Af Mads Birch

Klumme: Min evige dårlige samvittighed

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

Joy Christensen arbejder for et lokalt firma, Dose System i Espergærde, er mor til to teenagebørn, og er uddannet sygeplejerske. Joy er involveret i alverdens aktiviteter i Helsingør. Hun går for at være en fighter med en stædig vedholdenhed.

Jeg kunne rigtig godt bruge 5 timer mere i døgnet for, hvordan skal jeg nå alt det, jeg gerne vil. Så sent som i dag kørte hjemmefra og havde igen glemt det våde tøj i vaskemaskinen.

Min datter sagde til mig den anden dag: ”Mor!, jeg kunne slet ikke forestille mig, at du ikke lavede noget”.

Det fik mig til at tænke over hvilke krav, jeg stiller til mig selv og til hvad, jeg skal nå.

Jeg lider at kronisk dårlig samvittighed over alt det, jeg syntes, jeg burde nå. Det er jo hele tiden et spørgsmål om til- og fravalg, at finde balancen mellem job, familie, fritid og tid til sig selv. Den er bare så svær at finde. Jeg vil jo så gerne det hele. Og når jeg så alligevel ikke når det, jeg vælger tit. Ja, så dunker jeg mig selv oven i hovedet over at, jeg ikke også lige nåede det.

Jeg ved godt, at kunsten at sig nej er en øvelse i sig selv. Jeg holder bare så meget af at sige ja!

Som enlig mor til to med fuldtidsarbejde og fritidsinteresser, er det bare svært at få timerne til at række.

Og så er det, at vasketøjet bliver glemt i maskinen.

Det er både dyrt og til tider stressende at være single. Man er alene om at planlægge og løse de opgaver, der er i forbindelse med bolig og familie, både det rent praktiske og økonomiske.

Det er ikke det ekstra sæt hænder i hjemmet, der lige kan aflaste, tage over eller hjælpe til, så jeg kan få en pause til at vælge de ting, jeg gerne vil nå, jeg mangler. Det er mere det at være alene om det hele. Det kunne måske være en løsning at starte en gruppe for singler med børn, hvor man lavede mad til hinanden en gang om ugen, så kunne man sætte sig til et dækket bord og slippe for at lave mad igen. Hvilken luksus det ville være?

Hvordan kan det være at jeg er så god til at skælde sig selv ud over alt det, som jeg ikke når, men glemmer at rose mig selv over alt det, jeg faktisk har nået.

En god ven til mig har hjulpet mig med at sætte istandsætte mit køkken. En af de ting, jeg lagde mærke til var, at han var rigtig god til at stoppe op og nyde synet af arbejdet, når de forskellige delmål var nået. Gerne med en hyggeøl i hånden. Han stod bare der og kiggede glad på alt det, vi havde nået.

Jeg var allerede videre med den næste opgave. Der var jo meget mere endnu, som vi ikke havde fået færdigt. Jeg blev faktisk lidt misundelig på, at han var så god til det. Men, men, men jeg har besluttet at det er noget, jeg skal øve mig på. Jeg skal blive bedre til at fokusere på alt det, jeg har nået.

Jeg har i et halvt år (som så mange andre) været medlem at et fitnesscenter, som jeg så kun har fået besøgt 4 gange. Og syntes selvfølgelig, at det er for dårligt, at jeg heller ikke får gjort noget godt for mig selv og min sundhed. Jeg kunne jo vælge at fokusere på de fire gange, jeg har slidt for min sundhed!

Jeg tror, mange kvinder har det sådan, at vi hele tiden fokuserer på næste opgave. Vi glemmer at sige pyt til opgaverne, der skal løses, og det er endnu svære, når man er alene om at få løst opgaverne i hjemmet. Jo, jeg inddrager mine børn i opgaverne, men de har også skole, fritidsjob og venner, der skal passes. Ret beset skal de heller ikke nødvendigvis presses ned i mine forventninger. Det er i sidste ende mig, der må lære at acceptere, at det ikke altid går, som jeg har planlagt.

Min første opgave bliver at kigge min gode ven over skulderen og begynde at nyde, det jeg nåede i stedet for at være irriteret over det, jeg ikke nåede.

Jeg har ingen forventninger om, at det bliver let. For det er lettere sagt end gjort. Men jeg har tænkt mig at gøre forsøget.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Seneste Artikler

Kunne du tænke dig at blive gift ved en lynvielse?

Job i Nordsjælland

Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Dutrupgaard, 500128, 1723793, 20.000 visninger logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu