man er ny i faget, - og ved man ikke lige, hvad man skal gøre, må man jo lade sig inspirere.

For snart en del år siden fløj jeg til Ecuador med min kæreste for at besøge min far, som er etnograf med speciale i sydamerikanske indianere.

Jeg har været på flere ekspeditioner med ham, og denne gang var han på feltarbejde i Azoges, en mellemstor provinsby højt oppe i Andesbjergene for at studere Mestizerne. Mestizerne er de indianere, der har blandet og assimileret sig med den spanske kolonimagt siden 1500 tallet og nu befinder sig midt imellem indianer-kulturen og den spanske kultur og af samme grund ofte arbejder i servicefunktioner i Ecuador.

Efter en længere rejse ankom vi med en skramlet bus til et lille nyere familiehotel højt oppe i Andesbjergene ud til en lille flod, der løb gennem byen. Min far, etnografen, og på disse kanter kaldet Don Nicolas, tog imod med sin pibe i munden.

Alle værelserne, der lå over for hinanden på samme gang, var nøjagtig ens. Vi fik et værelse ind mod den lille by og spurgte naturligvis straks, som de krævende europæere, vi var, om vi ikke kunne få et af værelserne på den anden side, ud mod den lille flod, når der blev et ledigt. Dagene gik, og hver dag tog vi på ekspeditioner ud i Andesbjergene for at se på Inkaruiner, vandfald og besøge indianere.

Vi blev hurtigt gode venner med folk på hotellet, herunder også Raul, der var ny og meget ivrig for at gøre alting godt for os, hvad enten han gjorde rent på værelset, var tjener eller alt muligt andet. Som dagene gik, glemte vi efterhånden det med at bytte værelse, og da vi heller ikke hørte nyt om dette, voksede rodet på vores eget værelse ret betragteligt.

Jeg tror, der må være gået en uges tid, og efter endnu en begivenhedsrig dag ude i bjergene vendte vi trætte hjem til hotellet og gik op på vores værelser.

Da jeg åbnede døren ind til værelset, blev jeg meget overrasket. Værelset var helt tomt - som støvsuget. Jeg gik ud på gangen for at sikre mig, det var det rigtige værelse. Det var det. Jeg skyndte mig hen til sengen og løftede madrassen. Her løb det iskoldt ned ad ryggen. Penge, pas og hjemrejsebilletter var væk.

Nu sprang jeg ud af værelset og ned ad trappen for at anmelde tyveriet, men på trappen havde jeg nær væltet Raul, vores “kammertjener”. Han forstod, at jeg var i oprør og tog mig straks op på hotelgangen for at se, hvad balladen handlede om. Da jeg atter stod foran vores gamle værelse, vendte han sig 180 grader om og åbnede storsmilende døren til værelset lige overfor, nu med udsigt til floden.

Men her mødte der mig et syn, jeg sent vil glemme. Et ufatteligt rod af tøj og ting, tilsyneladende smidt tilfældigt ind i rummet. Jeg gik forundret ind, og desorienteret vendte jeg mig mod Raul, som stolt ventede på anerkendelse for flytningen. Og så opdagede jeg det pludselig. I rummet, som var magen til vores gamle, havde han ikke blot smidt vores rod, men omhyggeligt flyttet hver eneste ting og placeret dem præcis der hvor de lå i det gamle værelse - blot spejlvendt.

Hver eneste sur sok, underhylere, krøllede T-shirts og notesbøger. Alt lå placeret præcist rundt i hjørner og på gulv som i det værelse, vi i hast havde forladt om morgenen. Den fulde erkendelse af det kæmpe arbejde, han havde lagt i denne copy paste, gik rigtig op for mig, da jeg gik hen til sengen, løftede madrassen og fandt pas, rejsepapirer og penge liggende gemt på samme sted - blot spejlvendt. Raul var ny i faget og kendte ikke koderne. I sin tjenesteivrighed, men mangel på viden om hvordan han kunne gøre det rigtigt, havde han valgt at kopiere rodet i stedet for at rydde op. For min far blev det en nøgle til forståelsen af Mestizernes måde at afkode en ny verden, - og jeg? Ja, jeg gik straks i gang med at rydde op efter mig selv.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
prøvestenen logobanner
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu