Af Mads Birch

Klumme: Om at være eller ikke være velkommen

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side

Hans Froholdt er git med Lisa Loloma Froholdt, som er professor på et internationalt universitet. De har tre FANTASTISKE børn. Hans er uddannet kaptajn og har en lang karriere som chef og leder i forskellige firmaer. Nu har Hans Froholdt bosat sig i Helsingør. Han er skibsreder og direktør i Sundbusserne.

Klokken er 0430 om morgenen. Jeg er sammen med mine to kammerater Per og Steen på vore cykler på vej ud i til ”Briget” – en strand på den nordlige side af Fejø. Vi skal trække vores 150 fiskekroge monteret på en cirka 200 meter line op, inden det bliver helt lyst. To timer senere sidder vi med fangsten i en spand – 25 gode ål – i det lille gårdkøkken hjemme hos Per og Sten. Deres mor har lavet kaffe, som glider ind – men bedst med to store skeer sukker. Jeg føler mig rigtigt godt tilpas lige der i køkkenet. Jeg føler mig som en del af samfundet på den lille ø midt i Smålandsfarvandet nord for Lolland.

Min far og hans kone flyttede sammen med os børn fra ”begge lejre” fra Roskilde til den lille Ø da jeg var 8 år gammel, og nu 5 år senere færdes jeg som en ægte ”Fejbatting”, som de kalder det på øen. Min far – skolelæreren – er også accepteret på øen – men en rigtig Fejbatting!; det blev han vel egentlig aldrig. Det var mere vanskeligt for de voksne at blive ”rigtige” Ø-boer, og derfor tror jeg egentlig aldrig min far oplevede samme gode fornemmelse, som den, jeg havde den morgen i køkkenet.

Jeg har rejst meget i verden på forskellige skibe som besætning, og har været på flere arbejdspladser rundt om i landet. Og jeg tror det gælder for os alle, at når man træder ind i et nyt miljø, er man en anelse nervøs for, om man vil blive accepteret og om, hvor lang tid, det vil vare, før man bliver en integreret del af besætningen eller holdet.

Efter at have boet i Svendborg i næsten 30 år efterfulgt af et par år i Sverige flyttede min hustru og jeg til Helsingør i maj 2017. Jeg havde arbejdet i byen i nogle år forinden men tog væk her fra hver aften.

I Svendborg skulle jeg regne med at en tur igennem gågaden, der er lidt kortere end Stengade i Helsingør, kunne tage op til én time, da det var helt sikkert, at man mødte bekendte fra byen. En god følelse i lighed med den, jeg havde for mange år siden i det lille køkken på Fejø. Jeg følte mig som en del af Svendborg. Det var derfor med en hvis spænding vi flyttede hertil. Ville vi blive ”optaget” i samfundet hurtigt? Eller ville vi få samme oplevelse, som min far havde dengang på Fejø – respekt, men ikke en ægte ”ø-bo” de første mange år.

Første indikator kom allerede første morgen, hvor vi fandt et velkomstbrev fra byens borgmester i vores postkasse, hvori hun blandt andet fortalte om byen og bød os rigtigt hjerteligt velkomne.

På den korte tid vi har været i byen, er vi blevet inviteret til at deltage i flere netværk, hvor vi har mødt rigtgt mange imødekomne og venlige mennesker, og på mit arbejde møder jeg ligeledes dagligt rigtigt mange mennesker, der alle har et reelt ønske om, at vi skal falde til her i byen.

Umiddelbart kan man vel næppe sammenligne Fejø i Smålandshavet med ”Kongernes Helsingør” i Nordsjælland, men jeg kan alligevel ikke lade være. Fejø så sig selv som verdens centrum – og bestem ikke en del af de store Lollandske kommuner. Lidt det samme oplever jeg i Helsingør. Vi ser os selv som verdens centrum, ”to be or not to be”, og vi ser os bestemt ikke som en del af hovedstadsområdet – København.

Imidlertid er det rigtigt dejligt at konstatere, at selvom jeg lige nu er ældre, end min far var dengang på Fejø, så er min hustru og jeg blevet en del af samfundet i Helsingør på ganske kort tid, og præcist som i Svendborg skal vi nu beregne en god time fra den ene ende til den anden i gågaden, da vi med sikkerhed møder bekendte, der gerne vil snakke.

Så – TAK HELSINGØR for jeres åbenhed for os nye, der skal integreres i samfundet. Hold godt fast i den tradition. Jeg skal love jer, at jeg vil gøre alt for at blive en ægte ”Helsingoraner” – selvom det måske nok er en anelse ambitiøst for en middelaldrene første generations borger. Uanset vil jeg love at gøre mit for at byde alle andre nye borgere velkomne. For det betyder virkeligt noget at føle sig og være velkommen.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. juli 2018 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu